KULTURHISTORIE // BOGANMELDELSE – Engang handlede historie mest om konger og krige. Det er efterhånden længe siden. De senere år har trends som følelses- og sansehistorie været i vælten. Man kan således i dag fx skrive en monografi om, hvordan moderniteten har påvirket det københavnske lydlandskab, og hvordan indbyggerne har opfattet og forholdt sig til dette. Det er det, Jakob Ingemann Parby har gjort med sin nye bog Lyden af hovedstaden.
Jakob Ingemann Parby er seniorforsker og museumsinspektør ved Københavns Museum, og han har gennem en årrække forsket i byens lydhistorie.
For ham handler lydhistorie bl.a. om, hvordan nye lyde kom til at præge bybilledet, om de sociale kampe om, hvilke lyde der var acceptable, om hvordan fortolkninger af lyde gav nye muligheder for at diagnosticere sygdomme og om de revolutionære forandringer i mulighederne for at opbevare og reproducere lydindtryk.
Storbyer har altid været larmende, og hvad der blev betragtet som støj, har været genstand for politiske kampe
Lyden af hovedstaden er kronologisk afgrænset til det lange 1800-tal, dvs. perioden fra den franske revolution til afslutningen på 1. verdenskrig. Den første halvdel af 1800-tallet bliver her behandlet som gamle dage før modernitetens gennembrud.
Kampen mod skråleri og andre former for støj
Storbyer har altid været larmende, og hvad der blev betragtet som støj, har været genstand for politiske kampe.
Parby citerer antropologen Mary Douglas’ klassiske definition af affald som matter out of place og definerer i forlængelse heraf støj som sound out of place.
Det, som tidligere blev opfattet som gadehandlernes utålelige skrål, blev efterhånden ”forvandlet til en elskelig tone fra fortiden”
Førmoderne byers lydlandskab var præget af organiske lyde. Konflikter og støj kunne handle om gadehandlendes overdrevne skråleri eller larm fra dyr (herunder de køer, grise og høns, som København i første halvdel af 1800-tallet var fuld af).
I sidste halvdel af 1800-tallet blev det meste af gadehandelen trængt ud af de centrale dele af København, og andre støjpolitiske konflikter kom i centrum. Det, som tidligere blev opfattet som gadehandlernes utålelige skrål, blev efterhånden ”forvandlet til en elskelig tone fra fortiden” (s. 121).
Hovedparten af støjklagerne kom fra middelklassen og var rettet mod underklassen. Hovedkilden til klagerne er tidsskriftet Politivennen (politi betød dengang noget i retning af orden).
Derudover bliver der gennem hele bogen ofte brugt skønlitterære tekster som kilder. Det kan i mange tilfælde give rigtig god mening, men især i de første kapitler er der en del forholdsvis lange citater fra skønlitterære tekster uden referencer til lydmæssige forhold overhovedet, fx s. 84-85 (Drachmann) og s. 85 (Andersen Nexø).
Industrialiseringens lyd
Siden middelalderen har kirkens klokker gjort den mekanisk udmålte tid nærværende i byerne, men med industrialiseringen bragte fabriksfløjterne den lydlige disciplinering til et nyt trin.
Først efter 1910 flyttedes meget støjende industrier i større omfang uden for bygrænsen
Fabriksfløjten markerede de nye brokvarterers døgnrytme. J.H.E. Rybro, der voksede op på Nørrebro i 1890’erne, huskede hvordan hver fabrik havde ”sin dampfløjte der oftest lød fem minutter før (…) og ved arbejdstids begyndelse. Resten af dagen forkyndte fabriksfløjten, når der var pauser og til slut, når det var fyraften” (s. 124).
Sammenblandingen af industri og boliger gav anledning til store støjgener. Først efter 1910 flyttedes meget støjende industrier i større omfang uden for bygrænsen.
Indenfor i fabrikkerne var larmen ofte direkte sundhedsskadelig, især i klædefabrikker og jernindustri. Selvom arbejderbevægelsen søgte at skabe opmærksomhed om problemerne, så var det ikke noget, der blev reguleret i periodens fabrikslovgivning.
I det hele taget blev de nye transportmidler en del af byens moderne lydlandskab
Selvom arbejderne blev mest direkte påvirket af det mekanisk opskruede støjniveau, så var der en forestilling om, at modernitetens sansebombardement (ikke mindst af høresansen) førte til en generel overbelastning af nerverne.
Neurasteni (nervesvækkelse) var én af tidens modediagnoser. Naturens lyde blev opfattet som beroligende og blev sat i modsætning til byens lyde, der næsten alle var ophidsende.
