DANSK POLITIK 2021 // NYTÅRSANALYSE – Glem alt om at “vende tilbage til normale tider” i dansk politik. 2021 bliver et tumultarisk år, der lægger ud med med et elendigt klima mellem blokkene, indre spændinger i flere partier, udsigt til mulige rigsretssager eller kommissionsundersøgelser, efterfulgt af kommunalvalg og overenskomstforhandlinger. Det eneste, man kan være nogenlunde sikker på, er, at statsminister Mette Frederiksen har et fast tag om befolkningen. Politisk analytiker Frank Korsholm ser i krystalkuglen for 2021.
Artiklen er skrevet før Inger Støjberg gik af som formand for Venstre (red).
Efter en fredfyldt jul med en længe ventet Brexitaftale og væg-til-væg transmissioner af covid-19-vaccinens vej fra grænsen til det første nålestik, kan man let forledes til at tro, at alt nu ånder fred og idyl.
At det Herrens år 2021 bliver fryd og gammen, og at Christiansborg vender tilbage til velordnede forhold med skarptslebne meningsudvekslinger i et civiliseret toneleje.
Politik er en skydekonkurrence med bevægelige mål, og julen hverken freder eller tilgiver årets politiske synder
Men det kommer ikke til at ske. Politik er en skydekonkurrence med bevægelige mål, og julen hverken freder eller tilgiver årets politiske synder.
Det dårligste politiske klima i mands minde
Var man for et år siden blevet bedt om at give sit bud på den politiske udvikling i 2020, var man med garanti blev til grin her ved årets udgang, hvor regnebrættet skulle gøres op.
Ingen kunne have forudset coronaens indtog; en epidemilov, nedlukninger, hjælpepakker og en landsmoder i fuldt flor. Hertil kan man lægge en minksag, grundlovsbrud, Rigspolitiets actioncard, udfaldet af instrukskommissionen og kravene om en rigsret.
Tilsammen har de sager skabt et politisk klima mellem rød og blå blok, der ikke er set dårligere i mands minde.
Venstre står i en historisk vælgerkrise, der ikke ser ud til at stoppe, så langt havkikkerten rækker
Heller ingen kunne havde forudset, at X-faktorværten, Sofie Linde, kom til at lave så meget rav i den, at partilederen for de ellers altid politisk korrekte Radikale måtte forlade sin partitrone i vanæret tilstand og i omvendt rækkefølge gå sin egen ”Via Dolorosa” for snurrende kameraer.
I det lys synes problemerne i et dysfunktionelt Venstre med Jacob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg i spidsen samt en søfarende Lars Løkke Rasmussen med rumsterende tanker om et nyt parti og skrivekløe jo nærmest bagatelagtig, hvis ikke det lige var fordi, at partiet står i en historisk vælgerkrise, der ikke ser ud til at stoppe, så langt havkikkerten rækker.
Nyt år i coronaens- og statsministerens favntag
Covid-19 og Mette Frederiksen vil også i det nye år have fast tag om befolkningen og styre vores hverdag. Vaccinerne ser ud til at komme i et tempo, der gør, at politikerne fortsat vil strides om restriktioner, cafeer og restauranters åbningstider, adgangen til superligaens tribuner og sommerens festivaler.
Nye mutationer kan dukke op og rulle fremskridtene og håbene om det frie liv tilbage.
Konspirationsfolket og andre sølvpapirhatte kan tromme nok så meget uden for Folketinget, mens vi andre troligt venter på stikket og en normalisering af samfundet
Bevares. Den nye epidemilov vil måske nok demokratisere processen lidt mere, men i sidste ende bliver det statsministeren, der trækker stregerne, hvis forhandlinger ender i langtrukken rundkredspædagogik til fare for folkesundheden og samfundssindet.
Så kan konspirationsfolket og andre sølvpapirhatte tromme nok så meget uden for Folketinget, mens vi andre troligt venter på stikket og en normalisering af samfundet.
