KOMMENTAR // HERLUFSHOLM – Den kultur, TV-dokumentaren Herlufsholm Hemmeligheder, afdækker er rystende, men prægningen rækker langt udenfor skolens mure og ud i resten af samfundet: Overgrebene er en test, skriver forfatter og journalist Lone Theils, hvor man dækker over hinanden uden skelen til, hvor uhyrlig forbrydelsen er.
Der et et aspekt i Herluftsholmsagen, som jeg synes, vi overser lidt, og det er, at det, der også foregår er en slags optagelsesprøve i en lukket klub, hvor man bliver testet: Kan du holde kæft? Både når du selv udsættes for vold, når du ser andre udøve den? Kan du underlægge dig fællesskabet og være loyal overfor dette fællesskabs standarder, og holder du armene på den 1.g’er når din kammerat sparker løs, fordi du vil være en af os?
Man klager sig ikke, man sladrer ikke og man inddrager ikke udenforstående. Man dækker over hinanden uden skelen til, hvor uhyrlig forbrydelsen er. Det er det etos, man går til eksamen i, når man modtager og uddeler bank. Og det fører man så videre med ud i livet.
Derfor er det også lidt af et dilemma for Herluftholms bestyrelse: At fyre rektor, selvom det ville være hurtig brandslukning at lade ham tage den for holdet, ville være imod, hvad man lærer eleverne. Det er ikke loyalt. Det er ikke at lukke sig om sig selv og klare tingene internt.
Jeg tror at den afgående rektor vil få tilbudt et diskret job, der betaler en tilsvarende løn i en virksomhed med forbindelse til en tidligere elev eller forældre eller lignende
Mit bud er, at han vil ende med at blive fyret. Det eksterne pres er for stort, og man vil være nødt til at indsætte en rektor, der på en eller anden måde kan gøre det troværdigt, at man nu tager et opgør med disse sadistiske ritualer.
Det vil være følgen af den ballade, der er – og ikke mindst det pres, der også lige nu ligger på kongehuset. Noget må gøres.
Jeg tror også, at den afgående rektor vil få tilbudt et diskret job, der betaler en tilsvarende løn i en virksomhed med forbindelse til en tidligere elev eller forældre eller lignende.
En lukket klub
Tidligere tiltag har vist, at uanset de gode intentioner, så har de her ritualer fortsat, og jeg tror desværre også, at når samfundet igen kigger den anden vej, og det sker hurtigere end man tror, så vil der være en tilbagevenden til nogle af de her uhyrligheder.
Og jeg vil sige følgende: Det her handler for såvidt ikke om overklassen og folk, der har råd til at sende deres børn på dyre skoler. Det her kunne foregå i en hvilken som helst nogenlunde homogen gruppe, der har den attraktion, at der altid er nogen, der gerne vil være medlem og vil gøre og udholde næsten hvad som helst for at være med.
Det kunne være sket i en rockerbande, i ghettoen eller i de rabiate venstrefløjsgrupper i 1970erne, på Tvind.
Det ligner iøvrigt også ritualer, der foregår på eksempelvis den britiske overklasses foretrukne kostskole Eton, hvor også prins William og Harry har gået.
Præget på samfundet
Men der er selvfølgelig elementer, der gør det ekstra foruroligende, at det er foregået på Herlufsholm. Først og fremmest handler det om uddannelse og muligheder, viden og det forventede minimum af civilisation, som vi håber følger med, når man ikke skal kæmpe for føden og den næste krone. Når man har adgang til en af landets bedste uddannelser, så burde man ikke behøve brutalitet. Den myte er punkteret.
Den anden ting er selvfølgelig, at de elever, der går ud fra skolen har tradition for at indtage magtfulde poster i samfundet, i politik, erhvervsliv og så videre. Og det er foruroligende at tænke, at de er rundet af traditioner som disse. At de med den her bagage hver især kommer til at sætte deres præg på det danske samfund.
De elever, der går ud fra skolen har tradition for at indtage magtfulde poster i samfundet, i politik, erhvervsliv og så videre. Og det er foruroligende at tænke, at de er rundet af traditioner som disse.
Derfor læser jeg med interesse de beretninger, der kommer fra tidligere elever, nu hvor sagen ruller. Nogen erkender, at der var masser af vold. Andre har ikke set noget. En formand for elevforeningen har endda sagt, at han er “chokeret”.
Jeg tænker mit. Jeg tænker først og fremmest, at dem, der nu er overraskede, ikke så noget eller så meget lidt nok ikke var dem, der var nederst i hierakiet og dermed de hyppigste modtagere af bank.
Er det ikke sådan, at vi alle sammen, menneskeligt nok, gerne vil bagatellisere de mindre pæne ting vi har deltaget i, at vi glemmer dem lidt eller romantiserer dem, fordi der jo også var så meget andet godt?
Det er jo så en luksus, de færreste ofre har.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
