Indianeres protest stopper rørledning

i Featured/Quick POV af

Protestaktionen mod en rørledning nær et reservat for indianere opnåede i weekenden en foreløbig sejr – minutter efter nederlag ved en domstol. Aktionen har engageret indianere overalt i USA, og i den seneste tid har også store nationale og udenlandske medier bragt reportager fra en lejr i delstaten North Dakota, hvor tusinder er samlet.

Forbundsregeringen vil ikke på nuværende tidspunkt tillade, at rørledningen krydser en flod i umiddelbar nærhed af Standing Rock reservatet. Samtidigt beder man energiselskabet bag rørledningen frivilligt stoppe anlægsarbejder cirka 30 kilometer på hver side af floden.

Blandt indianernes argumenter mod rørledningen er, at den kan forurene deres vandforsyning, hvis et brud opstår. Man protesterer desuden, fordi ledningen angiveligt vil ødelægge gamle begravelsespladser. POV International har tidligere omtalt sagen samt bragt en beretning om de kummerlige levevilkår i reservatet.

En forbundsdommer gik fredag imod indianerne. Domstolen fandt, at myndighederne i tilstrækkeligt omfang har konsulteret reservatet, hvorved gældende lovkrav til beslutningsprocessen bag en byggetilladelse er blevet opfyldt.

Reform overvejes

Men få minutter efter udsendte justitsministeriet, indenrigsministeriet og hærens ingeniørtropper, som står for den formelle godkendelse af projektet, en erklæring, som delvist imødekommer reservatets krav. Man finder, at trods kendelsen er en række spørgsmål, som reservatet har rejst, ikke tilstrækkeligt belyst, og indtil det er sket, skal anlægsarbejdet på forbundsstatsligt område indstilles.

Men erklæringen går videre. Obama-administrationen ser behov for en ”alvorlig diskussion” af, hvorvidt man på nationalt plan bør ændre de bestemmelser, som har betydning for indianernes holdning til infrastruktur-projekter. Man vil derfor i løbet af efteråret afholde møder med stammernes regeringer, så muligheder for bedre beskyttelse af stammernes jord, resourser og traktatlige rettigheder bliver undersøgt. Man vil også overveje bedre lovgivning.

Større rolle for indianernes rettigheder kan blive et vendepunkt

Nogle mener, at erklæringen kan varsle et vendepunkt i myndighedernes holdning til indianernes rettigheder. Ledere af protestaktioner sagde bagefter, at præsident Barack Obama nok står bag den overraskende beslutning. Han har ikke udtalt sig offentligt, men under et nyligt besøg i Laos blev han på en pressekonference udfrittet af en kvindelig journalist fra Malaysia. Hun fik dog kun et undvigende svar.

Obama besøgte i 2014 Standing Rock reservatet, og han lovede ved den lejlighed, at han bedre end sine forgængere vil tage hensyn til USA’s oprindelige befolkning. Standing Rock reservatet har kun 8000 beboere og er præget af dyb fattigdom.

Domstolens kendelse er nu blevet anket til højere retsinstans. Indianernes ledere siger, at protestaktionen vil blive opretholdt.

Den oprindelige befolknings rettigheder er ofte stadfæstet i fredstraktatter fra det 19. århundrede. I dem anerkendes reservaterne, som var de suveræne territorier med egne regeringer. Men i praksis har USA siden begået omfattende jordrøveri.

Topfoto: Guvernøren i North Dakota har i sidste uge suppleres det lokale politi med enheder fra Nationalgarden. (Foto: Democracy Now)

POV International udbetaler ikke honorar. Hvis du vil anerkende mit arbejde er bidrag velkomne via Mobile Pay på 30331559

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd. Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret. Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.