MALI // ANALYSE – Præsidenten er blevet afsat efter militærkup. IS og andre terrorgrupper er på fremmarch, fattigdommen vokser og basale menneskerettigheder krænkes. Kupmagerne lover valg og inddragelse af civilsamfund, men statsapparatet er svagt og oppositionslederen er kidnappet. Udsigten til stabilitet i Mali er mildt sagt sløret, men den er altafgørende for Sahel-regionens fremtid, skriver Christelle Zafiryadis fra Institut for Menneskerettigheder.
Gaderne foran forsvarsministeriet i Malis hovedstad Bamako var i oktober 2019 fyldt med kvinder og børn. De protesterede over, at deres ægtemænd og fædre bliver sendt ind i en krig, som de ikke har våben og ressourcer til at vinde, fordi terrorgrupperne øjensynligt har langt flere ressourcer. Og kvinderne ville vide, hvor deres mænd var henne, da flere soldater var forsvundet, for efterfølgende at blive fundet i nabolandene, hvor de havde gemt sig i frygt.
Krigen mellem terrorgrupperne og landets militær i det nordlige og centrale Mali er de seneste år blevet stadig mere brutal. Adskillige mennesker har mistet livet, befolkningens basale menneskerettigheder krænkes, og kampene har spredt sig til landets centrale
regioner og er rykket faretruende tæt på Bamako. De protesterende kvinder og børn illustrerer ikke kun, hvor svagt Malis sikkerhedsstyrker står overfor Islamisk Stat og de andre terrorgrupper. Det er også et af mange billeder på den enorme frustration og utilfredshed med regeringen, som de seneste år har vokset sig større og større hos landets sikkerhedsstyrker og størstedelen af befolkningen.
Derfor var det ingen overraskelse, at militæret den 19. august afsatte præsidenten ved et militærkup. Og derfor var det heller ingen overraskelse, at de unge, som siden parlamentsvalget i marts har beskyldt regeringen for nepotisme og korruption, og som siden den 5. juni har krævet præsidentens afgang under massedemonstrationer, jublede i gaderne, da præsidenten blev afsat.
For årsagerne til den voksende utilfredshed med magthaverne i det vestafrikanske land, som nu har oplevet sit andet militærkup indenfor kun otte år, er mange. Præsident Ibrahim Boubacar Keïta, som blev valgt efter en periode med en transitionsregering i kølvandet på militærkuppet i 2012, blev i begyndelsen betragtet som en demokratisk leder, der kunne og ville genoprette landet. Men i et land med så mange kriser og menneskeretlige udfordringer som Mali, har det flere gange vist sig, at det er nemmere at falde tilbage til den velkendte svage og korrupte styreform, som har præget landets statsapparat i mange år.
Store udskiftninger i regeringen
Det er også, hvad der langt hen ad vejen skete for Ibrahim Boubacar Keïta – og det har i hvert fald været svært for ham og hans forskellige regeringer at skabe stabilitet i landet. Justitsministeren og flere andre centrale poster i regeringen og embedsværket er gennemsnitligt blevet udskiftet en gang om året. Den store udskiftning har svækket regeringen, de har manglet ressourcer og måske også evnen til at håndtere landets mange kriser.
Derudover skyldes befolkningens utilfredshed med regeringen den korruption og nepotisme, de oplevede ved parlamentsvalget i marts. Efter valget godkendte forfatningsdomstolen indsættelsen af 31 parlamentarikere, som ikke var valgt af folket. Flertallet af dem tilhørte i øvrigt præsidentens parti, og en af dem var præsidentens søns gode ven. Præsidentens søn blev selv genvalgt og satte sig på posten som formand for forsvar og sikkerhedsudvalget. I protest har de unge, som siden 5. juni har kaldt sig M5-bevægelsen, forsøgt at overtage parlamentet. Deres protester har ført til, at nogle af dommerne i forfatningsdomstolen er gået af, hvilket tvang præsidenten til at opløse domstolen.
Samtidig er Mali ét af verdens fattigste lande. Befolkningen lever hovedsageligt som kvægavlere og landmænd, og de fleste familier har svært ved at få mad på bordet. Flere og flere unge flytter til byerne, hvor de har svært ved at finde arbejde. Den ekstreme fattigdom og arbejdsløshed, som er blevet yderligere forværret af COVID-19, er også blandt årsagerne til, at de unge siden den 5. juni, har samlet sig til massedemonstrationer i gaderne. De kræver ganske enkelt udsigt til et bedre liv.
