TEATER // SAMTALE – Teatret ved Sorte Hest åbnede sæsonens Godnathistorier til nabolaget med en ”talk” om vanviddet. Udgangspunktet var Ophelia, der som bekendt omkommer/tager sit eget liv/bliver myrdet i Shakespeares Hamlet. På den ene side teaternørdet, på den anden side samfundsrelevant.
Som det vil være de fleste bekendt, så uddeles der diagnoser til højre og venstre. Vores bevidsthed om mental sundhed har næppe været højere, selv om vi ikke altid tager hensyn til det. Men der er forskel på at opføre sig vanvittigt og at være vanvittig. I det daglige bruger vi desværre den slags udtryk ret skødesløst.
Aftenens panel spændte fra Lars Mikkelsen, der fra skuespillerens synspunkt fastslog, at Ophelias vanvid er en dramatisk nødvendighed. Suppleret af Susse Wold, der læste op og gav Ophelia stemme, og som pointerede, at der måske er mening med galskaben – at hun i sit vanvid peger fingeren mod årsagen.
Over en bred kam aflivede deltagerne myten om den ”gale”, men geniale kunstner
På den anden fløj fastslog Peter Lund Madsen det lægelige (og retstekniske) synspunkt, hvor kun en egentlig psykotisk tilstand kan betegnes som vanvid. Sognepræst Mikkel Wold, der møder mennesker i sorg (måske som Ophelia over en fars død), repræsenterede det filosofiske synspunkt og understregede, at man ikke bliver vanvittig af sorg – men nok fortvivlet. Man kan miste håbet.
Myten om gal og genial
Imellem dem stod producer og teaterdirektør (og meget andet) Vibeke Windeløv og instruktøren Selma Sunniva, der henholdsvis har arbejdet med og er datter af Lars von Trier. De påpegede, at der er forskel på at have en diagnose og være vanvittig.
Over en bred kam aflivede deltagerne myten om den ”gale”, men geniale kunstner. Vanviddet har i hvert fald ikke plads i store (og dyre) kollektive kunstproduktioner som film og teater.
Noget andet er det altopslugende, nærmest maniske fokus, som kan være krævet i den skabende proces. Og at skuespilleren, der skal gestalte vanviddet, på en eller anden måde skal finde et glimt af det i sig selv for at kunne være troværdig. Og så er vi tilbage ved Lars Mikkelsens og Susse Wolds skuespilteknik.
Set udefra ville denne første version af årets Godnathistorier til nabolaget måske virke som vanvid. Stolene på parkeringspladsen ved teatret blev hurtigt fyldt, og flere slæbt ud. Over 100 mennesker fulgte – trods et par byger undervejs – optaget ”hestepanelets” debat. Med tæpper og paraplyer, når det var nødvendigt.
Godnathistorier til nabolaget og andre talks
Talks som denne og Haters Gonna Hate på Nørrebro Teater tiltrækker naturligvis branchefolk, men også for publikum i almindelighed er de spændende.
Det er ikke som for eksempel Debatten på tv et spørgsmål om at ”vinde” med de bedste argumenter, men om at mennesker med faglig viden og indsigt belyser et emne fra forskellige vinkler, så vi alle bliver klogere. På teatrets tiltrækning eller på vanviddet. Det kan ovenikøbet være ret underholdende.
Og så fortsætter de udendørs Godnathistorier til nabolaget ellers ved Teatret ved Sorte Hest frem til 14. juni i det underholdende spor med et blandet program af readings, musik og banko. Som junivejret nu tillader det.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
