I denne uge kørte en ophedet debat i flere danske medier om, at debattøren Iben Thranholm var blevet anbragt på en overvågningsliste af EU og udenrigsminister Anders Samuelsen måtte stå for skud for sin “blåstempling” af dette totalitære tiltag. Sandheden er en anden, hvilket simpel research ville have afdækket. Er det for meget at forlange, at medierne bedriver blot et minimum af research, inden de hopper på konspirationsteorier og propaganda, spørger Morten Skovgaard.
Skal vi ikke lige få historien om Iben Thranholm og det dér EU-arkiv over farlige debattører helt på plads.
I denne uge rapporterede Altinget, at Iben Thranholm var blevet placeret på en EU-overvågningsliste på grund af en artikel fra 2015 i det russiske propagandamedie Russia Insider med titlen “Misguided Compassion Threatens to Become the Downfall of Europe”. I den engelsksprogede artikel fremfører Thranholm bl.a. at “Europe is like Judas, betraying its Christian tradition with the traitorous kiss of false compassion in order to obliterate the last vestige of Christian civilization in Europe.”
Sagen afstedkom en længere ytringsfrihedsdiskussion på de sociale medier og en opfølgende artikel i Jyllands-Posten senere på ugen.
Begge de to danske nyhedshistorier tager udgangspunkt i et spørgsmål fra Dansk Folkepartis Marie Krarup til udenrigsminister Anders Samuelsen i folketingssalen: “Mener ministeren, at det er rimeligt, at en kendt dansk islamkritiker er sat på EU-taskforcen EU Stratcoms liste vedrørende russisk misinformation, fordi vedkommende skriver, at Europa svigter sine egne værdier ved at tillade en stor muslimsk indvandring til Europa?”
Samuelsen svarede blandt andet: “Hvis spørgeren henviser til et indlæg fra debattøren Iben Thranholm, der blev publiceret af Russia Insider i oktober 2015, er jeg enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps.
Herefter fik historien sit eget liv og kom til at handle mere om, at Samuelsen i sin nye rolle som udenrigsminister giver køb på sine liberale grundprincipper og går ind for statslig overvågning og kontrol, end om, hvad der rent faktisk er sket.
Jeg studsede selv meget over, at en mand som Samuelsen ville støtte en liste med navngivne personer, og kunne ikke rigtigt få det til at hænge sammen, så jeg undersøgte det lidt for at blive klogere.
Det viste sig, at det er det russiske propagandamedie Russia Insider, som af East Stratcom-taskforce er blevet udpeget som en platform, der spreder mis/disinformation fra Rusland. East Stratcom udgiver jævnligt deres Disinformation Review-nyhedsbrev, og heri blev Iben Thranholms artikel (der tidligere også havde været bragt i Russia Today) den 29. oktober 2015 udpeget af Promote Ukraine-NGO’en som et “typisk eksempel på Kremls fortælling om Vestens moralske kollaps”.
Thranholm står imidlertid ikke nævnt ved navn, og der er ikke specifikt fokus på denne artikel i den lange oversigt (det er i øvrigt langt fra første gang, at Russia Insider fremhæves som en problematisk nyhedskilde).
Der er ingen som helst, der har fået indskrænket deres ytringsfrihed i den her ikke-historie, og snakken om et gedulgt (over)statsligt arkiv over politiske dissidenter er for mig at se en omgang hysterisk konspirationsparanoia.
Det lykkedes med andre ord for Marie Krarup at sætte dagsordenen effektivt ved fuldstændigt at fjerne mediernes og de danske debattørers fokus på at finde frem fakta og i stedet forfalde til den sensationssøgende chokeffekt i, at en liberal minister blåstempler et EU-arkiv over højrefløjsdebattører med politisk ukorrekte meninger.
Samuelsens fornuftige svar druknede i paranoisk propaganda
Jeg er sjældent enig med Samuelsen i ret meget, men jeg synes, at hans svar til Krarup er kompetent og fyldestgørende – ikke mindst fordi han klogt undlader at lade sig diktere af hendes manipulerende fortælling om knægtelse af “islamkritikernes” ytringsfrihed, som hun lige nu turnerer med overalt, hvor folk gider at høre på hende.
Thranholm selv gik naturligvis ind i sagen med piber og trommer og sagde til Trykkefrihedsselskabet i et interview bl.a. at “Det her er et wake-up call til alle, der gerne vil bevare friheden til at kunne skrive, hvad de vil. Nu er det ikke muslimer, men vores egne magthavere, der begynder at slå ned på folk, der har de holdninger, jeg har. Det er KGB-agtige metoder, når man som East Stratcom laver lister over folk, man skal holde øje med. Hvad bliver det næste? En kriminalisering?”
Men der er, som det fremgår ovenfor, blot ingen som helst, der har fået indskrænket deres ytringsfrihed i den her ikke-historie, og snakken om et gedulgt (over)statsligt arkiv over politiske dissidenter er en omgang hysterisk konspirationsparanoia.
Opgaven er at fremme oplysning og vien
Denne historie er på overfladen en storm i et glas vand, men den rummer nogle vigtige diskussioner. Først og fremmest er det et væsentligt spørgsmål, om et initiativ som EU’s koldkrigsagtige East Stratcom-antipropagandacentral er vejen frem for bekæmpelse af falske nyheder og manipulation. Bør denne opgave varetages af et overstatslig institution, eller bør det i stedet være en opgave forbeholdt for eksempel pressenævn, journalistforbund eller andre organer i de enkelte lande?
Hvilke etiske og juridiske problemer kan der være forbundet med denne form for journalisering af medier, platforme og potentielt også enkeltpersoner? Hvordan skelner vi mellem propaganda og holdninger – eller for den sags skyld mellem misinformation og disinformation?
Der findes ingen lette og hurtige svar på de spørgsmål. Men det virker magtpåliggende for alle, der beskæftiger sig med politik, information og nyheder, at finde på et – eventuelt kollektivt – modtræk, der kan fremme oplysning og viden og derved bremse disse tendenser, hvis vi ikke skal synke endnu dybere ned i et morads af løgnehistorier og forskruede virkelighedsfortællinger.
Det var er sådan set journalisternes opgave, men jeg synes, at vi nyhedsmodtagere efterhånden alt for ofte ender med at gøre arbejdet for dem.
Yderligere kilder:
Om East Stratcom
http://collections.internetmemory.org/…/261115_stratcom-eas…
Om EU’s propagandaforskning
https://epthinktank.eu/…/understanding-propaganda-and-disi…/
Topfoto: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
