POLITIK // ANALYSE – Folketingets formand, Søren Gade, nyder bred popularitet, men hans forslag om psykologhjælp til afsatte politikere skurrer i de borgerlige ører. Når personlig ansvarlighed er et kerneværdigrundlag, virker statsfinansieret trøst som en fejlmelding. Samtidig rejser gamle habilitetssager tvivl om Gades dømmekraft.
Folketingets formand, Søren Gade, er en vellidt politiker. Han er populær i brede kredse, også langt uden for sit parti, Venstre. Han er en mand af folket, og han taler uden omsvøb direkte til folket. Ham kan alle lide, hvilket er en sjælden egenskab at have i et politisk miljø, hvor knivene ofte sidder meget løst blandt både venner og fjender.
Ikke desto mindre har den vellidte folketingsformand på det seneste gjort sig ud til bens blandt mange borgerlige, der ellers tidligere havde den dybeste respekt for ham.
Søren Gade har derfor gjort Venstre en bjørnetjeneste. For med 1,3 mio. kr. i eftervederlag står vragede politikere ikke ligefrem på kanten af den sociale massegrav
Kort før påske lancerede Søren Gade således idéen om, at politikere, der ikke opnår genvalg, skal tilbydes skattefinansieret psykologbehandling, fordi Gade selv har oplevet, hvordan flere vragede politikere fik en depression efter seneste valg.
Forslaget er velment og sympatisk, som velfærdsforbedringer er flest. Det er til tider psykisk hårdt at sidde i Folketinget, men åbenbart også at blive stemt ud igen.
Måske en psykolog vil gøre større nytte, mens man er i Folketinget og ikke efter?
Men Søren Gades forslag er kontroversielt og stik imod de borgerlige principper, som normalt adskiller de blå fra de røde.
Det er ikke, fordi det vil koste en bondegård at stille et vist antal psykologtimer til rådighed for de berørte politikere, men det er kontroversielt, fordi forslaget er helt inde og pille ved den borgerlige DNA, der altid besynger vigtigheden af det personlige ansvar.
Borgerne skal ikke pakkes ind i vat. Vi skal ikke have en barnepigestat, hvor det offentlige træder til med velfærdsordninger, så snart man hører den mindst klynk fra borgerne.
For de blå partier er det hjerteblod og en af de skarpeste patroner i hylstret, når der skal fyres bredsider af mod venstrefløjen, der traditionelt er mere optaget af at bruge penge på offentlig velfærd frem for, hvordan pengene tjenes i det private erhvervsliv.
Søren Gades gammelklogskab høster ikke mange point i den blå lejr
Med Søren Gades forslag har den argumentation fået et skud fra boven. Den ses i stedet som fuldførelsen af Venstres transformation mod at blive det nye Socialdemokrati, hvilket stærke kræfter i partiet helst ser sig frabedt på tærsklen til den valgkamp, hvor partiets formand, Troels Lund Poulsen, er blå statsministerkandidat, og hvor det gælder om at finde små sprækker i forhold til Socialdemokratiets statsminister, Mette Frederiksen.
Søren Gade har derfor gjort Venstre en bjørnetjeneste. For med 1,3 mio. kr. i eftervederlag står vragede politikere ikke ligefrem på kanten af den sociale massegrav. Deres eftervederlag gør, at de selv har råd til at betale for psykologhjælp, lyder kritikken af Gades forslag. Hvis nogen har brug for en psykolog, skal det håndteres via tilkøb af private forsikringsordninger. Det er en principsag.
Gade skyder mod Løkke – men rammer sig selv
Langfredag havde Berlingske et langt interview med Søren Gade, hvor han langede ud efter sin gamle partikollega, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der jo siden har stiftet Moderaterne og nu går efter de samme vælgere som Venstre.
Lars Løkke er således en af hovedmændene bag Forsvarets forfald, lød det i et opsigtsvækkende interview, hvor den forhenværende forsvarsminister i den grad fik sparket bagud.
