
Det anslås, at omkring 10 millioner unge – flere hundrede fra Danmark – hvert år rejser ud i verden som frivillige praktikanter. Det er hovedsageligt unge kvinder, der kombinerer frivilligt arbejde med turisme, og her er fødeafdelinger og børnehjem eftertragtede praktiksteder. Men selvom de unge ikke på papiret fungerer som egentlige sygeplejersker, jordemødre eller læger, men blot skygger det lokale sundhedspersonale, kan det have alvorlige negative konsekvenser, skriver Lis Maaløe, der har besøgt et hospital i Zanzibar.
Den unge praktikant er den eneste på fødeafdelingen Mnazi Mmoja Hospital i Zanzibar, der bærer en azurblå uniform. Den høje lyshårede kvinde står for sig selv, nærmest i sin egen boble midt i mylderet af praktikanter, hjælpere og kvinder i fødselssmerter.
Hun løfter den nyfødte baby op og smiler stolt. Der er ingen af jordemødrene i deres krøllede og slidte uniformer, som taler med hende. Moren ligger på det gule plastikunderlag i sengen omgivet af andre fødende kvinder. Hun nåede ikke ind på fødestuen, så fødslen fandt sted i den slidte seng, som hun deler med en anden kvindelig patient.
Kvinden kom til at føde alene midt i vrimlen af vestlige praktikanter, lokale sygeplejestuderende, uuddannede hjælpere og alt for få færdiguddannede jordemødre og læger.
Sådan er hverdagen på fødeafdelingen på Mnazi Mmoja Hospital, der årligt huser cirka 12.000 fødsler, næsten dobbelt så mange som på Danmarks største fødeafdeling på Hvidovre Hospital. Men til forskel fra den danske afdeling er der en ekstrem høj mødre- og spædbørnsdødelighed her.
Frivillighedsturisme er et boomende marked
På verdensplan er frivillighedsturisme, eller det der internationalt benævnes som voluntourism, et boomende marked, især i Afrika. Forskere og marketingsfirmaer anslår, at der på verdensplan årligt er 10 millioner frivillighedspraktikanter.
Kataloget over tilbud for frivillighedsturister spænder bredt, fra brøndbygningsprojekter til børnehjems- og hospitalspraktikker. Det er hovedsageligt unge kvinder, der er frivillighedsturister, og fødeafdelinger og børnehjem er nogle af de mest eftertragtede praktiksteder.
I markedsføringen af deres praktikophold, fremhæver TryMedics, at praktikanten kan få et førstehåndsindblik i et hospitalsmiljø samtidig med tropiske oplevelser som for eksempel snorkling og svømmeture med delfiner
Der eksisterer ikke nogen præcis opgørelse over antallet af hospitalspraktikker, men flere internationale virksomheder har specialiseret sig i praktik på hospitaler i lav-ressourcelande, for eksempel GapMedics, International Volunteer HQ og Project Abroad, der også rekrutterer praktikanter via en dansk hjemmeside.
I dansk regi har virksomheden TryMedics specialiseret sig i at sælge hospitalspraktikker. Virksomheden sender årligt cirka 250 praktikanter afsted til hospitaler i Zanzibar og Uganda. I markedsføringen af deres praktikophold, fremhæver TryMedics, at praktikanten kan få et førstehåndsindblik i et hospitalsmiljø samtidig med tropiske oplevelser som for eksempel snorkling og svømmeture med delfiner.
TryMedics annoncerer med fire-ugers ophold til både præ-praktikanter, der ikke har nogen medicinsk baggrund og som ønsker at forbedre deres muligheder for optagelse via kvote 2, og praktikophold til studerende, der er i gang med at tage en sundhedsfaglig uddannelse.
Praktikanterne skal blot være skygger
Samtlige virksomheder, der arrangerer praktikophold på afrikanske hospitaler understreger, at praktikanterne ikke må påtage sig opgaver, som de ikke er kvalificerede til – de skal skygge en lokal i dagligdagen. Det var også svaret fra Sonny Rasmussen, der er medejer af TryMedics, til Radio24Syv, som undersøgte fænomenet i august 2017.
I udsendelsen understreger han også, at hvis der har været problemer på de offentlige hospitaler, er de løst ved, at praktikanter uden hospitalserfaring bliver flyttet til et privathospital. I interviewet gentager han flere gange, at virksomheden har indskærpet over for praktikvejlederne, at praktikanter uden forudsætninger kun må observere.
