like unge brugere instagram Facebook

Hvis jeg kun får fem likes, sletter jeg billedet igen

i Medier/Børn & unge af
LIKES & SOCIALE MEDIER // KRONIK – Optællingen af likes i de sociale medier kan føre til præstationspres og følelser af utilstrækkelighed især hos de unge, og for at dæmme op mod like-kulturens negative indvirken lavede Facebook og Instagram en forsøgsordning, der skjulte optællingen af likes for et udsnit af brugere. Ordningen er nu slut, og Instagram vil gøre det valgbart, om man vil skjule sit antal likes. Men man skal aktivt fravælge det, hver eneste gang man lægger et billede op, og ligegyldig hvad tæller platformen fortsat likes, og algoritmer styrer, hvad der promoveres. At lade det være op til brugerne, om likes skal vises eller skjules, er en dårlig ide, siger kommunikationsforsker Malene Charlotte Larsen – og giver et bud på, hvad man selv kan gøre for at undgå negative følelser som følge af Instagram-brug.

“Hvis man kun får fem likes, så sletter man da billedet igen.” En sætning, jeg har hørt ofte fra børn og unge – med varierende kriterier for, hvor mange likes der er “nok”. For at imødekomme sådanne følelser af utilstrækkelighed og præstationspres har Instagram netop lanceret et nyt tiltag, hvor brugerne selv bestemmer, om antallet af likes skal tælles sammen og vises under de delte billeder. Ligeledes har man mulighed for at fravælge at se det samlede antal likes, andre opnår, når de deler på platformen.

Det kunne lyde som en god idé. Men det er to skridt frem og et tilbage og en ren gratis omgang for Instagram og moderskibet Facebook: Tiltaget vil ikke nødvendigvis hjælpe på de unges velbefindende, men snarere øge bekymringerne og overlade ansvaret til brugerne selv.

Hvis Facebook og Instagram virkelig ville gøre noget for de sårbare brugere, kunne man helt fjerne like-funktionen

Med den nye udmelding overlader man ansvaret til den enkelte bruger, som selv skal vurdere, om vedkommende ønsker, at antallet af likes skal tælles sammen og dermed vises for andre. En indstilling, der ikke kommer per default: Man skal aktivt fravælge like-optællingen – ved hvert eneste billede, man deler.

Hvis du ikke vil have at antallet af likes på dit opslag kan ses, skal du aktivt fravælge det.

Det vil altså sige, at brugere, for hvem den kvantitative optælling af likes ikke gør noget positivt for deres mentale velbefindende, skal gå ind under ”Avancerede indstillinger” og skjule antal “Synes godt om”. Hver eneste gang, de deler noget indhold, skal de vurdere: Ønsker jeg at få mine likes talt sammen denne gang?

Hvis Facebook og Instagram virkelig ville gøre noget for de sårbare brugere, kunne man helt fjerne like-funktionen – eller i det mindste fortsætte den forsøgsordning, som automatisk skjulte optællingen af de røde hjerter for et udsnit af brugerne, og som netop blev iværksat, fordi man ville fjerne presset og følelsen af at skulle præstere især hos unge og sårbare brugere.

like unge brugere instagram Facebook
Bekymringen over egen selvpræsentation og performance fjernes næppe ved, at man skjuler egne antal likes for andre, siger Malene Charlotte Larsen. Foto: Pixabay

Instagram pleaser influencerne

Jeg forstår selvfølgelig godt, hvorfor Instagram er landet på denne løsning. Helt at fjerne like-optællingen er der ikke meget forretningssans i – og det har heller ikke ligefrem huet det segment af brugere, som lever (eller forsøger på det) af at dele indhold på platformen.

Flere brokkede sig allerede i 2019, da forsøgsordningen blev lanceret. At ordningen med skjulte antal likes nu ikke rulles ud til alle, men i stedet erstattes af en valgfri løsning, sender et signal om, at Instagram prioriterer deres forretningsinteressenter, snarere end at de bekymrer sig om de sårbare brugere. Instagram understreger da også, at platformens algoritme stadig vil tage hensyn til antallet af likes, når opslag promoveres.