Her nævnes bl.a. ”Lokomotivernes hvinende Piben og bragende Bulder”, ”Folkemassernes Tummel” og ”Værkstedernes Klapren”.
Moderne trafik i hovedstaden
I det hele taget blev de nye transportmidler en del af byens moderne lydlandskab. Dampsporvognene, der i perioden 1883-1892 kørte mellem Trianglen og Klampenborg, blev beskrevet som en ”larmende og prustende djævel”.
Omkring 1900 blev sporvognene elektrificeret, hvilket gjorde driften mere støjsvag. I 1890’erne kom de første automobiler til, og samtidig blev cyklen almindeligt udbredt. Det gav anledning til offentlig debat om den korrekte brug bilernes horn og cykelklokkerne.
Det er ikke, fordi byens traditionelle transportmidler var lydløse. Fra 1890’erne blev gradvis ”den kogende larm af metalbeslåede hjul og hestehove mod brolægning erstattet af motorlyd og rullende bildæk mod asfalt. Friktionen af hjulene mod vejbelægningen skabte en ny og mere vedvarende summen, som af og til blev afbrudt af eksplosionslyde fra motoren” (s. 246).
Den syge krops lyd
Udviklingen af stetoskopet i løbet af 1800-tallet gjorde det muligt at gøre den syge krops lyde til et centralt element i diagnosticeringen. Det gav lægevidenskaben et mere ”objektivt” grundlag og gjorde den mindre afhængig af patientens beskrivelse af symptomerne.
Lægerne havde også tidligere lyttet til kroppens lyde, men stetoskopet gav mere præcise observationer og gjorde det samtidig muligt at holde en sømmelig distance mellem læge og patient.
Den øgede vægt på diagnosticering via lyde nødvendiggjorde udvikling af sproget, så man kunne skelne mere præcist mellem forskellige lydtegn. Lægen Emil Hornemann (der ellers er mest kendt for sit socialmedicinske virke) var blandt de første til at udbrede den Stethoskopiske Diagnose i Danmark.
Han mente dog, at man måtte kombinere de stetoskopiske data med samtaler med patienten.
Optagelse og gengivelse af lyd
I slutningen af 1800-tallet skete der en række lydteknologiske gennembrud. Nye teknologier blev opfundet, forfinet og udbredt i rasende tempo.
Telegrafen blev således et auditivt medie, men den blev også hurtigt et demokratisk medie
Det, der blev overført ved hjælp af elektrisk telegrafi, var oprindeligt en række prikker og streger, der blev printet ud på en lang strimmel, men hurtigt fandt man ud af, at erfarne telegrafister hurtigere kunne omsætte signalet til forståelig skrift ved at lytte til ”støjen” fra morseapparatet end ved at aflæse strimlen.
Telegrafen blev således et auditivt medie, men den blev også hurtigt et demokratisk medie. Mange havde mulighed for og råd til at sende en kort hilsen i forbindelse med festdage.
Ellers blev telegrafen brugt til at formidle nyheder og kommercielle meddelelser. Tietgen grundlagde i 1869 Store Nordiske Telegraf-Selskab, der frem til 1914 var blandt verdens førende telegrafselskaber.
Telefonen var mere målrettet transmission af lyd. Det første københavnske telefonselskab blev oprettet i 1879, og i 1883 rundede Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab 700 abonnenter. I 1890’erne forsøgte man at popularisere mediet gennem oprettelse af telefonkiosker.
Her kunne man ringe til abonnenter eller få en besked bragt videre til ikke-abonnenter fra en anden telefonkiosk.
Optagelse af lyd blev mulig med Edisons fonograf. Den første demonstration af fonografen i Danmark fandt sted på Fredensborg Slot i 1889 med kongefamilien som publikum.
En række af de fonografiske optagelser, der blev optaget i begyndelsen af 1900-tallet kan stadig høres i dag. Dermed blev lydoplevelsen frigjort fra de bindinger i tid og rum, de hidtil havde været underlagt.
Man kan kun glæde sig over, at lydhistorien er kommet til Danmark (eller i hvert fald til hovedstaden). Den vil vi gerne høre mere til
Lyden af hovedstaden er en flot bog fyldt med spændende illustrationer – mange af dem har jeg ikke set gengivet andre steder før. Man fornemmer, at der ligger et omfattende forskningsarbejde bag bogen, men desværre er den ikke altid helt så fokuseret, som man kunne ønske.
Det teoretiske begrebsapparat, den bygger på, bliver ikke præsenteret samlet, og det virker ikke helt stringent.
Men man kan kun glæde sig over, at lydhistorien er kommet til Danmark (eller i hvert fald til hovedstaden). Den vil vi gerne høre mere til.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og