Men ifølge Lasse Jensen, er det illusorisk at tro, at de frivillige kan undlade at påtage sig opgaver, som de ikke er kvalificerede til. Han er leder af organisationen Global Contacts i Mellemfolkeligt Samvirke og sender årligt cirka 800 frivillige afsted til projekter i lav-ressourcelande.
Global Contacts har imidlertid opgivet at sende frivillige hospitalspraktikanter afsted, fordi det er umuligt at undgå, at de frivillige kommer til at gøre ting, de aldrig ville kunne få lov til i Danmark.
Lasse Jensen understreger, at blot det, at de frivillige kommer fra et vestligt land, medfører, at de lokale ikke kan gennemskue, hvad de kan sætte de unge til. Her spiller det økonomiske incitament en vigtig rolle, fordi virksomhederne betaler for at have praktikanter på hospitalerne.
En læge, der siger ja til at være praktikvejleder for en TryMedics praktikant, kan for eksempel tjene op mod 25-30 procent mere om måneden. En typisk månedsløn er 300 US dollar, så det har en betydning, hvis der kommer 25 dollar ekstra på lønkontoen ved at have fire praktikanter med som skygger i en uge
Samme resultat er forskeren Lauren Wallace kommet frem til. Hun har undersøgt de etiske konsekvenser af frivillighedsturisme på lav-ressourcehospitaler.
Wallace påpeger, at det økonomiske incitament sammen med de unges ønsker om at gøre en forskel er medvirkende til, at praktikanterne ofte ender med at udføre medicinske procedurer som blodprøvetagning, skiftning af sår og assistere ved fødsler.
Hun mener, at praktikvejlederne lader sig presse af frivillighedsturisterne, fordi praktikvejlederne ønsker sikkerhed for fortsatte donationer og at det stjæler fokus fra sundhedspersonalets livsvigtige arbejde.
En læge, der siger ja til at være praktikvejleder for en TryMedics praktikant, kan for eksempel tjene op mod 25-30 procent mere om måneden. En typisk månedsløn er 300 US dollar, så det har en betydning, hvis der kommer 25 dollar ekstra på lønkontoen ved at have fire praktikanter med som skygger i en uge. Udover det direkte honorar til praktikvejlederne betaler virksomhederne donationer til hospitalerne for at modtage vestlige praktikanter.
Mindre praktikvejledning til de lokale praktikanter
Uddannelse af lokale læger, sygeplejersker og jordemødre er imidlertid altafgørende for at forbedre overlevelsesmulighederne for patienterne på afrikanske hospitaler, og derfor er det et alvorligt problem, når de lokale studerende kommer bagest i køen i forhold til vestlige unge, der er i praktik for at blive bekræftet i et fremtidigt uddannelsesvalg.
”Nogle gange føler man, at det ikke er et ordentligt sted for mødrene, når der er et mylder af praktikanter. Du kan næsten ikke høre mødrenes klagen, eller koncentrere dig om dine opgaver. Der er folk alle vegne, der snakker,” fortæller dr. Sabra S. Masoud. Hun oplever, at de vestlige praktikanter tager pladsen fra de lokale studerende. Fødeafdelingen har i gennemsnit cirka 200 vestlige praktikanter om året.
Patienterne tror altid, at folk fra vesten ved mere end os, så de kalder altid på dem
Undervisning og vejledning er en væsentlig del af det program, som de unge praktikanter er blevet stillet i udsigt af virksomhederne, der sælger hospitalspraktik.
På deres hjemmeside beskriver TryMedics praktikforløbet for kommende praktikanter uden hospitalserfaring: “På læge-programmet følger du en betroet læge fra et af vores partnerhospitaler, som vil fungere som din mentor i det daglige arbejde på afdelingen. Sammen med din mentor vil du være med rundt til behandling af patienter, observere procedurer og opleve dagligdagen på hospitalet.
Ved de forskellige patienter, vil din mentor dele ud af sin erfaring, udførligt forklare patientens sygdom og svare på spørgsmål omkring procedurer og behandling af patienten. Mentorerne er indstillet på, at det kan være din første gang i et hospitalsmiljø og strukturere din praktik efter dette”.
Patienterne bliver forvirrede
Men på fødeafdelingen i Zanzibar er det et problem, at praktikvejlederne kommer til at bruge tid og kræfter på at forstå, hvad de forskellige praktikanters rolle er. Og patienterne bliver forvirrede, fortæller Dr. Sabra S. Masoud: ”Patienterne tror altid, at folk fra vesten ved mere end os, så de kalder altid på dem”.
