KINA // ANALYSE – Sydafrikanerne havde Nelson Mandela. Tibet har Dalai Lama. Den undertrykte etniske gruppe af uighurer i den kinesiske Xinjiang-provins har også en karismatisk fortaler ved navn Ilham Tohti. Men han sidder på femte år i fængsel – på livstid – i et kinesisk fængsel efter en to-dages skueproces. Onsdag i denne uge får han EU-parlamentets Sakharov-Pris. Jan Larsen fortæller om manden og konflikten i Xinjiang provinsen.
Indtil 2014 var den nu 50-årige økonom, professor og publicist, Ilham Tohti, en anerkendt lærer i økonomi på Minzu Universitet i Beijing. Men han var også kendt for at ytre sig offentligt, både i Kina og i udlandet, om de problemer og fremfor alt løsninger, som det muslimske mindretal i Kinas vestlige Xinjiang-provins stod overfor.
Xinjiang er Kinas største provins og fylder en sjettedel af hele Kinas areal. Men befolkningsmæssigt er provinsen lille, den huser ca. 22 mio. indbyggere. Indtil for 12 år siden udgjorde gruppen af muslimske uighurer et klart flertal i provinsen. Men balancen er for længst tippet over til fordel for et flertal af Han-kinesere, som er den etniske gruppe, over 90 pct. af kineserne hører til.
I 2006 oprettede Ilham Tohti en hjemmeside, Uyghur Online, der både på kinesisk og uighurisk bragte artikler om de sociale forhold og konflikter i den vestlige provins. Linjen og tonen på websiden var hverken konfrontatorisk eller selvstændighedssøgende
Forklaringen er, at styret i Beijing med heftig økonomisk støtte og incitamentskampagner, har fået millioner af etniske kinesere til at flyttet til Xinjiang.
De har fået økonomisk hjælp til at starte forretninger og virksomheder, der har medført at han-kineserne ikke blot er blevet de fleste, men også dem, der politisk og økonomisk er totalt styrende i Xinjiang. Den såkaldte Hanificering, som Kina også har gennemført i Tibet.
Undertrykkelsen af mindretallet
Det er en udvikling der har været undervejs de sidste tyve år. Og allerede i 2006 oprettede Ilham Tohti en hjemmeside, Uyghur Online, der både på kinesisk og uighurisk bragte artikler om de sociale forhold og konflikter i den vestlige provins. Linjen og tonen på websiden var hverken konfrontatorisk eller selvstændighedssøgende.
Som skribent var Ilham Tohti, der selv er født i Xinjiang, kendt som én, der søgte samtalen som måden at finde kompromiser og veje til fredelige løsninger på de udfordringer, hvor de magtfulde han-kinesere var ved at underkue uighurerne både politisk, religiøst og økonomisk.
Tohti mener, at styret i Beijing kun fokuserer på sikkerhed og kontrol og ikke udnytter ressourcerne hos det muslimske mindretal
Han var generelt så anerkendt for sin argumentation og kompromissøgende linje, at højtstående kinesiske embedsmænd i 2011 bad Tohti skrive sin vurdering af Kinas inter-etniske relationer og styrets politik mod uighurerne.
Hans indlæg kom rundt om mange emner, hvor Tohti grundlæggende mente, at styret i Beijing og partilederne i Xinjiang provinsen kun fokuserede på spørgsmål om sikkerhed og kontrol af befolkningen og ikke forsøgte at udnytte de ressourcer og muligheder, der lå i at inddrage det store muslimske mindretal.
Derfor var der blandt Tohtis forslag til embedsmændene, at den regionale regering burde investere i mindretallet, at få flere uighurer i stillinger med reel indflydelse, få lavet en lokal lovgivning, der gav etnisk selvstyre samt støtte dannelsen af bysamfund, der blandede de to befolkningsgrupper.
Tohti’s vurderinger og forslag led dog en krank skæbne, da Xi Jinping året efter tiltrådte som partileder og ændrede kursen, og i løbet af kort tid indledte en hård repressiv kurs mod advokater, skribenter, ngo’er og akademikere.
