UNGE & MISTRIVSEL // SERIE – Der er for så vidt ikke noget galt med, at man giver de unge en masse greb, så de kan tage ansvar for deres egen mentale sundhed og trivsel. Men at vi ikke er mere opmærksomme på det ansvar, der hviler på de institutionelle rammer, når vi snakker om årsager til mistrivsel og forebyggelse, må handle om decideret politisk uvilje, eller at dem, der har magten, er blændet af problemets kompleksitet.
Hvem vil ikke gerne have robuste børn? Myten om at den smukkeste blomst vokser i modgang, er sejlivet. Men det er en myte, for udenlandsk forskning i hvordan modgang kan præge menneskers udvikling, viser, at børn, der vokser op med forskellige typer af modgang, ofte får et svært liv.
Det, som defineres som stressende eller traumatiske oplevelser, er altså problematisk og kan give sår, der aldrig rigtig heler. Hvad der lige udvikler børns robusthed, kan være svært at sige, men at gøre dem resiliente kunne være et bud.
Resiliens er et begreb, psykologien har lånt fra fysikken og kan psykologisk forstås som en proces, der opstår i relationerne mellem individet og de vilkår og omstændigheder, som det indgår i
Hvis man vil forstå betydningen af trygge institutionelle rammer eller det strukturelles betydning, kunne man tage udgangspunkt i resiliensbegrebet og specifikt de beskyttelsesfaktorer, som har betydning for forebyggelse af unges mistrivsel.
Resiliens er et udtryk for, når en ubalance bliver genoprettet, når noget kommer tilbage til det optimale udgangspunkt. Resiliens er et begreb, psykologien har lånt fra fysikken og kan psykologisk forstås som en proces, der opstår i relationerne mellem individet og de vilkår og omstændigheder, som det indgår i. I fysikken kunne resiliens beskrives som et metals evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter at være bøjet eller skadet.
Resiliens handler altså om at forklare, hvorfor nogle mennesker med en stærkt problempræget opvækst klarer sig ‘på trods’ og ‘bedre end forventet’.
Resiliensprocesser udtrykker det, der sker med en ung efter en mere eller mindre voldsom oplevelse eller i et risikofyldt opvækstmiljø, hvor den unge kan blive udsat for mange risikofaktorer på samme tid. Er udviklingen positiv på trods af, at man skulle forvente det modsatte, snakker vi om resiliens.
Resiliens kan altså være noget, der forstås baglæns, og forklarer, hvorfor et individ klarer sig på trods, men kan også være noget, vi er opmærksomme på i processen, så man bedre kan understøtte og hjælpe.
Ifølge den internationale forskning spiller det individuelle en rolle, men rollen er begrænset i forhold til, hvor vigtige systemerne rundt om den unge er. For eksempel spiller barnets familie og dagtilbud en væsentlig større rolle end en medfødt robusthed.
Til begrebet resiliens hører to væsentlige underbegreber: beskyttelsesfaktorer og risikofaktorer.
Unge kan ikke udvikle robusthed i utrygge rammer
Ser vi på de institutionelle rammer, strukturelle eller kontekstuelle faktorer, er der en hel del, der kan forklare de rammer, der beskytter de unge, og som derfor også må være en del af den indsats, der ville give mening i relation til forebyggelse af de unges trivsel.
Et tilfældigt dyk ned i forskellige undersøgelser viser blandt andet:
At samfundsbeskyttende faktorer kunne være deklarationen om børns og unges rettigheder, som Danmark har forpligtet sig på (FN’s Børnekonvention). Den siger blandt andet, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
I projektet får den unge inden for en uge den første samtale med en psykolog, pædagog eller socialrådgiver, når de mistrives og henvender sig til kommunen. Og det virker
Videre at deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler, og at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.
Det betyder altså også, at vi som samfund er forpligtet til at udvikle velfungerende dagtilbud, skole og fritidsliv.
At socialpolitiske beskyttende faktorer kunne være:
Lovgivning og regler om professionel hjælp og støtte til udsatte familier, børn og unge. Lovgivningen har ikke kun som funktion at skabe forudsigelige rammer omkring den unges selvforsørgende, selvudfoldelse og selvtilrettelæggelse af dennes tilværelse. I velfærdsstaten har staten og lovgivningen en mere aktiv rolle i skabelsen af det gode samfund og det gode liv for borgerne, altså også den unge. Det kunne være regler om, at unge skal have hjælp og støtte, før mistrivslen vokser så meget, at de skal forbi psykiatrisk skadestue eller må behandles i psykiatrien.
… at vi skaber de strukturelle muligheder og begrænsninger, der er tydelige for de unge, så de kan fratages følelsen af individuelt nederlag
Det er fx tankegangen bag et projekt, som har været afprøvet i ni kommuner. I projektet får den unge inden for en uge den første samtale med en psykolog, pædagog eller socialrådgiver, når de mistrives og henvender sig til kommunen. Og det virker. De unge mennesker i forsøgskommunerne har fået markant bedre mental trivsel efter tilbuddet om hurtig hjælp inden for en uge.
- 60 procent af de unge har efter et individuelt forløb færre tegn på depression.
- 62 procent har færre symptomer på angst.
- 58 procent er bedre i stand til at mestre livet.
Af strukturelle beskyttelsesfaktorer kunne også nævnes gode boligforhold og økonomisk sikkerhed. Beskæftigelse og adgang til uddannelse samt positive erfaringer med uddannelse og i det hele taget adgang til sociale støttefunktioner.
Christer Hyggen, seniorforsker på Center for Velfærds- og Arbejdslivforskning på Oslo Metropolitan University, anbefaler konkret, at vi skaber de strukturelle muligheder og begrænsninger, der er tydelige for de unge, så de kan fratages følelsen af individuelt nederlag. Sådan at der også skabes alternative veje gennem uddannelse og ind på arbejdsmarkedet. Alt for mange unge straffes hårdt, når de står uden formel uddannelse og arbejde.
Gode relationer og sunde fællesskaber er vitaminer for trivslen
Relationer har også stor betydning for den samlede trivsel. Og det skaber man ved at sikre den unge bedre tilhørsforhold til omgivelserne eller støttende sociale relationer og i det hele taget at gøre alt for, at de unge deltager i gode fællesskaber.
Relationer er et must, når det gælder om at beskytte den unge. Og forskere peger på, at der i den unges liv bør være mindst én voksen i eller uden for familien, som den unge har en positiv relation til. Det kunne være en socialrådgiver. Altså god og kontinuerlig kontakt med og støtte fra naboer, lærere, fritidsledere og mindst en god ven.
Jo flere beskyttende faktorer, der er til stede i en samlet indsats for en ung i en udsat position, jo større muligheder er der for at skabe trivsel.
Mange af de beskyttelsesfaktorer, der altså er medvirkende til at udvikle resiliens og dermed forebygge mistrivsel, burde være rigt repræsenterede i de unges liv. Mange flere voksne omkring de unge kunne være medvirkende til at styrke især de relationsbeskyttende faktorer, men også medvirke til at skabe de optimale og beskyttende rammer for den unge.
Her anbefaler Jette Kofoed, som er mobbeforsker og lektor på Aarhus Universitet, at vi i højere grad er mere åbne over for de unges perspektiver og gør dem centrale, hvis vi vil forstå processerne i unges fællesskaber.
Læs mere om serien Unge & Mistrivsel i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