Og derved kommer de lokale læger og sygeplejersker til at fremstå som mindre vidende.
Lauren Wallaces observationer stemmer overens med de erfaringer, som dr. Massoud har. Patienternes tillid til det lokale sundhedspersonale bliver undermineret, når der er vestlige praktikanter på afdelingerne. Patienterne har svært ved at gennemskue, hvilken uddannelse de fremmede har, når uniform, handsker og kirurgisk mundbind sidder perfekt.
Wallace påpeger, at det især er sprogbarrieren og den manglende kulturelle forståelse, der spiller ind på relationen mellem patienten og frivillighedspraktikanten.
I nogle situationer forøger det patientens risici i en i forvejen kritisk situation, når de beder om hjælp hos en praktikant, der har den dårligste baggrund for at yde en indsats.

Uetiske Instagram-smukke billeder
På praktikanternes Facebook og Instagram-profiler beretter de om oplevelser for livet. Det vrimler med fotos med små nyfødte afrikanske babyer svøbt i farvestrålende stof og unge i operationstøj med brede smil og et thumbs up med operationshandsker.
De etiske aspekter ved at tage fotos af de små babyer synes heller ikke at spille en rolle, når den unge praktikant smiler ind i kameraet, mens hun kærligt holder babyen i sine arme som et trofæ
Et kig på de forskellige virksomheders hjemmesider viser selfies med operationsmaske og blink i øjet over maskens kant. Alt er fint og rent, men det står i skærende kontrast til virkeligheden.
At være på en operationsafdeling på et ressourcefattigt hospital er som oftest ikke noget, der påkalder sig den store oplevelse af glæde og fornøjelse. Patienterne er meget syge og mødre, der skal have foretaget kejsersnit, er ofte i yderste livsfare.
De etiske aspekter ved at tage fotos af de små babyer synes heller ikke at spille en rolle, når den unge praktikant smiler ind i kameraet, mens hun kærligt holder babyen i sine arme som et trofæ.
Måske gør det ikke så meget, at forældre og venner får et positivt indtryk af sjove og spændende oplevelser i Afrika, men spørgsmålet er om praktikanterne selv forstår, hvilke sammenhænge, de oplever og indgår i på lav-ressourcehospitalerne.
Hvordan har moderen det, mens fotoet bliver taget? Har hun sagt ja til, at hendes baby bliver fotograferet? Ligger hun måske stadigvæk på stålbordet i rummet med de andre fødende? Eller er hun måske i gang med selv at pakke sit gule plastunderlag sammen og gøre rent efter sig?

De flotte Instagram-smukke fotos bliver også brugt til markedsføring af virksomhedernes praktiktilbud, ikke mindst på de sociale medier.
Den vigtigste grundregel: gør ikke skade
De to forskere bag dokumentaren First, Do No Harm mener, at det væsentligste område for international sundhedsuddannelse er at opfordre praktikanter til at stille sig selv spørgsmålet, om de ikke vil kunne få en lignende erfaring tættere på deres eget hjemsted, og om den praktik, som de køber sig til på et lav-ressoucehospital, overhovedet ville være mulig i deres eget land.
Se dokumentarfilmen her:
Kædeansvaret for ikke at gøre skade på lav-ressource hospitaler i Afrika udstrækkes også til forældre og venner, der måske skal spare lidt på begejstringen, når de unge gerne vil ud og gøre en forskel i Afrika. En forskel, der i bedste fald ikke er til gavn og i værste fald kan være til skade.
Tilbage til fødeafdelingen på Mnazi Mmoja Hospital. Kvinden, der fødte alene blandt de mange uuddannede, klarede fødslen, men spørgsmålet er, om ikke hun kunne have modtaget bedre hjælp, hvis der havde været mere ro omkring hende, så de få kvalificerede jordemødre havde bevaret overblikket. Som forskeren Noelle Sullivan skriver i artiklen The Trouble with Medical “Volunturism”,
“Når hjælp skader, trækker den sparsom ekspertise væk fra patienten og sætter moren og barnet i en risikosituation. Denne sammenhæng er nogle gange årsagen til permanente skader og kan øge patientens risiko for blodforgiftning og død”.
Topfoto: En jordemoder på hospitalet omtalt i artiklen tjekker hjertelyd. Foto: Tarek Meguid
Artiklen er opdateret den 3. november – ordet “praktikanter” er erstattet med “frivillige” i to citater efter anmodning fra Mellemfolkeligt Samvirke.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.