Udkantsprovins i Kina
Xinjiangs muslimer er såkaldte uighurer, et tyrkisktalende folkeslag, der i hundredvis af år har boet i det bjerg- og mineralrige område.
Mest under Kinas kejsere, men i en kort periode i 1940’erne med selvstændighed under navnet Øst Turkestan. Det blev ændret i 1949, da provinsen blev indlemmet som en del af den nyetablerede Folkerepublik Kina.
Provinsen er nok mest kendt for sin Silkevej, den gamle transportkorridor, hvor kamelkaravaner har bragt krydderier og porcelæn fra øst til vest – og med historiske byer som Kashkar og Urumqi, som stationer og kulturbastioner undervejs.
Kina vil undgå uro i Xinjiang. Det er i Kinas politiske håndbog lig med at slå hårdt ned på enhver form for kritik eller bare forsøg på eller efterlysning af dialog
I begyndelsen af Kinas moderne historie har Xinjiang ikke haft nogen større betydning. Men det ændrede sig, da Kina begyndte at udnytte de mange ressourcer i form af mineraler, og især naturgas og olie, som har stor betydning for udviklingen af dagens Kina. Indtil da levede de lokale uighurer og de lokale han-kinesere i nogenlunde fred og fordragelighed.
Xinjiangs betydning stiger
Men med udvindingen af de vigtige råvarer blev det nødvendigt for styret i Beijing, at der ikke opstod forstyrrende uro i provinsen. Det er i Kinas politiske håndbog lig med at slå hårdt ned på enhver form for kritik eller bare forsøg på eller efterlysning af dialog.
Med sine historiske rødder hører Xinjiang på mange måder mere til i Centralasien og har nabolande som Kasakhstan, Kirgisistan, Tajikistan, Afghanistan, områder i Kashmir kontrolleret af Pakistan og Indien, og mod øst Rusland og Mongoliet. De centralasiatiske træk er meget tydelige i dagligdagen, når man besøger provinsen, udover religionen også kan spores i f.eks. mode og madkulturen.
Samtidig spiller Xinjiang en vigtig rolle i Belt and Road Initiative, Xi Jingpings mega-store logistike projekt, der skal forbinde Kina via kinesisk kontrollerede veje, jernbaner og skibsruter (og meget mere) til resten af verden. Det stiller yderligere krav til, at der ikke opstår nogen form for uro i provinsen.
De krav og den situation blev begyndelsen på dét, uighurerne har oplevet som ‘hanificeringen’ af Xinjiang: En massiv indflytning af Han-kinesere fra andre provinser i Kina og undertrykkelse af uighurernes sociale og religøse rettigheder. Da Xinjiang blev indlemmet i Kina var der 7 pct. Han-kinesere.
I dag er uighurerne et mindretal i deres egen provins, hvor Han-kineserne udgør flertallet.
Tohti blander sig i debatten
Ilham Tohti begyndte allerede at skrive om spændingerne med kineserne i Xinjiang i 1990’erne. Det førte til, at de lokale myndigheder gav ham forbud mod at undervise fra 1999-2003. Han fik også skriveforbud i de officielle medier, hvilket fik ham til at starte hjemmesiden (på kinesisk) uighurbiz.net.
Men hans rolle som en slags talsmand for uighurernes ønske om at bevare deres kultur, sprog og rettigheder, blev især tydelig efter de omfattende uroligheder i Xinjiang i 2009.
Som DR’s Kina korrespondent dækkede jeg selv begivenhederne, der havde sit centrum i hovedbyen Urumqi. Det gamle had, der var opbygget mellem de to grupper, blev udløst af et overfald på en legetøjsfabrik i en helt anden provins, hvor rygter om en voldtægtssag havde fået kinesiske arbejdere til at myrde to migrantarbejdere fra Xinjiang.
Ilham Tohti har altid afvist vold og separatisme og søgt forsoning baseret på respekt for den uighurske kultur
Mobilbilleder af mordene fik i juli de uighuriske indbyggerne i Urumqi helt op i det røde felt, og i løbet af et døgn var der gang i både demonstrationer og overfald på kinesiskejede butikker.