Det er ikke usædvanligt, at politikere peger fingre af deres modstandere og beskylder dem for alverdens fejlbeslutninger i fortiden, men i dette tilfælde går kritikken mod den VK-regering, som Søren Gade selv var en højt profileret minister i fra 2004 til 2010.
Fredsdividende og Gades ansvar
Efter murens fald og Sovjetunionens opløsning var der generelt bred politisk enighed om, at man kunne score den såkaldte fredsdividende i form af forsvarsbesparelser. Fredsdividenden kunne bruges til velfærd eller til at finansiere Foghs skattestop.
Ingen i VK-regeringen sagde fra over for den linje, heller ikke Søren Gade.
Søren Gades kritik fremstår derfor mindre overbevisende. Var han utilfreds med nedskæringerne og omprioriteringerne på sit område, kunne han have sagt fra.
Det står altid en minister frit for at tage sit gode tøj og gå, hvis han er uenig i linjen.
Det gjorde Søren Gade først efter seks år på posten, og efter kontroversen omkring den arabiske oversættelse af Jægerbogen og lækagen fra Udenrigspolitisk Nævn, hvor mange mente, at pilen pegede på toppen i Forsvarsministeriet.
Men Søren Gade har holdt fast i posten som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, hvilket årligt beriger ham med et honorar på 300.000 kr.
I dag kan alle se, at Danmark og resten af Europa skulle være gået den modsatte vej og have oprustet. Men politik kan nu engang ikke styres gennem bakspejlet, og Søren Gades gammelklogskab høster ikke mange point i den blå lejr.
Forhenværende ministre må nu engang vedstå sig arv og gæld. Det princip svigter Søren Gade med sit interview, og det høster han ingen roser for af hverken venner eller fjender.
Søren Gade har generelt ikke haft en sikker hånd som Folketingets formand, ligesom han heller ikke havde det i sine sidste år som forsvarsminister.
Hans folkelige popularitet bygger ikke primært på politiske visioner.
De færreste ved vel dårligt nok, hvad han står for. Hvilke politiske prioriteter han arbejder for, og hvilket samfund han ønsker sig på sigt. Men hvad gør det? Han er jovial, og så husker de fleste nok også, hvordan Gade deltog i talrige faldne soldaternes begravelser, hvorved han viste en menneskelig empati, som man kun sjældent ser hos politikere.
Som Folketingets formand vil det være synd at sige, at Søren Gade har haft samme greb om folkestemningen.
Gamle sager, nye problemer
Tværtimod har han rodet sig ud i sager, der med en smule kvalificeret rådgivning og eftertanke burde være håndteret anderledes klogt.
Stærkest i erindringen står nok, at han med 12 års tilbagevirkende kraft ønskede at slå en streg over folketingspolitikeres skattegæld som følge af for høje kørselsgodtgørelser. Forslaget fik en kort levetid efter at være blevet slagtet i pressen. Politikere skulle ikke stilles anderledes end almindelige danskere, der jagtes af skattevæsenet eller Vurderingsstyrelsen, til solen brænder ud.
Der var også sagen om Folketingets administration, som havde læst nogle af medlemmernes mails. Det er ulovligt og i strid med menneskerettighederne. Den sag gav mange knubs til Søren Gade, ligesom det også gjorde, da han ikke ville nedlægge alle sine private bestyrelsesposter, efter han i 2022 blev valgt til Folketingets formand.
Det er ellers kutyme, så der ikke kan rejses tvivl om formandens habilitet.
Men Søren Gade har holdt fast i posten som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn, hvilket årligt beriger ham med et honorar på 300.000 kr.
Og netop habilitetsspørgsmålet bliver snart sat på prøve.
Inden for få måneder skal regeringen beslutte, hvor der skal bygges nye krigsskibe. Her frygter flere partier, men også flere havne ifølge TV 2, at Søren Gade kan give Esbjerg en fordel i forhold til de kommende milliardinvesteringer.
Det behøver naturligvis ikke være tilfældet, men habilitet handler jo også om, at der end ikke må kunne rejses mistanke om en persons uvildighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og