TEATER // ANMELDELSE – “Enhver, der i forældrerollen har haft berøring med teenagere, vil kunne leve sig 100 procent ind i Anne Gry Henningsens rolle som mor til den 16-årige Harald, som måske/måske ikke har rodet sig ind i nogle uhyggelige, radikaliserede fællesskaber på nettet. Forholdet mellem teenagere og forældre har aldrig været let. Frigørelsen er nødvendig”, skriver teateranmelder Steen Blendstrup om Ind i mørket.
Målgruppen for Ind i mørket er sjovt nok ikke forældre, men i højere grad deres børn. Børn i udskolingen, som det hedder. Teatergruppen Mærkværk, her i samarbejde med Filuren i Aarhus, har specialiseret sig i tankevækkende dramatik til den unge målgruppe. Noget helt andet er, at forestillingen kan give anledning til en god generationssnak, hvis du ser den med din teenager (eller din forælder, hvis du endnu ikke er fyldt 18, når du læser dette).
Enhver, der i forældrerollen har haft berøring med teenagere, vil kunne leve sig 100 procent ind i Anne Gry Henningsens rolle som mor til den 16-årige Harald, som måske/måske ikke har rodet sig ind i nogle uhyggelige, radikaliserede fællesskaber på nettet. Forholdet mellem teenagere og forældre har aldrig været let. Frigørelsen er nødvendig.
I Rasmus Grarup Elbos skikkelse er Harald både rørende sårbar og skræmmende aggressiv
Forskellen på før og nu er selvfølgelig, at det var lettere at have føling med, om teenageren kom ”i dårligt selskab”, når de voksne kunne overhøre samtalerne fra familiens fastnettelefon, end når alt kan skjule sig på mobilen og ”det mørke net”.
Ind i mørket vælger ikke side
Noget af det mest foruroligende ved Ind i mørket er, at den har en utroværdig fortæller. Eller rettere to. Både Harald, der skildrer sin egen ankomst til salen ved livestreaming fra sin telefon projiceret på et telt på scenen, og moderen, der mindes det tætte forhold til sin søn, fortæller dele af handlingen i tredje person, mens de agerer det fortalte. De ser sig selv og hinanden udefra. Ligesom vi i publikum gør.
Dette tredjepersonssyn er ikke mindst vigtigt for Harald. I Rasmus Grarup Elbos skikkelse er han både rørende sårbar og skræmmende aggressiv. Han virker fra start optaget af, hvordan andre ser ham. Er han stærk? Er han mandig? Er han en vinder eller en taber? For hvad vil han gerne huskes for i sin nekrolog?
Når Harald som alle teenagere trækker sig og vil lade den dreng dø for at blive genfødt som mand, føler hun sig ensom
Fra et voksent synspunkt er der nok ikke så megen tvivl om, hvad moderen gerne vil have til at stå i sin nekrolog, nemlig at hun var en god mor. Problemet er, hvad mor-rollen går ud på, når hormonerne sender lille Harald ind i de voksnes rækker, og han lukker hende ude af sit liv. Hvis hun ikke er beskytter, omsorgsperson og hende, der guider hans skridt – hvem er hun så?
Hvem slog drengen ihjel?
Der er tydeligvis, som der nødvendigvis må være, et stærkt bånd mellem drengen og den enlige mor. Når Harald som alle teenagere trækker sig og vil lade den dreng dø for at blive genfødt som mand, føler hun sig ensom. Kæresten, som hun ikke bor sammen med, er ikke nogen erstatning. Så jo, hun er en smule omklamrende.
Hendes bekymring bliver ikke mindre af, at hun som sygeplejerske oplever, at en ung mand – ikke meget ældre end Harald – kommer ind på skadestuen med stiksår. Han svæver mellem liv og død. Hun ser hans mor sidde bekymret uden for operationsstuen.
Knivoverfaldet er på Hitchcocksk vis en MacGuffin – det, der sætter handlingen i gang – selv om det i virkeligheden er forældre-barn-relationen, det handler om i Ind i mørket.
Mor har brug for at snakke om knivstikkeriet. Harald interesserer sig for knivstikkeriet. Pludselig har de noget at snakke om, men mor bliver bekymret over, at det interesserer Harald så meget. Over den måde, han taler om det. Ligesom hun er bekymret over, at han går så meget til fitness for at få store muskler. Og for den sags skyld over, at han ikke ses med sin vennegruppe mere. For hvem er det så, han så gerne vil på camp med for at træne overlevelse?
Perfekt, medfortællende scenografi
Ind i mørket har spillet på Filuren i Aarhus og spiller aktuelt på Krudttønden i København, men tager også på turné til efteråret i uge 36-43 for at nå det unge kernepublikum. Antagelig også endnu en turné til næste år. Scenografien er designet til at kunne passe snart sagt i hvilken som helst arena. Det er samtidig en stærk og medfortællende scenografi, der skifter karakter hele tiden.
Det føromtalte telt er både Haralds værelse og måske det telt, han skal på camp i. Det er et lærred, som telefonstreams og snapchats kan projiceres på. Det er en skærm, hvor vi kan se skyggespil af, hvad der foregår på Haralds værelse. Og det er naturligvis den symbolske mur mellem mor og søn. Der er sprækker, men der er måske også en farlig infektion, der spreder sig.
Hvis du vil gemme hemmeligheder under din seng, så er det en god idé selv at smide snavsetøjet i vasketøjskurven
Teltet udgør også en reel væg, for Ind i mørket stiller det relevante spørgsmål om forældres adgang til deres teenageres værelser. Man kan næsten føle de himmelvendte øjne blandt det voksne publikum, når talen falder på uredte senge og bunker af snavset tøj på gulvet.
Og hvis du er teenager, så får du her det gode tip, at hvis du vil gemme hemmeligheder under din seng, så er det en god idé selv at smide snavsetøjet i vasketøjskurven.
Hvor går grænsen i Ind i mørket?
Men selvfølgelig har teenageren brug for at sætte grænser. Forældre har brug for at respektere de grænser. Det gælder også i familier, hvor mor-identiteten ikke fylder så meget som her. I familier, hvor moderen ikke har helt så megen grund til at være bekymret, som det er tilfældet her.
For hvem i forældregenerationen er ikke bekymrede for, hvad deres børn foretager sig på nettet, og hvilke miljøer de tilslutter sig?
Ind i mørket holder en thriller-spænding, som jeg sjældent har set mage til på scenen. Der er ting, der ikke bliver talt om. Der er skeletter i skabet. Der er antydninger, der sætter gang i egne associationer. Der bliver rejst en masse spørgsmål. Flere end vi får svar på.
For hvem i forældregenerationen er ikke bekymrede for, hvad deres børn foretager sig på nettet, og hvilke miljøer de tilslutter sig? Og hvem i ungdomsgenerationen er ikke bekymrede for, hvor meget deres forældre kigger med i deres digitale privatliv? Begge generationer har hemmeligheder, og spørgsmålet i Ind i mørket er både, om mor kan stole på Harald, og om Harald kan stole på mor. Det er ikke svært at spejle sig i.
P.S. Hvad vil du i øvrigt gerne huskes for i din nekrolog?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og