Kommunevalg giver strømpil
Selv om Covid-19 vil fylde meget, er der stadig plads til lidt god gammeldags politik, der kan bringe sindene i kog på Christiansborg.
For at starte bagfra, skal vi til valg. Næppe folketingsvalg, men helt sikkert kommune- og regionsvalg. De afvikles den 16. november.
Socialdemokratiet ligger på godt og vel 30 pct. i landsmålingerne, men herfra til at forudse en 1:1 afsmitning til kommunevalget, er der langt. Det er helt andre forhold, der gør sig gældende, når vælgerne skal vælge de politikere, der skal beslutte den nære velfærd i børnehaver, skoler, plejehjem og sygehuse osv.
Der er næppe tvivl om, at de traditionelle borgmesterpartier S, V samt K vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at vinde flere borgmesterkæder og byrådsæder og dermed indkassere de psykologiske sejre, der kan bruges som rygstød til det endelige politiske slag i senest 2023.
S vinder hovedstaden med et brag efter seriekrænkeren, Frank Jensen, blev udskiftet med regionsrådsformand i hovedstaden, Sofie Hæstrup Andersen. Hertil kommer de tre andre store byer. De skal også vindes, da alt andet vil være en kæmpe fiasko, og så kan partiet bedre leve med en lille tilbagegang fra de nuværende 47 borgmesterposter.
Den ballade, der er mellem Ellemann og Støjberg på Christiansborg, genfindes slet ikke ude i vælgerforeningerne, og status quo eller måske ovenikøbet en beskeden fremgang vil derfor slet ikke være overraskende
Venstre fik ved seneste valg 37 og Konservative 8 borgmestre. Søren Pape er kommet stærkt fra baghjul og er i dag blå bloks mest populære politiker, men kan det også vendes til en kommunal fremgang?
Konservative tabte i 2017 Papes gamle hjemmebane i Viborg til håndboldikonet, Ulrik Wilbek, og denne gang er søgelyset for alvor rettet mod bastionen på Frederiksberg, hvor Konservative har båret de gyldne kæder i 112 år i streg.
Den unge borgmester, Simon Aggesen, risikerer imidlertid at tabe det hele på gulvet efter en boligsag, der har beriget ham med 11 mio. kr. En sag, der er undersøgt og gået efter bogen, men som måske alligevel har printet sig i vælgernes bevidsthed som noget fordækt. Taber Konservative Frederiksberg, kommer det for alvor til at give dønninger i partiet.
Vil Venstre indkassere en kommunal snitter?
Næppe, og i hvert fald ikke en, der afspejler den landspolitiske tendens. Den ballade, der er mellem Ellemann og Støjberg på Christiansborg, genfindes slet ikke ude i vælgerforeningerne, og status quo eller måske ovenikøbet en beskeden fremgang vil derfor slet ikke være overraskende.
Glem alt om lokumsaftaler mellem S og V
Kommer der en rigsret i 2021?
Eller måske to?
Eller slet ingen?
Spekulationerne om en lokumsaftale mellem S og V har været legio – også blandt normalt rettænkende personer. Men det er og bliver en dårlig konspirationsteori
Glem alt om en studehandel mellem Mette Frederiksen og Jacob Ellemann-Jensen, der i givet fald skulle frede statsministeren fra en eventuel rigsret i minksagen og Inger Støjberg fra en rigsret i instrukssagen om den ulovlige adskillelse af barnebrude i 2016. Spekulationerne om en lokumsaftale har været legio – også blandt normalt rettænkende personer.
Men det er og bliver en dårlig konspirationsteori af bl.a. følgende årsager:
- Danmark er et åbent velfungerende demokrati – og ikke en bananrepublik.
- Tilliden til S og V vil styrte i grus med alvorlige vælgermæssige konsekvenser til følge, hvis det afsløres.
- Venstres formand vil begå politisk selvmord, hvis de fhv. minkavlere og Venstres øvrige landbrugsland oplever, at partiet har fredet Mette Frederiksen, efter hun efter deres mening har begået grundlovsbrud og udryddet et helt erhverv.
En næstformand på anklagebænken?
