LEDELSE // KOMMENTAR – “Jeg synes, at vi skal bruge kåringen af Kasper Hjulmand som årets leder til endeligt at sige farvel til den fagligst dygtige og alvidende leder, som bruger magt til at dyrke hierarki, kontrol og opfølgning… Og byde velkommen til ledere, som bruger magt til at tage sine kollegaers trivsel på sig, som udviser omsorg, nedbryder siloer, dyrker samspillet og menneskeligheden, og sætter empati og kærlighed først,” skriver Louise Sparf.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi er midt i en brydningstid, og et nyt ledelsesparadigme slår sprækker på de bonede gulve. Nogle dage er jeg fuld af håb og møder ledere, der tør ændre lederrollen. Ledere, som forstår, at restitution og relationer er forudsætningen for langvarige bæredygtige resultater, og som forstår nødvendigheden af at lede med hjertet.
Andre dage bliver jeg træt, meget træt. Det sker, når jeg hører om og møder ledere, der klamrer sig til fortiden og skubber på med deres rationelle, kontrollerende energi.
Hvem er de, når de ikke længere er i en position af styrke som den dygtigste?
Jeg prøver bevidst at arbejde med mine blinde vinkler og bryde min egen boble af uvidenhed. Det kan være svært på de sociale medier, hvor algoritmerne holder os i små cirkler af medfæller.
Derfor læser jeg bl.a. klassiske virksomhedsmagasinger og aviser for at holde mig orienteret om den forretningsverden og ledergerning, som forsat dominerer vores arbejdspladser. Og det sker, at jeg jubler – for jeg synes at se, at verden faktisk bevæger sig mod et nyt mindset, og at sprækkerne af lys og håb bliver større.
Det var dog ikke tilfældet, da jeg i sidste uge læste Børsens leder, skrevet af redaktionschef Niels Lunde. Indlægget bruger kåringen af Kasper Hjulmand som Årets leder til at klamre sig til fortidens lederideal – faglighed først.
Bevidst eller ubevidst drejer Børsen narrativet omkring Kasper Hjulmand.
Indlægget stater med: ”Det er ikke er nok at være sød og kærlig”. Her bruges et journalistisk fif og nemt sprogligt tvist, nemlig at forbinde kærlighed med en blød, feminin værdi, sød. Menneskers negative association til sød er blødsøden, svag, medlidende. Ord, som ikke passer på lederrollen, og dermed har Niels Lunde fra en start godt fat i størstedelen af sin læserskare.
Hvis Niels Lunde i stedet havde brugt Kasper Hjulmands egne ord og sat kærlighed sammen med positivt stærke ord, som passion, empati og tolerance, så var læserne måske blevet opmærksomme på diskursen.
Lederen i Børsen vender simpelthen Kasper Hjulmands ord på hovedet og fremdrager en konklusion, som understøtter redaktionschefens eget lederideal, faglighed først.
Hjulmand repræsenterer et nyt ledelsesideal
Børsen og Niels Lunde har naturligvis ret til at udøve lige netop den ledelse, som direktion og stakeholders finder bedst – og til at holde fast i princippet om, at faglighed er DEN vigtigste egenskab som leder. Men jeg er dybt forundret over, at de som meningsdannere tillader sig at tviste ordene på en landshelt og nykåret årets leder.
Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, sad endda i juryen for udnævnelsen af årets leder. Han kan derfor ikke løbe fra sin viden.
Kasper Hjulmand løb med den flotte anerkendelse af årets leder, fordi han gør noget radikalt anderledes end så mange før ham. Han repræsenterer et nyt ledelsesideal. Et ideal som sætter mennesker, kærlighed, relationer og etisk ansvarlighed først. Ikke faglighed. Ikke kloghed. Ikke titel. Ikke robusthed, der måles over tid.
På dagen, hvor årets leder blev udnævnt, diskuterede Kasper Hjulmand og en række andre topchefer nødvendigheden af at sætte mål, der er større end dem selv, fordi mennesker er en del af noget større – samfund, klima, diversitet mv. Og han understregede dermed, at nøglen til fremtidens lederskab er at skabe tillidsfulde og kærlige rammer.
Jeg forstår godt, at det ryster etablissementet og skaber frygt blandt de faglig dygtigste ledere, fordi forudsætningen for at skabe ledelsesmæssige resultater har ændret sig markant. For de skal igennem en identitetstransformation – hvem er de, når de ikke længere er i en position af styrke som den dygtigste?
I fremtiden bliver du ikke forfremmet, fordi du er den dygtigste på dit faglige felt
De ledere, der klamrer sig mest til deres titler og positioner lige nu, er forfremmede på baggrund af stor indsigt i et fagligt domæne og evnen til at sætte en faglig retning, på grund af deres evne til at styre og kontrollere.
Den klassiske danske definition af ledelse bygger på det fransk-engelske ord “Management”, som betyder at “styre, kontrollere, ordne, og administrere”. I kontrast står begrebet “Lederskab”, der stammer fra det oldnordiske begreb “leita” og kan oversættes til “at søge efter” eller “at finde nye veje”.
En leder, som er god til lederskab, er excellent til at lytte, være nærværende og kærlig, og flytte mennesker.
Han ved, at der er noget større end spillet
I fremtiden bliver du ikke forfremmet, fordi du er den dygtigste på dit faglige felt. Vi er mennesker, vi er forbundet og en del af noget større. Den indsigt gør, at faglighed ikke længere er (og aldrig burde have været) nøglen til god ledelse.
Jeg er dog helt enig med Børsen i, at Kasper Hjulmands resultater som fodboldtræner også hviler på faglighed. Hjulmand har en dyb faglig forståelse af fodbold og han ved alt om spillets udvikling.
Men det, der er anderledes og meget anerkendelsesværdigt er, hvordan Hjulmand opnår at skabe et team med gejst, sammenhold, forbundenhed, høj performance og kærlighed. Det opnår han, fordi han ser mennesker og ved, at der er noget større end spillet og den enkelte kamp.
Med Hjulmands egne ord:
“Ledelse handler jo om mennesker. Om hvordan vi kan lære at forstå hinanden, hvordan vi kan skabe følgeskab og sammen få opnået nogle af de ting, der er vigtige i verden.”
Jeg synes, at vi skal bruge kåringen af Kasper Hjulmand som årets leder til endeligt at sige farvel til den fagligst dygtige og alvidende leder, som bruger magt til at dyrke hierarki, kontrol og opfølgning og hvis mindset er: Jeg kunne lave jeres andres arbejde (jeg er nemlig fagligt dygtigst), hvis bare jeg havde flere timer i døgnet.
Vi skal byde velkommen til ledere, som bruger magt til at tage sine kollegaers trivsel på sig, som tør udvise omsorg, fjerne sten og uhensigtsmæssigheder, dyrke samspillet og menneskeligheden, nedbryde siloer og sætte empati og kærlighed først.
Kærlighed er ikke bare fint, kærlighed er nødvendigt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
