Håndtryk – nazisme, populisme eller dansk snusfornuft?

i Politik & Samfund/Danmark af
POLITIK // KOMMENTAR – Er det mon nazisme, populisme eller måske bare sund fornuft, at en kommende dansk statsborger skal trykke sin borgmester i hånden? Meningerne er meget delte, men efter Nikolaj Bøghs opfattelse ville en tilbagerulning af håndtryksceremonien nu være udtryk for, at vi accepterer parallelsamfund i Danmark, hvor man har en helt anden opfattelse af forholdet mellem kønnene, end vi som samfund normalt accepterer. Er det virkelig hensigtsmæssigt, eller er det bedre vi holder fast i, at grundlæggende fælles værdier skal gælde i det danske samfund, herunder ligestilling mellem kønnene, spørger han.

Debatten om håndtryksceremonien for nye statsborgere er blusset op igen, ikke mindst fordi en Venstre-borgmester fra Sønderjylland har sagt, at den minder ham om nazisme.

Borgmesterens udtalelse er vel først og fremmest udtryk for konsekvenserne af den fatale nedprioritering af historieundervisningen i den danske folkeskole i de sidste 40 år, og lad os så i respekt for nazismens ofre lade den ligge. Der må vist være almindelig enighed om, at den sammenligning var langt over stregen og ikke ligefrem tilførte debatten noget meningsfuldt.

Men håndtryksceremonien i øvrigt? Jeg skal ærligt indrømme, at jeg selv fandt idéen en anelse “pudsig” i sin tid, men jeg har nu heller aldrig kunnet forstå, hvorfor det skulle være et problem at give et håndtryk i forbindelse med en ceremoni, der skal markere, at man er blevet dansk statsborger. Det er jo den måde, vi normalt besegler en aftale på og møder hinanden med i dette land. Men var det egentlig vigtigt?

Man kan sagtens bibeholde sin egen kultur sideløbende i privatsfæren, men i det offentlige rum, i vores fællesskab som borgere, der må den danske hovedkultur være den gældende

De kraftige reaktioner på kravet synes jeg dog alligevel er tankevækkende, for hvad er konsekvenserne af at acceptere, at der er nye danske statsborgere, der ikke ønsker at give det andet køn hånden?

Ligesom håndtryksceremonien er et klart signal om forventningerne til kommende danske statsborgere, at de skal kunne give deres borgmester hånden, uanset vedkommendes køn, så vil der være ganske markante konsekvenser af at droppe ceremonien igen og acceptere, at vi ikke kan kræve af kommende danskere, at de giver hånd til det andet køn. Og er det egentlig ok?

Meningen med at blive dansk statsborger er og må være, at man ønsker at bidrage til det danske samfund og at blive en del af dansk kultur. Ikke nødvendigvis sådan, at man gør dansk kultur til sin egen, men i hvert fald på en sådan måde, at man accepterer, at det her er Danmark, og her er det nu engang den danske måde at gøre tingene på, der er og skal være den alment accepterede.

Man kan sagtens bibeholde sin egen kultur sideløbende i privatsfæren, men i det offentlige rum, i vores fællesskab som borgere, der må den danske hovedkultur være den gældende.

Er man ikke med på den, hvorfor så blive dansk statsborger? Og hvorfor skal vi acceptere, at mennesker bliver en del af vores fællesskab, hvis de ser radikalt anderledes på forholdet mellem kønnene, end vi egentlig gør her til lands? Accepterer vi, at man ikke vil give hånd, så accepterer vi samtidig, at der godt må være parallelkulturer, hvor synet på forholdet mellem mænd og kvinder er et helt andet, end vi normalt ville acceptere.

Det er jo det grundlæggende spørgsmål, som debatten om håndtryksceremonien rejser, og mon ikke vi i grunden er bedst tjent med at beholde den og stå fast på nogle af de værdier, som vi normalt sætter højt som danskere?


Topfoto: Needpix

Nyplatonisme

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på Frederiksberg (C) samt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet en række bøger, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller. Hans seneste bog er "100 historier fra Frederiksberg", der udkom i marts 2019.

Seneste artikler om Politik & Samfund