Grupper af Han-kinesere udførte hævnaktioner på civile uighurer, og i løbet af få døgn var der en massiv tilstedeværelse af soldater fra Folkets Befrielseshær. Da myndighederne opgjorde tabstallene lød det på 197 dræbte (de fleste kinesere) og over 1700 sårede.
For uighurerne var dagene i juli – og de følgende uger, hvor et ukendt antal uighurer forsvandt – bekræftelsen på den kinesiske undertrykkelse. Omvendt var det fra denne måned, at Kina nærmest pr. definition betragtede alle uighurer som terrorister og separatister.
Tonen og forholdet skærpes
Tohtis hjemmeside blev herefter lukket af myndighederne. Men han fortsatte sine skriverier i bl.a. udenlandske medier – især med at påpege, at konflikten ikke handlede om terrorisme, men snarere om ”uligheder og magtmisbrug”.
I de følgende år blev tonen og forholdet mellem uighurer og han-kineserne skærpet. Og i 2013 blev der udført flere angreb mod kineserne, også i Kina.
I 2013 sprang en bilbombe på den Himmelske Freds Plads midt i Beijing; der var et blodigt knivdrab mod passagerer på en jernbanestation i Kunming, og en bombesprængning på et marked i Urumqi. Ingen ved, hvem der stod bag. Kina peger på, at det har været folk fra en terrorgruppe, der ønsker selvstændighed i et Øst-Turkestan for uighurer.
Men Tohti har altid taget afstand fra disse angreb og i stedet forsøgt at dæmpe spændingerne mellem de to folkegrupper og søgt at fremme respekten for uighursk kultur. Da han for et par år siden fik en menneskerettighedspris fra Schweiz, lød begrundelsen netop, at ”han har afvist separatisme og vold, og søgt forsoning baseret på respekt for den uighurske kultur”.
Kina har derimod valgt at behandle Tohti stik modsat. I deres øjne er han en farlig separatist, der propaganderer for had og ekstremisme. Helt i tråd med denne holdning endte han derfor med at blive arresteret 2014
Hans datter, Jewher Ilham, har udtalt, at ”min far har kun brugt ét våben i kampen for basale rettigheder for uighurerne: det er ord, det skrevne og det talte. Det er det eneste, han har haft til rådighed og alt, han har haft brug for”.
Livsvarigt fængsel efter skueproces
Kina har derimod valgt at behandle Tohti stik modsat. I deres øjne er han en farlig separatist, der propaganderer for had og ekstremisme. Helt i tråd med denne holdning endte han derfor med at blive arresteret 2014.
Retssagen varede kun to dage. Flere grupper af jurister har undersøgt retssagen, herunder en arbejdsgruppe i FN, som konkluderede, at der var tale om en skueproces.
Det første halve år efter hans arrestation kunne hans advokater ikke få lov til at møde ham. De fik kun dele af bevismaterialet udleveret, og fik end ikke lov til at føre Tohti’s egne vidner.
Dommen lød på ”separatisme” og fængsel på livstid. Det kan man gøre i en autoritær stat, hvor partiet har kontrollen over retssystemet. Så i fem år har Tohti siddet i Urumqis Fængsel no. 1. De første år i total isolation; nu må den nære familie se ham én time hver tredje måned. Herudover har han ingen kommunikation med omverdenen.
Xinjiang i dag
Imens har ikke kun lovgivningen men også de teknologiske muligheder for ansigtsgenkendelse og overvågning i alle former gjort Xinjiang til et levende eksperiment i overvågning og undertrykkelse. Der er restriktioner mod religiøse vaner såsom forbud mod langt skæg og muslimske navne til børn, og offentligt ansatte muslimer må ikke faste under ramadanen.
Det triste i historien om Tohti er, at han kunne være en fantastisk hjælp for kineserne til at løse spændingerne i regionen
Alle uighurerne mellem 12-65 år skal aflevere DNA-prøver. På det elektroniske overdrev er alt og alle overvåget.
Det nyeste udstyr fra de store kinesiske tech-firmaer inkluderer en tvungen app i alle mobiler, så politiet kan undersøge alle meddelelser og samtaler, som ejeren har foretaget.