Et af hovedspørgsmålene er nu, hvem der kan lede det udsatte og terrorplagede land på ret kurs og sørge for, at befolkningens rettigheder overholdes? Hvem kan bremse terrorgrupperne og de bevæbnede gruppers hærgen i den nordlige og centrale del af landet? Hvem kan finde en løsning for den etniske gruppe touaregerne, der ønsker deres egen stat Azawad? Og hvem kan stoppe den voksende fattigdom og ungdomsarbejdsløshed og sikre, at befolkningens basale rettigheder overholdes?
Det findes der ingen klare svar på, men lige nu er det altafgørende, at kupmagerne, som har formet National-komitéen for folkets frelse og M5-bevægelsen, finder en fælles vej frem.
Grund til optimisme
Skal man vurdere kupmagernes samarbejdsvillighed på baggrund af dens udmeldinger, er der måske grund til en lille optimisme. Indtil videre fremstår de både mere strategiske, forhandlingsparate og mere optagede af at beskytte befolkningens menneskerettigheder end deres forgængere i 2012. Komiteen består af alle de forskellige enheder af sikkerhedsstyrker i Mali. Og allerede dagen efter kuppet, udtalte oberst Ismaël Wagué på vegne af komiteen, at de ikke har taget magten for at beholde den, men for at skabe stærke institutioner og den stabilitet, som regeringen ikke formåede at skabe. De har lovet, at de vil afholde valg indenfor de kommende syv til otte måneder. De har inviteret både civilsamfundet og M5-bevægelsen til en dialog om, hvordan de i fællesskab kan skabe en bedre fremtid for Mali.
Kupmagerne har fremlagt en lov, hvori de offentliggør, at oberst Ismaël Wagué er præsident af Mali i en transitionsperiode. Blandt dem, de forhandler med, er også den magtfulde, konservative og veltalende imam Mahmoud Dicko, som de unge i M5-bevægelsen har været ledet af under demonstrationerne de seneste måneder, og som desuden er kendt for sin modstand mod seksualundervisning i skolen og flere rettigheder til kvinder.
Han forhandler på vegne af M5-bevægelsen, mens hans mål fortsat er uvist. Samtidig er det også uvist, hvad der er sket med lederen af oppositionen, Soumaïla Cisse, som blev kidnappet den 25. marts midt under valgkampen. Han er fortsat forsvundet. Angiveligt har Røde Kors fornylig formidlet kontakt mellem ham og hans familie og har således bevis for, at han er i live.
Efter militærkuppet har alle nabolandene lukket deres grænser mod Mali, dog med undtagelse af Senegal, der stadig leverer de mest nødvendige varer og medicin til landet. Alt imens har Frankrig, EU og resten af det internationale samfund fordømt kuppet og krævet, at retsstaten genindføres, og at de tilfangetagne myndigheder løslades.
Mens der bliver forhandlet internt i Mali og på kryds af tværs af landegrænser, har terrorgrupperne rig mulighed for at udnytte den ustabile situation, øge deres angreb og udvide deres terræn. Det skaber ikke alene problemer for Mali og Malis befolkning, som endnu en gang lider store tab og oplever, at deres basale menneskerettigheder krænkes.
Det skaber også ustabilitet i hele Sahel-regionen. Konflikten har for længst krydset grænserne til nabolandene Burkina Faso og Niger, og skaber uro helt ned til Elfenbenskysten i syd. Ligesom Mali har Niger og Burkina Faso oplevet flere, mere brutale og systematiske terrorangreb det seneste år. Og både borgmestre, embedsfolk, lærere og sundhedspersonale bliver fordrevet fra de områder i regionen, som jihadisterne ønsker at kontrollere.
I slutningen af året er der præsidentvalg i både Niger og Burkina Faso, som kan medføre politisk ustabilitet. De næste uger bliver altafgørende for Mali og Malis befolkning. Og de næste måneder bliver alt afgørende for regionens stabilitet.
Institut for Menneskerettigheder har arbejdet i Mali siden 2008. I samarbejde med Malis sikkerhedsstyrker og andre statsaktører bidrager instituttet til tillidsopbygning og fremme og beskyttelse af menneskerettigheder. Læs mere her.
Foto: H.diakite/EPA/Ritzau Scanpix
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
