I dag er 1,2 milliarder kvinder på dagsordenen

af i LIGESTILLING/Politik & Samfund

DAGENS POV // VOLD MOD KVINDER – I dag, mandag den 25. november, er det FN’s internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder. Og i modsætning til andre store verdensproblemer gør det ingen forskel, hvor i verden du bor. Vold mod kvinder kan ramme os alle, skriver Lisa Holmfjord. 

Mere end 1,2 mia. kvinder har overlevet eller er lige nu udsat for seksuel eller anden fysisk vold, ifølge WHO. Mange undersøgelser peger på, at volden i stor udstrækning ikke anmeldes på grund af flere forhold: at voldsudøverne ofte slipper for straf, og at offeret fortier volden på grund af frygt for stigmatisering og repressalier.

På den baggrund vil generalsekretæren for Commonwealth, Patricia Scotland, i dag starte en kampagne, hvor de vil hjælpe de 53 medlemslande med at indsamle præcise data om forekomsten af vold, bistå med græsrodsprojekter, uddanne lokale ledere, informere om ”den gode respons” fra dem, der bevidner volden, og sørge for en øget bevidstgørelse om emnet.
Det er der også brug for i Danmark.

Pressen har også et ansvar, når det gælder saglig formidling og handling

Herhjemme viste en rapport fra 2013, at 39.000 kvinder blev udsat for partnervold i 2010, og så sent som forrige weekend blev to danske kvinder dræbt med kniv af den samme mand. En dansk ph.d.-afhandling dokumenterede for nylig, at i perioden 1992–2016 var 26,7 % af alle drab partnerdrab, og 79 % af de dræbte var kvinder.

Disse drab kan også ofte forudses, fordi vi ved, at når en mand dræber sin partner eller ekspartner, så har der i perioden op til drabet tegnet sig et genkendeligt forløb. De fleste drab kan derfor forebygges, hvis vi er årvågne overfor advarselstegnene. Og vi kan fint starte med at se nærmere på den modtagelse, de voldsramte kvinder får hos politiet, når de beder om hjælp af frygt for liv og helbred. For den er desværre af svingende kvalitet. Det viste en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder allerede i 2014. Også vores krisecentre kan bevidne, at serviceniveauet ikke har ændret sig til det bedre i løbet af de seneste 5 år.

Men pressen har også et ansvar, når det gælder saglig formidling og handling. Når en mand dræber en kvinde, som han har eller har haft et samliv med, går ord som ’familietragedie’ eller ’en ulykkelig sag’ igen. Men havde den samme mand dræbt en kvinde på gaden, ville der ikke være tvivl om, at det var overlagt rovmord.

På samme måde er der også en tendens i pressen til at finde på forklaringer – og i min optik, undskyldninger – for, hvordan en ’helt almindelig mand’ kan begå sådan en horribel handling. I den seneste sag med dobbeltmordet kunne tabloidpressen da også hurtigt oplyse, at den ene kvinde altid skældte ham ud, og den anden kvinde var med i en Facebook-gruppe, hvor hun bagtalte ham. Det eneste, vi kan bruge sådanne oplysninger til, er at gøre ofrene medskyldige i mordene. Dermed er mediernes fremstilling en del af problemet, fordi de påvirker den offentlige mening og de politiske reaktioner.

Det er vi nødt til at ændre på. Og i dag er en rigtig god dag at begynde at kræve forandring.


Foto: Pexels

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.

Seneste artikler om LIGESTILLING