Hvis de to topadvokater, der lige nu nærstuderer Instruksrapporten, når frem til, at der er substans nok i Instruksrapporten til en domsfældelse i Rigsretten, vil den politiske beslutning blive truffet om et par uger.
Herefter kan Støjberg godt reservere det næste halve års tid til anklagebænken, hvilket straks vil udløse en ny strid i Venstre m.h.t., om hun samtidigt kan bevare posten som næstformand i partiet.
Med mindre Støjberg selv trækker sig, hvilket hun på ingen måde har antydet, vil det for alvor sætte sindene i kog i partiet. Kønt bliver det ikke, men gunstigt for alle, der kan kannibalisere på Venstres ulykke. Det er lige fra Mette Frederiksen over Pape til Vermund.
Det eneste sikre er, at hvis granskernes rapport giver grundlag for en rigsret mod Mette Frederiksen, vil hendes eget parlamentariske bagland i SF, Enhedslisten og Radikale være tvunget til at følge deres resolutte linje fra Støjbergsagen. Når de har sagt A, må de nødvendigvis også sige B
Frikendes Støjberg ved Rigsretten, hvilket bestemt ikke kan udelukkes, vil hun ikke bare opnå et martyrium af rang, men også kunne komme tilbage med ny uovervindelig styrke. Et krav om at gøre hende til formand i Venstre vil også hurtigt materialisere sig. Nu skal års uret belønnes. Det bliver ikke kedeligt, men til gengæld kan det blive fatalt for partiet.
Næste spørgsmål er så, om der bliver rejst en rigsret imod Mette Frederiksen.
Der er langt til endnu. Først skal den nye granskningskommission lige færdiggøre sine afhøringer og skrive en rapport. Den har den et år til, og selv om det måske kan gøres hurtigere, vil det være halsløs gerning at kaste sig ud i spådomme om afhøringerne og kommissionens udfald.
Som altid er politiske sager langt mere brogede, end det billede oppositionen og medierne har tegnet, og om det vil lykkes Mette Frederiksen at slippe af krogen og få placeret ansvaret hos den syndebuk, der allerede har betalt prisen, fhv. fødevareminister Mogens Jensen, er umuligt at sige. Det vil afhøringerne af de centrale embedsmænd give et praj om i løbet af året.
Det eneste sikre er, at hvis granskernes rapport giver grundlag for en rigsret mod Mette Frederiksen, vil hendes eget parlamentariske bagland i SF, Enhedslisten og Radikale være tvunget til at følge deres resolutte linje fra Støjbergsagen. Når de har sagt A, må de nødvendigvis også sige B. Ellers koster det dem på vælgerkontoen.
Ydelseskommission splitter rød blok
Der står også andet på menuen end kommune- og regionsvalg, Covid-19 og rigsret i året, der kommer.
Den saftigste sag bliver givetvis ydelseskommissionen. Dens rapport blev udskudt fra december i år til april 2021, og den rummer gods til at rive godt og grundigt op i den ellers så sammentømrede røde blok.
Socialdemokratiet fik syltet problematikken med nedsættelsen af ydelseskommissionen, men som det er med den slags, skal låget på et tidspunkt af krukken, og problemerne kommer frem i lys lue igen
De røde partier minus S gik til valg på at hæve integrationsydelsen til flygtninge og familiesammenførte på kontanthjælp. Løkke-regeringen indførte den lavere kontanthjælpsydelse for at øge erhvervsfrekvensen – og nok også af symbolske årsager – men undersøgelser fra bl.a. Rockwool Fonden har haft svært ved at påvise, at den virker efter hensigten.
Og under alle omstændigheder er det børnene, der bliver hårdest ramt, når økonomien er dårlig i flygtningefamilierne, hvilket i sig selv burde være en kilden sag for Mette Frederiksen, der som bekendt har slået sig op på at være børnenes statsminister.
Socialdemokratiet fik syltet problematikken med nedsættelsen af ydelseskommissionen, men som det er med den slags, skal låget på et tidspunkt af krukken, og problemerne kommer frem i lys lue igen.
