POV BUSINESS // GRØN FORSKNING – Jo længere mennesker deltager i grønne fællesskaber som økolandsbyer, jo mere klimavenlige ser de ud til at blive – især i deres mad- og indkøbsvaner. Det har forskere fundet ud af gennem deltagelse i et tværfagligt forskningsprojekt, som bl.a. har undersøgt CO2-aftryk hos danskere i og uden for grønne fællesskaber. De grønne fællesskaber bliver sociale infrastrukturer, der understøtter miljønormer og miljøvenlig adfærd, hedder det.
Hvad betyder grønne fællesskaber med delebil eller fællesspisning for deltagernes CO2-aftryk?
Det undersøger forskere bag projektet COMPASS (Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies, der et tværfagligt forskningsprojekt, som studerer miljøbevægelser for at forstå, hvordan de påvirker miljøadfærd, sociale normer, og institutioner i samfundet.
Det er nemmere at agere miljørigtigt, når man er sammen om det
Projektet står på to ben. Den ene del af projektet skal bidrage med en bedre teoretisk forståelse af, hvordan miljønormer bliver skabt, påvirker miljørelateret adfærd og spredes i samfundet, hvor den anden del giver en forståelse af, hvordan vi kan reducere vores økologiske fodspor ved at udvikle og opskalere kollektive græsrodsbevægelsers lokale og nationale effekter.
“Vi kan eksempelvis se, at jo længere tid, folk har været medlem af et grønt fællesskab, desto lavere CO2-aftryk opnår de. Vores undersøgelser peger på, at fællesskaber kan være et værktøj på nogle af de områder, hvor vi som samfund gerne vil være mere klimavenlige”, siger Quentin Gausset, der er lektor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
Bag undersøgelserne og COMPASS står desuden de ph.d.studerende Anette Høite Hansen og Maria Toft Möller-Christensen, professor Jens Hoff, Institut for Statskundskab og adjunkt Simon Lex, Institut for Antropologi. Projektet er støttet af Velux Fonden.
Forbrugsmønstre og grønne fællesskaber
COMPASS står blandt andet bag to spørgeskemaundersøgelser. Dels har de fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 1018 repræsentativt udvalgte danskere om deres forbrugsmønstre inden for energi, transport, madvaner og øvrigt forbrug. Svarene er omregnet til et samlet CO2-aftryk.
Forskerne har også indhentet 258 besvarelser i danske økosamfund og fødevarefællesskaber på det samme spørgeskema.
“Når vi sammenligner resultaterne fra de to undersøgelser, har medlemmerne af de grønne fællesskaber såsom en økolandsby eller fødevarefællesskab et klimaaftryk, der er omkring 30 % lavere end gennemsnitsdanskeren”, siger Maria Toft Möller-Christensen, der er ph.d. studerende på Institut for Statskundskab.
For at undersøge om det er sandsynligt, at det lavere CO2-aftryk hænger sammen med det aktive medlemskab af fællesskaberne, har forskerne også set på udvikling over tid og fundet et lavere CO2-aftryk hos medlemmer, der længere har været medlem af et økosamfund.
Det lavere CO2-aftryk hos dem, der længe har været medlem af et økosamfund eller et fødevarefællesskab, gør sig især gældende inden for madvaner
“Det tyder på, at det er nemmere at agere miljørigtigt, når man er sammen om det”, siger Maria Toft Möller-Christensen.
Det lavere CO2-aftryk hos dem, der længe har været medlem af et økosamfund eller et fødevarefællesskab, gør sig især gældende inden for madvaner, men der er også en effekt på energiforbrug samt øvrigt forbrug, der dækker køb af tøj, elektronik eller restaurantbesøg, forklarer forskerne.
Fællesskab som redskab
På baggrund af interview og feltstudier har forskerne også fundet frem til en mulig forklaring: At de grønne fællesskaber bliver sociale infrastrukturer, der understøtter miljønormer og miljøvenlig adfærd.
“Medlemmerne og beboerne i vores undersøgelse er motiverede for at skabe ændringer i deres klima-aftryk, eftersom de har truffet et valg om at deltage aktivt i et grønt fællesskab.”
Det bliver nemmere at leve mere klimavenligt, når man er organiseret i et fællesskab, hvor man ikke længere dagligt skal gøre en indsats på egen hånd for at være mere klimavenlig. I de grønne fællesskaber får man hjælp af hinanden og lader sig inspirere
“Vores undersøgelser tyder så på, at det også bliver nemmere for dem at leve mere klimavenligt, når de er organiseret i et fællesskab, fordi de ikke længere dagligt skal gøre en indsats på egen hånd for at være mere klimavenlige. I de grønne fællesskaber får de hjælp af hinanden og lader sig også inspirere af andre medlemmer”, siger Anette Høite Hansen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi.
Forskerne mener, der kan være potentiale i at anvende viden om grønne fællesskaber:
“Det kunne være i grundejerforeninger, andelsforeninger og andre fællesskaber, hvor der kunne være interesse for i fællesskab at opnå et lavere CO2-aftryk”, siger Quentin Gausset.
LÆS MERE OM GRØNNE EMNER I POV HER.
Kontakt:
Quentin Gausset, Tlf.: 35 32 34 73
Maria Toft Möller-Christensen Tlf.: 20690612
Anette Høite Hansen Tlf. : 35 32 61 71
Topbillede: Svalin er et bofællesskab i Roskilde med fokus på klima og er et eksempel på de grønne fællesskaber, som forskerne taler om. Foto: Svalin.
Artiklen er redigeret fra originalen og er kommet i stand i samarbejde med vores partner, Københavns Universitet. Originalen kan læses her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
