POV BUSINESS // KOMMENTAR // ARBEJDSLIV – Hvis danske virksomheder vil undgå stressede medarbejdere, skal de først og fremmest sørge for at have en moral, der sikrer, at profit og effektivitet ikke trumfer de ansattes helbred, lyder budskabet fra stressekspert Thomas Milsted.
I over to årtier har man uden held forsøgt at knække den stadigt stigende stresskurve. Men selvom behandlingen af stress må siges at være nærmest optimal, er det ikke lykkedes at fjerne årsagerne til stress. Vi er altså der, hvor vi stort set får alle tilbage på benene igen.
Men vi er ikke der, hvor vi har formået at knække koden, når det handler om at undgå de mange tusinde nye tilfælde, der kommer.Det er ikke på grund af manglende viden. Vi har for længst afkodet de meddelelser, der fører os frem til den psykiske nedslidnings udspring.
Et højt stressniveau er et udtryk for en lav moral, dersom en høj moral ville have udviklet en kultur, der beskytter medarbejderne mod fysisk og psykisk overlast
Vi har i årevis haft tilstrækkelig med erfaringer og nok med kvalificerede bud fra forskningens verden om, hvilke veje vi bør gå.
Hvis vi vil stress og andre psykiske konsekvenser af arbejds- og studielivet til livs, er det viljen, vi skal have tændt op under. Der er ikke behov for endnu et panel eller en tænketank.
Kilderne til stress blev afsløret for mange år siden
Der er rigtig mange grunde til stress. Derfor er der i sagens natur også mange veje ud af den. Men selvom stressproblematikken indeholder en stor kompleksitet, er løsningerne ikke nødvendigvis komplicerede.
Når mistanken netop falder på den manglende vilje til reelt at ville gøre noget ved det, gennemskuer man hurtigt, at det netop er grunden til, at kompleksiteten oftest tales op. Alt for mange arbejdspladser påpeger stadig privatlivet som den egentlige kilde til stress – i manglende erkendelse af arbejdsforholdets belastende karakter.
Den manglende vilje ses også i den vedholdende efterlysning af mere viden. Det til trods for, at mange medarbejdere for længst har gennemskuet, at det i højere grad handler om at undgå dels at handle og dels at kilderne til stress afsløres. Især de kilder, der så åbenlyst tilvejebringer og viser de urimelige krav til produktivitet og effektivitet.
Og selvom behandlingen af stress må siges at være nærmest optimal, er det ikke lykkedes at fjerne grundene til den
Med sultne konsulenters velvillige bistand peges der på private forhold eller utilstrækkelig evidensbasseret viden som den store synder. Selv om de fleste medarbejdere ikke længere køber den idé, ser vi fra virksomhedernes side en stædighed og opfindsomhed, der trodser enhver beskrivelse, når det handler om at beskrive privat- og familiesfæren som ondskabens akse.
Etik i ledelse
Stressforebyggelse i organisationer handler ganske enkelt om moral.
En moral, der starter helt oppe ved ejerforholdet eller det politiske departement. En moral, der med klare, reelle visioner og strategier forebygger stress. En moral, der handler om, at selv om man godt nok gerne vil tjene penge, eller spare på dem for den sags skyld, aldrig tillader at lade det ske på medarbejderne og deres helbreds bekostning.
En moral, der er så intakt, at selv med ønsket om at drive sin virksomhed mest effektivt og med en høj produktivitet, står det aldrig over den moral, der sikrer, at medarbejdere ikke nedslides fysisk og psykisk. Det er kun en høj moral, der udvikler etisk ledelse.
Moral er lederens kompas
Hvor ledelse er organisationens adfærd, er moralen dens sjæl. Den er dermed styrende for den adfærd, lederne udviser.
Et højt stressniveau er altså et udtryk for en lav moral, dersom en høj moral ville have udviklet en kultur, der beskytter medarbejderne mod fysisk og psykisk overlast
Hvis organisationer slås med et for voldsomt og højt niveau af stress, er det fordi, deres grundlæggende værdier ikke inkluderer en høj moral i forhold til, hvordan man mener, det er anstændigt at behandle sine medarbejdere.
Et højt stressniveau er altså et udtryk for en lav moral, dersom en høj moral ville have udviklet en kultur, der beskytter medarbejderne mod fysisk og psykisk overlast.
Det er altså for enkelt og unuanceret at bebrejde lederne alene. De er kun et produkt af de forventninger, organisationens værdier stiller.
Enhver organisation med respekt for sig selv har en række værdier, som skal være med til at ramme organisationen ind. Det er som regel en række politisk korrekte værdier, som skal medvirke til at brande organisationen, men som også skal sende et signal om, hvordan ledelse og medarbejdere bør agere udadtil og indadtil.
Det er værdier, man ofte støder på i organisationens reception, eller som noget af det første når man besøger deres hjemmesider.
De fungerer altså både som vinduer og som retningslinjer for den enkelte medarbejders eller leders opførsel over for det omkringliggende samfund og internt i organisationen.
Ønsket om ikke at ville skade nogen må ligge som en tyk tåge hen over organisationen.
For en leder er det selvsagt afgørende, at disse værdier også fungerer som pejlemærker i dennes ledelsesstil. Det er ofte også disse værdier, de bliver målt på. Det er selvfølgelig her væsentligt at påpege, at det for mange organisationer ikke har den helt store betydning, om hvorvidt disse værdier kommer til udtryk i praksis, så længe kunderne tror det.
Men for andre igen er det vigtigt, at der ikke er uoverensstemmelse mellem de nedskrevne værdier og den praksis eller adfærd, der udvises. Hvad hjælper det at hævde, at man skåner miljøet, hvis man hælder en masse giftigt spildevand i åen, eller at man slår sig op som økolog, men sprøjter på livet løs, når folk vender ryggen til?
De væsentligste overvejelser i den forbindelse må være, at man forholder sig til, hvordan man vil designe den indsats, der skal sikre, at medarbejderne ikke lider hverken fysisk eller psykisk overlast. At man eliminerer de barrierer, der forhindrer, at man kan arbejde systematisk og seriøst med det psykiske arbejdsmiljø.
Medarbejderne skal trives – koste hvad det koste vil
Anderledes er det ikke, når man hævder, at man da så sandelig bekymrer sig om medarbejdernes ve og vel, men i praksis konstruerer en masse undskyldninger, når det viser sig, at stressniveauet er for højt og stresssygemeldingerne hober sig op.
Det er ikke dårlig ledelse, men en organisation uden moral, som så har ført til den ledelsesstil, hvor det først og fremmest er resultaterne, der tæller. Ikke om hvorvidt de nedslider medarbejderne fysisk og psykisk.
Når moralen er intakt, vil ledernes etiske adfærd følge med
Ledelse er husholdning med menneskelige resurser. Det kræver, at man som organisation gør sig nogle overvejelser.
De væsentligste overvejelser i den forbindelse må være, at man forholder sig til, hvordan man vil designe den indsats, der skal sikre, at medarbejderne ikke lider hverken fysisk eller psykisk overlast. At man eliminerer de barrierer, der forhindrer, at man kan arbejde systematisk og seriøst med det psykiske arbejdsmiljø.
Og endelig at man tilegner sig den grundlæggende holdning, at medarbejderne skal trives – koste hvad det koste vil.
Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der kan læses her.
Foto: Tom Pumford, Unsplash.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