Det sker i april. De røde partier skal levere på valgløfterne og Socialdemokratiet vil for guds skyld ikke bombes tilbage og ligne et parti, der altid giver sig for de radikales blødsødne udlændingepolitik.
De blå partier lugter om ikke blod, så øjner de i hvert fald chancen for at udstille Mette Frederiksen big time, hvis hun giver så meget som en bøjet femøre mere til flygtningene. Det vil nemlig åbne sluserne for ny tilstrømning til Danmark, vil argumentet lyde.
Mette Frederiksen kommer ikke til at give sig 100 pct. på integrationsydelsen. Kontanthjælpen bliver ikke ført tilbage til det oprindelige. Det vil hun ikke.
Kan Sofie Carsten Nielsen & Co ikke lide lugten i bageriet, må hun se, om de Radikale kan få indfriet deres humanistiske visioner i den blå lejr sammen med DF og Nye Borgerlige. Det kursskifte bliver i givet fald stejlt op ad bakke for hende at forklare til sine vælgere
Socialdemokratiet står med over 30 pct. opbakning, og det har hun ikke tænkt sig at sætte over styr, fordi de radikale, der endnu ikke helt har fundet deres lår efter sexballaden, kræver at indfri deres valgløfter.
Kan Sofie Carsten Nielsen & Co ikke lide lugten i bageriet, må hun se, om de Radikale kan få indfriet deres humanistiske visioner i den blå lejr sammen med DF og Nye Borgerlige. Det kursskifte bliver i givet fald stejlt op ad bakke for hende at forklare til sine vælgere.
OK21 tester samfundssindet
Næste år er også et overenskomst-år, OK21.
De hundredetusinde af offentligt ansatte er blevet rost til skyerne under coronaen, hvor sundhedspersonalet, sosu’er og andre har stået i frontlinjen med covid-19 til knæene, mens chefer, mellemledere og djøffer har holdt videomøder over zoom.
Det vil de kræve betaling for nu, og med finansministeren og KL på den anden side af bordet, vil de givetvis køre hårdere frem end normalt. Det ender som altid med en aftale, men hvad der kommer til at gå forud af sammenbrud, forligsmandsmøder, lockouter eller strejker er umuligt at sige.
Samlet set tegner 2021 med andre ord til at blive et nyt atypisk politisk år, og på mange måder kommer det til at ligne det tumultariske år, vi er på vej ud af
Men der er næppe tvivl om, at årets ord, samfundssind, for alvor vil komme til at stå sin prøve på begge sider af bordet, når forhandlingerne spidser til.
Dansk politik vil forandre sig i de kommende to år
Naturligvis er der masser af lovstof, der glider mere eller mindre ubemærket igennem, og som der vanen tro er generel opbakning til på tværs af politisk farve.
Udvidet forsøg med frikommuner er en stor nyskabelse, der kan samle et bredt flertal, mens SF’s valgløfte om minimumsnormeringer i børneinstitutionerne nok ikke skal regne med borgerlig opbakning.
Samlet set tegner 2021 med andre ord til at blive et nyt atypisk politisk år, og på mange måder kommer det til at ligne det tumultariske år, vi er på vej ud af.
Den politiske dynamik vil i høj grad afgøres af, om vi får den første rigsretssag mod Inger Støjberg. Det bliver vi meget snart klogere på, mens vi må væbne os med tålmodighed, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt vi også får den anden rigsretssag mod statsministeren.
I givet fald kan vi allerede nu slå fast, at dansk politik vil forandre sig betydeligt i løbet af de kommende knapt to år.
LÆS FLERE AF FRANK KORSHOLMS ANALYSER AF DANSK POLITIK HER
Topbillede: Et nyt år venter i dansk politik og 2021 vil byde på betydelige forandringer, spår Frank Korsholm. Mette Frederiksen, Sofie Carsten Nielsen, Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape. Alle fotos er pressebilleder (Søren Papes billede er taget af Steen Brogaard).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
