grød

Frem med skeen: Havregrødssæsonen er over os

i Mad/Klumme af
MADKLUMME // GRØDTID – Efteråret er en realitet. Med sine grå regnfyldte morgener og dage med knaldblå himmel og orangelysende skove. Det er min yndlingsårstid, og for mig er det også nu, hvor havregrødssæsonen går ind. Læs Lone Theils’  opskrifter på havregrød på flere måder og om den skotske cranachan.

At begynde dagen med en skål havregrød, der eksempelvis er kolesterolnedsættende, er noget af det sundeste og i øvrigt mest mættende, man kan gøre.

Jeg står ikke alene med min kærlighed til dette simple morgenmåltid. Sydafrikas præsident Nelson Mandela svor, at det var hans vane med at spise havregrød hver morgen, der var hemmeligheden bag, at han nåede den høje alder af 95 år.

I Skotland er der næsten lige så meget mytologi, der omgiver havregrød som risotto i Italien

Opskriften er på overfladen simpel, men der er alligevel mange måder at gribe det an på. Man kan lave en ren version, hvor det er to dele vand til en del gryn. Men jeg foretrækker min mors metode, der er en del vand, en del mælk og en del gryn. Angående målene er det selvfølgelig afhængig af, hvor mange du skal lave grød til, men jeg laver oftest kun til mig selv, så jeg bruger en lille stribet espressokop fra Italien, og det passer perfekt.

Jeg sætter komfuret på højeste blus, hælder ingredienserne i sammen med en lillebitte smule salt, og det varer ikke lang tid, før jeg kan røre rundt i en spruttende grød og hælde den i en dyb tallerken.

Den nødvendlige spurtle

En skotte ville være forfærdet over at høre den fremgangmetode. I Skotland er der næsten lige så meget mytologi, der omgiver havregrød som risotto i Italien. Eksempelvis kan bør man kun røre rundt i grøden med en såkaldt spurtle, en slags træpind, der minder lidt om skaftet på en ske. Og man må naturligvis kun røre med uret, ellers er det hele ødelagt. Bortset naturligvis for dem, der mener, at grøden slet ikke er værd at stikke skeen i, hvis man ikke har tilberedt den ved at røre mod uret, forstås.

Skotterne tager sig længere tid med grøden, men når den er færdig, så kan den godt have gjort sig fortjent til en lille sjat whisky

Spurtlen er så vigtig i den skotske selvforståelse, at når man i Skotland holder VM i havregrødsfremstilling (selvfølgelig gør man det), så kan den bedste kok gå derfra med Den Gyldne Spurtle som sejrstrofæ. 

Skotterne tager sig længere tid med grøden, men når den er færdig, så kan den godt have gjort sig fortjent til en lille sjat whisky.

Hellere honning end morgensprut

Jeg kan forestille mig, at det styrker på en kold morgen i det skotske højland, men jeg kan ikke helt bringe mig selv til at indtage alkohol om morgenen.

I stedet nyder jeg at pimpe min havregrød med gode sager. Lige nu er jeg glad for en version med en lille klat smør, æbler fra min mors have i tern, let knuste valnødder og et skud flydende græsk honning.

Men det er jo egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man pimper sin grød, inden man går ud og møder verden i det koldere vejr.

McCanns udmærker sig ved at være uvalsede, hvilket vil sige, at de ikke er mast helt flade og medgørlige af en stor tromle. Af den grund overgiver de sig heller ikke så let til at blive til grød som deres fladmaste fætre og kræver lidt mere planlægning

Honning, ahorn- eller frugtsirup i alle afskygninger, hasselnødder, hakkede mandler, valnødder, pinjekerner, solsikkefrø, bananskiver, blommekompot, smør eller en sjat mælk over kan også bringe barndommens morgener tilbage. Mine niecer elsker at drysse sukker over. Det er kun din personlige smag, der sætter grænsen for, hvordan præcis din havregrød skal se ud.

Jeg elsker at lave min af den helt gængse Ota-solgryn de fleste morgener, men hvis jeg virkelig vil tage min havregryn til the next level en tåget weekendmorgen, så rækker jeg ud efter det irske mærke McCanns Steel Cut, der kan købes online flere steder. (Ellers beder man bare om uvalset havre i den nærmeste helsebutik. Kan hænde de har det på lager.)

McCanns udmærker sig ved at være uvalsede, hvilket vil sige, at de ikke er mast helt flade og medgørlige af en stor tromle. Af den grund overgiver de sig heller ikke så let til at blive til grød som deres fladmaste fætre og kræver lidt mere planlægning. Det vil egentlig bare sige, at man lægger dem i blød i en smule vand i gryden inden man går i seng.

Den mætter så meget, at jeg aldrig når at blive sulten inden frokost

Næste morgen hælder man mere vand eller mælk ved, efter smag, og lidt salt og koger ved svag varme 5-7 minutter, og man har den bedste havregrød i verden.

Den mætter så meget, at jeg aldrig når at blive sulten inden frokost.

Især skotterne påskønner havregrøden, der menes at have været en del af den faste kost så langt tilbage som år 600, og har endda forfinet brugen af havregryn til retten Cranachan, der forener alle de bedste skotske råvarer i en lækker dessert.

For at lave cranachan skal man bruge en håndfuld eller to havregryn, som man rister i ovnen, til de er lysebrune og dufter lidt nøddeagtigt.

Hvis man laver fire portioner, pisker man en kvart liter fløde til fast skum og blander havregrynene i (hold evt. lidt tilbage til at drysse over retten). I fløden hælder man lidt god honning, gerne skotsk, men andet kan også gøre det. Og smager til med et passende skvæt whisky.

Så deler man en lille bakke hindbær i to portioner. Den ene blender man med sukker, så det ikke er så syrligt, at munden trækker sig sammen. En spiseskefuld eller halvanden er som regel nok.

Efter det finder man fire pæne glas og lægger flødecremen lagvis med hindbærcoulisen og hindbærrene, til glassene er fulde. Det sidste lag bør være cremen, som man pynter med et par ekstra hindbær og drysser med de sidste havregryn og måske et dryp honning.

Frem med skeen og nyd det.

LÆS FLERE AF LONE THEILS ARTIKLER OG MADKLUMMER HER


Foto: Privat

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE.
Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018.
Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.
Hvis man vil bidrage til Lones skriverier på POV kan man donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 23 61 24 00

Seneste artikler om Mad

jægerne

“Pas på jægerne!”

KANINGRYDE // MADKLUMME – Den portugisiske by Mertola er landets selverklærede jagthovedstad.