MARATON // KLUMME – Mange motionister træner nu ihærdigt for at kunne gennemføre et maratonløb i foråret. I idrætspsykologien tales om, at distancen på 42,195 km først for alvor starter efter de 30 kilometer. Herefter gælder det om at “grave dybt” for at finde motivationen til distancens sidste lidt over 12 kilometer. Måske kan netop den dybe gravning blive beriget af viden om maratonløbets fascinerede historie og idrætspsykologiske perspektiver på spændingsdosering og visualisering af sejr. Det vil betale sig i det lange løb!
I det 5. århundrede f.v.t. havde grækerne ikke en samlet stat. Tværtimod levede de i over 1.000 politiske fællesskaber kaldet polis, og de blev endda regeret på meget forskellig vis som tyrannier, oligarkier og demokratier m.v.
Men intet kan forene som en ydre fjende, og denne ydre fjende blev perserne. Perserne havde nemlig set sig gale på grækerne, efter at især athenerne havde støttet de græske ioniske øer, da de havde gjort oprør mod perserkongen Darius.
I virkeligheden var der to løb før det triumferende og fatale løb til Athen, og Pheidippides deltog i alle tre løb
Persernes svar kom i 490 f.v.t., hvor de gjorde landgang ved Marathon-sletten 42 km nordøst for Athen. En invasion fra havet, hvis proportioner først skulle overtrumfes næsten 2.500 år senere med de allieredes invasion i Normandiet i juni 1944.
De tre løb
I dag taler vi mest kun om et enkelt løb, nemlig den græske kriger Pheidippides 42 km lange løb fra Marathon til Athen, hvor han lige akkurat nåede at overbringe sejrsbudskabet Nenikēkamen – som betyder ”Vi har sejret” – før han omkom af overanstrengelse.
Bemærk i øvrigt hvordan stavelserne nike indgår i det græske ord. Nike var også navnet på den græske sejrsgudinde, en i dag kendt by på den franske riviera og en global producent af sportstøj.
Men i virkeligheden var der to løb før det triumferende og fatale løb til Athen, og Pheidippides deltog i alle tre løb.
Det første løb var over fem gange længere end maratonløbet, for her løb Pheidippides langt over 200 kilometer sydpå til Sparta for at bede om deres hjælp mod perserne. Spartanerne meldte dog noget nedslående, at de var midt i en religiøs festival, og at de først derefter kunne komme athenerne ved Marathon til undsætning.
Mere opmuntrende var, at Pheidippides undervejs på den lange distance – ifølge legenden altså – blev passet op af skovens gud, Pan.
Pans ærinde var egentligt at brokke sig, og det er måske ikke den bedste coaching på en ultralang løbetur. Pan var nemlig utilfreds med, at athenerne ikke ærede ham nok med templer og religiøse festivaler. Da Pan så blev lovet dette, lovede han til gengæld, at han ville sætte perserne i en stemning opkaldt efter ham, nemlig panik.
Demokratiet var ret beset et vildt politisk eksperiment, men hvis eksperimentet skulle måles på forsvarsvilje, var det afgjort en succes
Denne panik opstod blandt perserne i selve slaget, og her kommer vi til historien om det andet løb. Herodot, der ofte er kaldt historiens fader, skriver nemlig om slaget ved Marathon om grækernes revolutionære taktik: “For de var de første af alle, som vi kender, til at angribe fjenden i løb”.
Det, der skete, var nemlig, at athenerne og deres forbundsfæller, efter at de to hære havde stået over for hinanden i flere dage, pludselig satte i løb mod perserne.
Perserne troede – ifølge Herodot – at grækerne var blevet vanvittige. For perserne kunne jo nå at afsende tusindvis af pile mod grækerne, før de ville nå frem til persernes rækker.
Men grækerne løb hurtigt. Endda rigtigt hurtigt! Og deres store skjolde dækkede dem godt. Man må forestille sig de sidste sekunder, før de svært bevæbnede grækere i fuldt løb med lanser og sværd tørnede sammen med perserne, der kun var bevæbnede med små runde skjolde og buer, og mange af dem havde ikke engang hjelme. Det har i sandhed været ren panik.
Mental forberedelse
Så da veteranerne efter Marathon blev spurgt, hvordan de vandt, var det korte svar: Vi løb!
Men enhver løber ved jo, at den mentale forberedelse før et afgørende løb også er vigtig, og hvad bestod den så i for grækerne?
Det korte svar er, at de kæmpede for sig selv og for hinanden som politisk frie borgere. Demokratiet var kort forinden blevet indført i Athen, og det havde givet de mange en hidtil uset mulighed for at træde frem blandt ligemænd og gøre deres stemme gældende.
Demokratiet var ret beset et vildt politisk eksperiment, men hvis eksperimentet skulle måles på forsvarsvilje, var det afgjort en succes. Athenerne vidste, hvad de kæmpede for: Sejr over perserne og politisk frihed.
De vidste dog nok ikke, hvor stor betydning deres sejr i Marathon har fået historisk, politisk og kulturelt. Den engelske politiker og filosof, John Stuart Mill (1806 – 1873), betegnede ligefrem slaget ved Marathon som Europas fødselsskrig.
Sidenhen er historien blevet genfortalt i utallige versioner. Tænk f.eks. blot på Ringenes herre, hvor mennesker, elver og dværge står sammen om at forsvare friheden mod Saurons horder fra Øst.
Spændingsdosering og positiv visualisering
Mental forberedelse er nødvendigt, men hvordan undgår man at brænde alt for meget adrenalin af, før der virkelig skal løbes og kæmpes? Grækerne var i stærkt undertal, og de vidste, at der ville gå længere end en uge, før de ville blive forstærket af spartanerne. Ville perserne mon vente så længe med et angreb? Alarmberedskabet kunne let have tæret gevaldigt på grækernes kræfter og nerver.
Grækernes svar blev at holde sig oppe i bakkerne over stranden. I dette terræn med træer, buske og store sten kunne perserne ikke gøre deres kavaleri gældende. Allerede dette gjorde det mindre nervepirrende.
Med det persiske kavaleri ude af trusselbilledet, skete der noget hos grækerne. Den positive visualisering af sejren var på plads
Uden at være helt sikre på det, må vi også antage, at grækerne mestrede ventetiden ved at genfortælle beretninger og sagn fra tidligere sejre.
Grækerne elskede de store heltefortællinger, og især med beretningerne fra Homers helteepos Iliaden kunne de se for sig, hvordan de havde sejret tidligere, og hvordan de ville sejre igen. Positiv visualisering baseret på et førende værk i verdenslitteraturen!
Og mens de ventede og lurede perserne af, opstod der en åbning. I hvert fald hælder mange historikere til at tro, at perserne indskibede deres kavaleri. Måske for at færge det til Athen, når grækerne nu tilsyneladende ikke ville møde dem i åben kamp i Marathon.
Men med det persiske kavaleri ude af trusselbilledet, skete der noget hos grækerne. Den positive visualisering af sejren var på plads. Nu blev der skruet gevaldigt op for spændingsdoseringen. Nu skulle der løbes!
Så når du måske får lidt ondt af dig selv efter de 30 kilometer, så kan det være, du kan grave lidt ekstra energi frem ved at tænke på grækere i panser, plade og lædersandaler, der løb og sejrede for det, de var stolte af!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og