KLUMME – Har vi en klimadag? Ja, vi har faktisk over 70. Betyder det så, at vi er 70 gange så fokuseret på klima? Spørgsmålet er, om en fælles klimadag overhovedet vil gøre en forskel.
Arbejderne kæmper 1. maj, kvinderne står sammen 8. marts – men har vi overhovedet en klimadag? Jeg prøver at finde svaret på Google.
Wikipedia fortæller mig, at der allerede findes over 70 forskellige internationale dage tilegnet miljø, klima og dyreliv. Jeg bliver altså ikke klogere på, hvornår der er klimadag. Det virker til, at der er alt for mange dagsordener til at samle det hele på blot én enkelt dag. Det er i sig selv symptomatisk, at klimakampen er så kompleks, at det bliver nærmest umuligt at forene kræfterne.
Desuden er der jo allerede over 70 mærkedage for klimaet. Hvordan skulle vi dog nogensinde blive enige om at lægge os fast på enkelt dato?
Men hvad ville der egentlig ske, hvis der var én overordnet international klimadag? En dag, hvor verdens medier ikke handlede om andet end klima. Hvor politikere, erhvervsfolk og alle vi andre kun beskæftigede os med klimaproblematikker. 24 timer med uafbrudt fokus. Hvad kunne det ikke resultere i?
Klimadage skaber fokus
En fælles klimadag vil på mange måder være smart. Det, du giver fokus, vokser som bekendt, og måske kan den fælles indsats for klimaet vokse, fordi flere mennesker sætter fokus på det.
Det vil også være langt nemmere at komme i pressen med sine klimarelaterede nyheder på sådan en dag. Dermed bliver folk, der normalt ikke beskæftiger sig med klima, præsenteret for nye argumenter og problemstillinger. Det vil give anledning til nye samtaler, nye initiativer og nye handlemønstre.
Ting, der tager lang tid, skal man se at komme i gang med. Men det kan være svært, hvis det ikke ser ud til at rykke noget. Så hjælper det en gang imellem at gøre status, sætte mål og lægge strategi. Det er det, mærkedagene kan.
Vil en klimadag gøre nogen forskel?
Spørgsmålet er bare, om det overhovedet vil gøre en forskel at have en samlet international klimadag. Er det på grund af den 8. marts, at ligestillingen forbedres? Næppe. Det er jo de andre 364 dage, der gør den store forskel, ikke blot den ene dag.
Desuden er der jo allerede over 70 mærkedage for klimaet. Hvordan skulle vi dog nogensinde blive enige om at lægge os fast på enkelt dato?
Men alligevel – tænk hvis vi kunne blive enige om en dato… Hvad kunne vi så ikke blive enige om på langt sigt?
Illustration: Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her