Med det nye tiltag sætter Instagram sig derfor mellem to stole: Man pleaser influencerne, og samtidig kan man styrke sit brand ved at fortælle, at man som platform tager ansvar for de unges velbefindende. Jeg tror dog ikke, den nye funktion vil fjerne forventningspresset fra mediet. Måske endda tværtimod. Nu er det op til den enkelte bruger at vurdere: Hvad er godt for mig? Kan jeg undvære at få “mit tal” vist? Er jeg ligeglad med alle de likes – eller er jeg i virkeligheden lidt nysgerrig? Og hvad tænker andre om mig, hvis jeg har valgt, at antal likes skal skjules?

Likes er hurtig, tvetydig og doven kommunikation

Det at “like” er i dag en af de mest centrale interaktionsformer på tværs af sociale medier. Hvis vi ser bort fra de Instagram-brugere, for hvem likes er en del af deres karriere, hvad betyder et like så egentlig for en helt almindelig bruger?

Forskningsmæssigt kan man definere likes som et-kliks-interaktioner: De kan afgives på et splitsekund med et enkelt tryk på skærmen og fungerer som paralingvistiske digitale affordances: De er tegn på sociale medier, som faciliterer kommunikation og interaktion uden egentligt sprog tilknyttet.

Like-knappen medfører – trods sit simple design – forskelligartede former for social interaktion. Vi kan aldrig helt vide, hvorfor andre har trykket på like-knappen.

Og det er sådan, det er: Børn og unge kan ikke undgå at forholde sig til, at Instagram og andre sociale medier har like-funktioner som et centralt omdrejningspunkt for interaktionen

Faktisk viser forskning, at der findes mindst 30 forskellige tolkninger eller motiver bag at “synes godt om” på sociale medier. Nogle liker, fordi de synes om det delte indhold. Andre, fordi det er en vane, der bare sidder i tommelfingeren. Nogle liker, fordi de har medlidenhed med afsenderen, andre for at forvirre algoritmen. Nogle liker som en joke, for at flirte eller for at regulere konversationen. Og andre igen liker, fordi de fumlede med telefonen og kom til at like ved et uheld. I praksis er der mange tolkninger og følelser forbundet med like-knappen, og for få eller ”forkerte” likes kan føles som et ansigtstab.

Likes er derfor tvetydig og – vil nogle indvende – hurtig og doven kommunikation. Hvorfor skriver man ikke en kommentar i stedet for? Der er noget, der tyder på, at brugere foretrækker kommentarer eller direkte beskeder frem for likes. Det viser i hvert fald en undersøgelse fra forskere tilknyttet Facebook. Det kan hænge sammen med, at likes kan afgives uden den store indsats, og at man derfor værdsætter den tid, en anden har brugt på rent faktisk at skrive en besked med indhold.  

Brugere med lavt selvværd går mest op i at modtage ”nok” likes

Desuden viser samme undersøgelse, at brugere generelt går mere op i, hvem – frem for hvor mange – der liker det delte indhold. Faktisk påpeger forskerne i omtalte undersøgelse fra 2016, at sociale medie-platforme med fordel kan tænke i, hvordan man kan give brugerne en relationel frem for en kvantitativ feedback omkring de likes, de modtager.

Dog viser undersøgelsen samtidig, at de, der går mest op i at modtage ”nok” likes, er brugere med lavt selvværd og tendens til selvmonitorering. De kan få det dårligt med sig selv, hvis et bestemt minimumskriterium for antal modtagne likes ikke bliver indfriet. Derfor kan det undre, at Facebook ikke har valgt at fortsætte forsøgsordningen på Instagram som obligatorisk for alle brugere, når deres egne undersøgelser peger på, at det er en god idé.