Læs mere om Kinas overvågning og undertrykkelse i min tidligere artikel om Xinjiang hér.
China cables
Kina har hele tiden forsvaret overgrebene med statens behov for sikkerhed, når det gælder terrorisme.
Det samme argument bruges til at forsvare de genopdragelseslejre/fængsler, som over en million uighurer har været anbragt i de seneste år.
Kinesernes påstand fik dog for nylig et skud for boven, da de såkaldte China Cables blev lækket fra et sandsynligvis højtstående medlem af Kommunistpartiet.
Disse papirer afslører klart og tydeligt, at der er tale om systematisk hjernevask af op mod en million uighurer i en lang række fængsler spredt ud i Xinjiang provinsen. Kina betegner dem selv som frivillige voksenuddannelsescentre til at modvirke ekstremisme og terrorisme. Man kan læse mere om the China Cables på hjemmesiden for International Consortium of Investigative Journalists.
I realiteten er det fængsler, hvor folk er anbragt uden dom, på ubestemt tid. De lækkede papirer afslører bl.a. hvilke afstraffelsesformer, der bliver benyttet overfor de internerede, og hvordan hvert eneste skridt bliver overvåget og kontrolleret.
Papirerne dokumenterer, at målet ikke kun er at skabe frygt blandt uighurerne, men også at få dem til at tage afstand fra deres muslimske tro og love troskab overfor Kommunistpartiet.
Tohtis rolle
Det er tankevækkende, at af hele verdens mange muslimske lande er det ganske få, der indtil nu har kritiseret Kina for dets politik og overgreb i Xinjiang.
For øjeblikket kører der en retssag ved Den Internationale Domstol i Haag mod Myanmar for landets grove indgreb mod et andet muslimsk mindretal, rohingyaerne. Her har op mod 60 muslimske lande anklaget Myanmar for folkedrab på mindretallet.
I sagen om Kina, der har interneret op mod en million uighurer i Xinjiang, har kun eet land, Tyrkiet, åbent kritiseret Kina. Det viser lidt om Kinas uformelle, men reelle magt på verdensplan.
Det der er så trist i hele historien om Ilham Tohti er, at han kunne have været en fantastisk hjælp for kineserne til at løse spændingerne i regionen. Sådan som det oprindelig var tænkt af embedsmændene, før Xi Jinping kom til i 2012 og strammede kursen.
Tohti har mange gange vist, at han både kunne kritisere og samtidig komme med konstruktive forslag mod den økonomiske diskrimination af uighurerne.
Han har skrevet lange artikler om hvordan et uafhængigt retssystem kunne have afhjulpet misbrug i regionen. Og fremfor alt hjalp han analytikerne af forholdene i Xinjiang til at forstå udviklingen og sørgede for, at tonen blev holdt fredelig fremfor voldelig.
Som mod Dalai Lama og Lui Xiaobo
Jeg har i flere omgange besøgt Xinjiang, men aldrig Tohti selv. Desværre ligner hans situation alt for meget, hvad andre har været igennem, når styret i Beijing ikke er tilfreds. Og hvor styret, i stedet for at gribe muligheden for dialog og løsninger, fastholder fjendebilledet.
Det er også, hvad man har gjort mod Dalai Lama, der fuldstændig dæmoniseres og påduttes udtalelser og holdninger (om f.eks. tibetansk uafhængighed), som han aldrig har haft.
Det samme med Nobelpristageren Lui Xiaobo, som fik 11 års dom for at opfordre til debat om at åbne styreformen i Kina. Han fik Nobels Fredspris, inden han døde i fængslet. Fra Kina modtog han kun tavshed og hån.
Onsdag 18. december 2019 i Strassburg, modtager Ilham Tohti EU Parlamentets Sakharov-pris for sit arbejde for at fremme dialog og forståelse mellem uighurer og andre kinesere. Tohti sidder stadig i sin celle i Urumqi’s Fængsel no. 1.
Du finder flere af Jan Larsens reportager og analyser fra Kina hér
Topfoto: Andy Wong (AP).
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
