ERHVERVSUDVIKLING // ANALYSE – Lolland har fået et nyt chok efter lukningen af Nakskov Sukkerfabrik. Spørgsmålet er, hvordan man skaber erhvervsudvikling i områder, der affolkes. Det offentlige kan støtte med ny infrastruktur og uddannelser, men uden driftige iværksættere og ildsjæle går det ikke.
Nakskov fik et chok i sidste uge. Byens sukkerfabrik, der har eksisteret siden 1887, lukker. Det er et stort tab for udkantsbyen på Vestlolland, som måtte se det skibsværft, der i årtier beskæftigede flere tusind medarbejdere, lukke i 1987. Chokket fra dengang har byen aldrig helt forvundet.
En historisk erhvervsstruktur er under afvikling
For en, der som denne signatur er uddannet journalist tilbage i 1970’erne på Folketidende i Nakskov, føles det trist at se endnu en af Lollands store industriarbejdspladser forsvinde. Den sødlige lugt fra sukkerfabrikkerne og de smattede veje efter roetransporterne under ”kampagnen” fra september til november, sidder dybt i en.
Det hvide guld, som sukkeret blev kaldt i mange år, står stadig for en del af den velstand, der trods alt er tilbage i et område, som ellers er ramt af affolkning og en skæv aldersfordeling med mange ældre borgere. Det sidste i en sådan grad, at Lolland Kommune står over for at skulle spare knap 350 mio. kr. i det kommende budgetår.
Men der er en overproduktion af sukker i verden, og derfor må den tyskejede virksomhed Nordic Sugar lukke fabrikker for at tilpasse produktionen til behovet. Det kan næppe være anderledes.
Men det kan derimod kan undre én, at regeringen for fem år siden besluttede at bygge et 115 km langt og 1,5 mia. kr. dyrt gasrør fra Sydsjælland til Nykøbing Falster og Nakskov for at sikre billig gas til Nordic Sugars to sukkerfabrikker. Ganske vist sagde den daværende energiminister Dan Jørgensen (S) dengang, at der også var andre virksomheder, der ville tilslutte sig gasledningen, men det er ikke sket. Nu bliver gasrøret en elendig forretning.
Lolland mangler vækstvirksomheder
Hvad kan man kan gøre for at udvikle virksomheder og det lokale erhvervsliv i de områder, hvor affolkningen er en realitet?
Opgaven er vanskelig. En opgørelse fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) viser, at 31 af de 35 største og mest lovende vækstvirksomheder i Danmark ligger i København og Nordsjælland. De opererer inden for områder som life science og software. Ingen af de fire resterende ligger på Fyn eller Sjælland, som Nakskov tilhører regionsmæssigt. Fire synes ikke af meget i Jylland. Men hovedlandet er begunstiget af stærke familieejede koncerner som Danfoss, Grundfos, Lego og en lang række mindre og mellemstore industrivirksomheder, som har formået at omstille sig og drage fordel af globaliseringen.
Koncentrerer vi os om Fyn og Sjælland, er det værd at hæfte sig ved Odense og Kalundborg.
Kalundborg er med sin placering yderst på Vestsjælland næsten lige så geografisk udfordret som Nakskov. Men her går det bedre. Især fordi Kalundborg er så heldig, at byen har en Novo-fabrik, som har ligget i byen i mange år. Og Novo Nordisk har nu investeret 42 mia. kr. i at udbygge fabrikken for at levere bl.a. vægttabs-medicin, som der er stor efterspørgsel på globalt. I takt med Novo Nordisks udvikling er andre virksomheder kommet til – bl.a. som underleverandører. Alligevel stagnerer kommunens befolkningstal. Mange af de nye medarbejdere hos Novo Nordisk og de tilknyttede virksomheder pendler fra København, selvom vejene til byen er dårlige og togforbindelsen langsom.
Danmarks tredje største by Odense var for nogle år siden på nippet til at dele skæbne med Nakskov. Mange fynske industrivirksomheder flyttede i 1990’erne store dele af deres produktion til Østeuropa og Asien. Byens største arbejdsplads, det A.P. Møller ejede Lindø-værft, måtte lukke i 2011.
I bestræbelserne på at få økonomien til at køre rundt, udviklede værftet i den sidste del af sin levetid nogle innovative robot-løsninger sammen med matematikere på Odense Universitet. Medarbejdere fra værftet og personer tilknyttet universitetet blev siden nøglepersoner i en ny klynge af robotvirksomheder, der blev understøttet af betydelige investeringer fra A. P. Møller i et robot-forskningsinstitut ved SDU.
Uden ildsjæle går det ikke
Casen viser, at der kan opstå nye virksomheder og arbejdspladser, der hvor vidensinstitutioner, stærke uddannelsesmiljøer og virksomheder arbejder tæt sammen. Det giver en slags ”Silicon Valley-effekt”. Den danske robot-industri, automation-industri og drone-industri centreret omkring Odense beskæftiger i dag tilsammen godt 18.000 medarbejdere direkte og indirekte, og det har givet byen en ny dynamik.
Pointen er, at erhvervsudvikling skal gro nedefra. Ved at etablere uddannelsesinstitutioner og skaffe kompetent arbejdskraft kan det offentlige understøtte en erhvervsudvikling, som er i svøb. Eller som da vindmølleindustrien blev skabt i Danmark ved at tilvejebringe gode rammebetingelser for vedvarende energi med særlige støtteordninger.
Når Nakskov Sukkerfabriks lukning begrædes overalt i landsdelen, handler det derfor mest om nostalgi
Men virksomhederne var ikke opstået, hvis ikke smedemestre og lokale ildsjæle i Vestjylland i 1970’erne i forlængelse af oliekrisen var begyndt at bygge små, net-tilsluttede vindmøller i deres baghaver og på marker.
På Lolland er man ikke i samme grad som i Vestjylland begunstiget med driftige smedemestre og lokale ildsjæle rundet af den hårde kamp for at opdyrke heden. Landsdelen har historisk været præget af store godser tilbage fra enevældens tid. Det var her, lokalbefolkningen fandt beskæftigelse.
Senere byggede udefra kommende industrialister som C.F. Tietgen egnens sukkerfabrikker i konkurrence med en lokal godsejer, der tog initiativ til på andelsbasis at opføre sukkerfabrikken i Nykøbing F, som Nordic Sugar senere overtog.
Kvalificeret arbejdskraft er afgørende
Aktuelt knytter landsdelens forhåbninger sig igen til det, der kommer udefra. Nemlig statens investering i den faste forbindelse over Femern Bælt. Den kaster mange midlertidige arbejdspladser af sig i byggeperioden. Når forbindelsen står færdig, forventes Lolland-Falster at blive en del af en europæisk transportkorridor mellem Skandinavien og Centraleuropa, hvor logistikvirksomheder, datacentre og energivirksomheder placerer sig. De er allerede så småt begyndt.
Når Nakskov Sukkerfabriks lukning begrædes overalt i landsdelen, handler det derfor mest om nostalgi. En historisk erhvervsstruktur er under afvikling.
Det afgørende bliver om landsdelen formår at tilvejebringe kvalificeret arbejdskraft til de virksomheder, som tiltrækkes af den nye transport-korridor. Det er svært i et område, som de unge forlader i stort tal. Men hvis ikke det lykkes, vil affolkningen fortsætte.
Fortsæt med at læse
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og