Når det særligt er sårbare brugere og dem, der i forvejen har tendens til at sammenligne sig med andre, der går op i at modtage likes, er de så i stand til at træffe et aktivt valg om at skjule dem, hver gang de deler noget på platformen?

like unge brugere instagram Facebook
Vi skal ikke underkende, at nogle bruger meget energi på at holde øje med hinandens antal likes og benytter like-funktionen som en valuta på tværs af platforme, siger Malene Charlotte Larsen. Foto: Pixabay

Det kan være hårdt at vokse op i en like-kultur

I forbindelse med min egen forskning har jeg interviewet unge kvinder om, hvad der gør dem usikre i hverdagslivet med sociale medier. Flere af dem fremhæver, at det har været hårdt at vokse op med sociale medier. Nogle har følelsen af at ”være kommet på den anden side”, i takt med at de er blevet voksne. Andre synes stadig, det er svært at forholde sig til den rammesætning, som de sociale medier sætter for deres onlineinteraktioner, bl.a. hvad angår den udbredte like-kultur. Eksempelvis fortæller en 26-årig kvinde om Instagram og likes:

“Hvis jeg har lagt et billede op af mig selv, hvor der for eksempel kun er 30 likes på tre timer, så kan jeg godt finde på at slette det. Fordi så tænker jeg utrolig meget på, hvad andre folk tænker (…) og så tænker jeg, at de synes nok, det er dårligt, at jeg er grim eller noget. Det kan jeg godt tænke, og så tager jeg mig selv i at slette det. […] Jeg bliver rigtig træt af det, når jeg gør det, fordi jeg ikke har lyst til at være sådan en, der tænker alt for meget over, hvad andre folk tænker. Men det gør jeg, fordi … jeg tror, det er, fordi at lige så snart det har noget med mig at gøre, og det er mig, der er front, så tager det lidt hårdt på mig, at jeg ikke får lige så mange likes, som jeg måske plejer at gøre”.  (26-årig kvinde i interview, december 2020)

Hvis Facebook og Instagram reelt var optaget af at sikre børn og unges velbefindende, kunne man gøre en række andre ting

Kvinden har forsøgt at imødekomme sine uhensigtsmæssige følelser omkring likes ved at fjerne notifikationer fra Instagram, så hun i stedet ”kan blive positivt overrasket over, at der er kommet likes”, når hun besøger platformen.

Spørgsmålet er, om Instagrams nye tiltag vil hjælpe brugere, der har det som hende? Man kan håbe det. Jeg ser en fordel i, at man under Privatindstillinger nu kan skjule alle andre brugeres like counts, da man så slipper for den åbenlyse sammenligning med andre – selvom man stadig hurtigt kan scrolle gennem listen af brugere, der har afgivet likes, og få en fornemmelse af omfanget.

Bekymringen over egen selvpræsentation og performance fjernes dog næppe ved, at man skjuler egne antal likes for andre. Den tilføjes blot ekstra lag: Andre kan se, at man har valgt at fjerne like-optællingen – er det lige så slemt som få likes? Hvad hvis man er den eneste i vennegruppen, der vælger likes fra? Hvad hvis de andre snakker om, hvor mange likes de får – hvilket børn og teenagere ofte gør? Og hvad betyder det, at man stadig godt selv ved, hvem og hvor mange der liker?

Hvorfor er det en dårlig idé at lade brugerne vælge selv?

Og det er sådan, det er: Børn og unge kan ikke undgå at forholde sig til, at Instagram og andre sociale medier har like-funktioner som et centralt omdrejningspunkt for interaktionen. Vi skal ikke underkende, at børn, teenagere og unge voksne i dag ikke har kendt til et internet, hvor man ikke har opereret med likes. Hvor det indhold, man deler med hinanden, ikke bliver (kvantitativt) vurderet via de hurtige et-kliks-interaktioner. Vi skal ikke underkende, at det er noget, nogle bruger meget energi på: at holde øje med hinandens antal likes og benytte like-funktionen som en valuta på tværs af platforme.

