
KULTUR // TEATER // AUDIOVISUEL PODCAST. Scenekunsten skal være meget mere inkluderende i forhold til tiden store spørgsmål. Det gælder både, når det handler om repræsentation, køn og diversitet, men teatret skal også lade projektørlyset stille spørgsmål og pege på pudsigheder i samfundet og i livet. Sådan lyder det fra to unge, nyuddannede skuespillere fra Scenekunstskolen.
I disse dage og uger udklækkes 18 af fremtidens talenter indenfor teater fra Den Danske Scenekunstskole. POV’s Ole Blegvad har talt med Ludmilla Faber Striim og Ulrik Windfeldt-Schmidt, der begge blevet færdige fra skole i Aarhus. Det er blevet til to små audiovisuelle podcast.
Fremtidens teater
Hvilken rolle skal fremtidens teater udfylde i det moderne samfund, hvor hverdagen er et stort bombardement af kulturelle og underholdningsmæssige tilbud? I drømmenes, fremtidens og håbets teater findes nogle af svarene måske. Her giver Ludmilla Faber Striim og Ulrik Windfeldt-Schmidt deres bud.
Der har været meget debat om de danske kunstskoler, siden de fleste af dem gik fra at være firårige uddannelser til at være bachelor på tre år. Ludmilla Faber Striim og Ulrik Windfeldt-Schmidt fortæller her om deres oplevelser på Scenekunstskolen.
Afgangseleverne fra Aarhus har spillet 100 Sange af tyske Roland Schimmelpfennig, der er den moderne dramatiker i sit hjemland, der bliver opført mest og en af Europas førende. Hans anmelderroste stykke er et korværk af stemmer, der folder livet ud – både det levede og det ulevede – for de skæbner, der skulle med toget eller tog afsked på perronen.
Man kan stadig – hvis man skynder sig – nå at se afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskoles tre hold fra København, Aarhus og Odense. Se hvor her, hvor du også kan læse mere om de forskellige uddannelser på Den Danske Scenekunstskole.
LÆS FLERE ARTIKLER I POV AF OLE BLEGVAD HER
Fotos: der er brugt pr-materiale fra Aarhus Teater, fra Den Danske Scenekunstskole samt fotos fra Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her