REJSEBREV // MADKLUMME – Takket være den danske journalist, forfatter, tv-vært, jazzspecialist, cykelentusiast og kulturpersonlighed Ebbe Traberg, så endte Poul Arnedal og hans kone for en del år siden og efter en del omveje i Trabergs spanske hjemby, Ezcaray. Og ud over et gigantisk tordenvejr, hvor bragene og lynene flaksede mellem de nordspanske bjerge og fik det elektriske lys i byen til at blinke, så oplevede han også at få serveret en ret med grillet makrel, som var hele turen værd.
På en ekspedition i det allernordligste Spanien havde vi forvildet os ud langs den nordspanske kyst langs Biscayen ved Bilbao, hvor den engang så smukke kyststrækning i beskæmmende grad er blevet tilplastret med ensartede, kønsløse betonhoteller. Vi havde allerede besøgt Guggenheim i Bilbao, så i desperation udbrød min kone: ”Jeg trænger til se noget pænt og noget kultiveret! Hvor langt er der til Ezcaray? Hvis Ebbe Traberg boede dér, så må den være et besøg værd.”
Knap et par timer senere var vi omkring 100 km længere sydpå og på vej ind i hjertet af Rioja-distriktet langs floden Río Oja, der har givet navn til både vindistriktet og provinsen. Her midt på et bjergplateau omgivet af høje bjerge lå den så – den historiske landsby Ezcaray, hvor journalisten, forfatteren, filmmanden, jazzspecialisten og cykelentusiasten Ebbe Traberg, der blandt meget andet havde sit faste jazz-program på spansk tv og er blevet portrætteret af Jørgen Leth i filmen Traberg, boede det meste af sit liv.
Jeg havde tilfældigt mødt ham nogle gange, når han var hjemme i Danmark, og vi var stødt på hinanden over et glas rødvin i baren på min stamcafé i Teglgårdsstræde, hvor han var en nær ven af indehaveren og personligt havde udvalgt den spanske vin, der blev udskænket som ”husets rødvin”. Det var også her, der efter hans eget ønske blev holdt en dansk mindehøjtidelighed for ham kort efter hans død i 1996.
Et pludseligt, voldsomt og kortvarigt uvejr
Mens min kone og jeg en hel del år senere sad midt på byens gamle torv og nød et glas vin i aftensolen, inden vi skulle spise vores aftensmåltid, trak skyerne uden noget forvarsel sig sammen over Ezcaray, og pludselig brød et kolossalt tordenvejr løs.
Himlen åbnede sine sluser, så vi sammen med alle de lokale måtte trække ind under buegangene, som mange af de gamle huse i byen er forsynede med. Bragene rungede, og lynene flaksede i hurtig rækkefølge mellem bjergsiderne. Efter hvert tordenskral blinkede alt elektrisk lys i byen et par gange og forsvandt efterfølgende i omkring fem sekunder, inden det kom igen.
For de omkringsiddende og folk, der kom hastende ind under husenes maleriske udhæng for at finde ly for regnen, virkede det som en ofte tilbagevendende begivenhed. Jeg tog det imidlertid som en hilsen fra Traberg, som ville han sige: ”Velkommen til min by, og nyd opholdet. Nu ved I, hvorfor jeg valgte netop Ezcaray!”
For lige så hurtigt som uvejret var sat ind, lige så hurtigt standsede det, og folk bevægede sig igen uanfægtede rundt i byen, mens vi fandt frem til vores beskedne logi i et solidt stenhus i en lille sidegade, hvor der også var en restaurant.
Duften stod op fra tallerkenen og blandede sig i munden med den bløde, prægnante smag fra den flødestuvede spinat, der var tilberedt med en knivspids revet peberrod
Menukortet var beskedent, men blandt retterne var ’grillet makrel med spinat’, som jeg uden tøven bestilte. Og endnu engang sendte jeg en stille tak til Señor Traberg. Den var frisk og saftig. Grillet på benene og fyldt med groft hakket persille blandet op med en smule finthakket hvidløg og revet citronskal til at afbalancere den fede fiskesmag.
Duften stod op fra tallerkenen og blandede sig i munden med den bløde, prægnante smag fra den flødestuvede spinat, der var tilberedt med en knivspids revet peberrod. Til at fuldende denne ret blev der ved siden af serveret små, sprøde smørstegte, runde kartofler. Et måltid, der i sig selv var hele turen til Ezcaray værd. Og i stedet for hvidvin eller en tung, krydret Rioja-vin drak vi en ung, frisk og blomsteragtig husets rødvin skænket fra en karaffel.
Tak Ebbe!
Ebbe Trabergs makrel fra Ezcaray
Ingredienser:
4 stk. friske mellemstore makreller (til 4 personer)
Et stort bundt persille
En revet citronskal
4 små fed hvidløg, finthakkede
1 kg frossen spinat
1 spsk. revet peberrod
3 dl piskefløde
(Evt. maizenamel)
(Evt. lidt sødmælk)
1 kg små runde kartofler
Salt
Peber
Olivenolie
Smør til stegning af kartofler
Makrellerne renses, og de værste skæl fjernes fra skindet, som ridses 2-3 steder på tværs af fisken på hver side.
Drys fisken udvendig og indvendig med peber og salt. Smør den med olivenolie.
Bland den hakkede persille med hvidløg og citronskal og fyld ind i fiskene.
Makrellerne grilles i ca. 6-7 minutter på hver side i ovnen (eller steges på en pande), eller til de er gennemstegte.
Spinaten tøs op over en sagte ild i en gryde sammen med piskefløde og en spiseskefuld fintrevet peberrod samt salt og peber (husk at røre rundt, så det ikke brænder på). Vil man have mere stuvning, kan man tilsætte ekstra fløde eller sødmælk og evt. jævne med lidt maizena rørt op i mælk.
Spinaten må gerne simre i en halv times tid, til den bliver blød og glat.
Kartoflerne (på størrelse med en 10- eller 20-krone) vaskes og ristes i ca. 25 minutter (afhængig af størrelsen) direkte på en stor støbejernspande i rigeligt smør. Panden skal rystes jævnligt, så kartoflerne bliver stegt på alle sider og ikke brænder på. Drysses med salt og peber inden serveringen.
Find flere madklummer i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her