Derfor kan jeg frygte, at til- eller fravalget af like-optællingen er endnu en ting, de unge brugere kommer til at bruge energi på. De skal forholde sig til, hvad de signalerer, hvis de vælger at skjule antal likes. Og de skal huske at slå optællingen fra, hvis de ikke ønsker den. Havde Instagram dog bare taget det valg for dem.

Skriv indimellem en sød kommentar eller en opmuntrende direkte besked til din ven frem for blot at sende et like

Det er ikke det enkelte røde hjerte i sig selv, der er problemet. Et like kan i den konkrete situation være en fin måde at føle sig set og anerkendt på. Men det er hele den like-økonomi, som de små hjerter samlet set er en del af, der er problematisk.

Dette blev især tydeligt, efter Instagram for alvor blev kommerciel i løbet af 2015-2016, hvor man indførte sponsorerede opslag og en algoritmebaseret – frem for en kronologisk – indholdsvisning.  En sådan tillader nogle brugere og nogle opslag at træde frem, mens andre ikke tildeles så megen opmærksomhed. Siden da er det blevet sværere for helt almindelige brugere at nå ud til dem, de gerne vil kommunikere til. Og derfor er likes blevet vigtige, fordi de er ét af de parametre, der sikrer gennemslagskraft – også selvom man skjuler antallet af dem.

Hvad kan instagram i stedet gøre for børn og unges mentale velbefindende?

Hvis Facebook og Instagram reelt var optaget af at sikre børn og unges velbefindende, kunne man gøre en række andre ting: Man kunne nedtone alt det succesfulde indhold på Explore-sektionen. Man kunne operere med en bedre indholdsmoderation, så opslag, der anmeldes som stødende eller skadelige, ikke når unge, sårbare brugere. Man kunne fjerne likes helt – eller i det mindste tage ansvaret på sig og skjule optællingen, så det ikke igen bliver brugernes ansvar at tilpasse sig Facebooks strukturelle problemer.

Hvad kan brugerne selv gøre?

Mit råd til de brugere, der oplever at have negative følelser som følge af Instagram-brug: Skræddersy dit feed, stop med at følge de profiler, der får dig til at have det dårligt med dig selv. Undlad at bruge for meget tid på Explore, hvor du ser alt det foreslåede og ofte meget succesfulde indhold. Interagér med andre på platformen frem for blot at browse igennem andres indhold, klik strategisk på de hashtags og den type indhold, du gerne vil have mere af. Og skriv indimellem en sød kommentar eller en opmuntrende direkte besked til din ven frem for blot at sende et like.

Det bliver interessant at se, hvordan børn og unge tager imod det nye tiltag fra Instagram. Måske bliver de firstmovers og viser, at de mange hurtige et-kliks-interaktioner ikke nødvendigvis er det mest spændende ved de sociale medier.


Referencer

  • Johansen, S. L., & Larsen, M. C. (2019). Børn, unge og medier. Samfundslitteratur. Kort og præcist om medier og kommunikation

Denne artikel er syndikeret fra Kommunikationsforum, som POV har et mediesamarbejde med. Du kan se alle vores mediepartnere her.


LÆS MERE I POV OM BETYDNINGEN AF LIKES HER


Topillustration: Det vil ikke gavne unge og sårbare brugere af Facebook og Instagram at have valget om at få like-antallet skjult. Foto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Malene Charlotte Larsen var en af de første herhjemme til at beskæftige sig forskningsmæssigt med sociale medier. Siden 2004 har hun foretaget etnografiske studier og interviewet særligt børn og unge om, hvordan sociale medier indgår i deres hverdagsliv – med fokus på relationer, identiet og intimitet. Malene har en ph.d. fra 2010 og er ansat som lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Hun har tidligere arbejdet i mediebranchen som radiovært og nyhedsoplæser.

Seneste artikler om Medier