Fra korn til kviklån

af i Forbrug/Klumme

POV BUSINESS // ESSAY // DAGENS POV – Det har været muligt at låne penge i flere tusinde år og i dag ville de flestes liv ikke fungere, hvis ikke vi kunne låne penge i bankerne og gennem diverse institutioner, men hvordan fungerede det før i tiden, og hvordan står det til på lånemarkedet i dag? Her er det særligt de unge, der benytter sig af kontroversielle kviklån og andre kortfristede løsninger. De har brug for bedre og mere uddannelse i at låne penge – og for at tænke sig om -, skriver den 19-årige Victor André Enselmann, som selv arbejder i sammenligningsportalen Samlino.

Lånemarkedet har ændret sig enormt igennem tiden. De første lån startede 2.000 år f.Kr. i Mesopotamien, der lå i nutidens Irak, hvor bønderne lånte frø til at så på marken. Idéen var, at et enkelt frø ville gro til en kornplante med hundredevis af frø på høstdagen, som bønderne herefter kunne betale lånet tilbage med.

Et par hundrede år efter, også i Mesopotamien, opstod den første form for rente. Det skete, da sølv blev meget populært, og den sjette babylonske konge derfor skabte en prisoversigt i Hammurabis lov, som regulerede størrelsen af renterne på lån af sølv på baggrund af kongens myndighed og autoritet.

I løbet af 1700- og 1800-tallet skød moderne banker frem rundt om i Europa, hvilket for alvor satte gang i låntagningen. Før stiftelsen af de mange banker fungerede adskillige guldsmede som små banker, idet rige handelsmænd placerede deres guld hos guldsmede mod et lille gebyr, og senere begyndte guldsmedene at låne penge ud på vegne af handelsmændene – voila, den moderne bank var skabt.

Udviklingen af bankvæsenet i Danmark

I Danmark blev det første pengeinstitut oprettet i 1810 i form af en sparekasse på godset Holsteinborg ved Skælskør i Sydvestsjælland, men det var ikke før 1830’erne, at det danske kreditmarked for alvor udviklede sig.

Her begyndte sparekasserne at foretage udlån, som specielt var beregnet til landbruget, som spillede en stor rolle i finansieringen af de store investeringer i erhvervet mellem 1840 og 1870.

Nu efterspørger mange serviceydelser, der er brugervenlige og tilgængelige online. I dag kan man tage et lån på nettet og få udbetalt pengene i løbet af få minutter.
Herefter voksede antallet af danske banker hurtigt og dermed steg også muligheden for at tage et lån, hvilket resulterede i større låntagning i den brede befolkning. Senere faldt antallet af banker dog igen, da mange af dem fusionerede med hinanden, og skabte større banker som tilmed strakte sig uden for landets grænser.

 

Holsteinborg – Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.

Igennem flere århundreder er låntagning med andre ord foregået gennem pengeinstitutter, hvor processen for at modtage et lån har været lang.

Efter internettet kom til i 1990’erne har lånemarkedet igen ændret sig markant og i takt med teknologiens udvikling har forbrugernes krav også ændret sig. Nu efterspørger mange serviceydelser, der er brugervenlige og tilgængelige online. I dag kan man tage et lån på nettet og få udbetalt pengene i løbet af få minutter.

Parallelt med udviklingen af selve låntagningen har de forskellige typer af lån også udviklet sig – og der er kommet nye slags lån til. Til at starte med udlånte man stort set kun til erhverv, mens alle private folk i dag har muligheden for at tage et lån, hvis de ønsker det – om det så er til investering eller forbrug.

Det populære forbrugslån

Fordi private nu hurtigt og nemt kan låne penge til lige præcis det, de lyster, ser man en stigende tendens til, at specielt unge optager forskellige former for forbrugslån.

I statistikker kan man se, hvor populære de er. Her fremgår det, at kun 8 procent af alle 18-20-årige har et forbrugslån, mens 40 procent af 27-30-årige har et.

Typisk sker der det, at de unge flytter hjemmefra og derfor står med alle omkostninger selv. Her er forbrugslån attraktive, fordi unge ofte står uden en særlig stor opsparing. Lånene tilbyder simpelt hen en midlertidig løsning på økonomiske problemer.

Et af de mest omdiskuterede lån er kviklånet, som af mange beskyldes for at snyde forbrugere og gældssætte dem i mange år fremover.

Kviklånet omfatter forskellige former for kontantlån, som ansøges digitalt uden krav om sikkerhedsstillelse, de har en begrænset størrelse og en kort tilbagebetalingstid, hvilket forklarer prisen på lånet, som generelt er dyrere end langfristede lån målt på ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Forsvarere af kviklånet beskriver det som sammenligneligt med kassekredit og overtræk, som også er midlertidige løsninger og argumenterer også for, at langt de fleste låntagere er i stand til at betale tilbage.

Det synspunkt bakkes op af tal fra brancherapporten fra Dansk Kredit Råd, som viser, at antallet af misligholdte lån er faldende, og at skærpede kreditvurderinger resulterede i afvisning af over halvdelen af førstegangsansøgerne i 2017.

Når det er sagt, ender 2,28 procent af alle kviklåntagere alligevel i fogedretten, hvilket selvfølgelig er dybt beklageligt for de implicerede. Derfor fokuserer Dansk Kredit Råd og kviklånsudbydere på at mindske antallet af dårlige betalere, og er enige i regeringens lov om 48 timers betænkningstid, der havde til formål at tvinge forbrugerne til at tænke sig om i 48 timer, før de tager den endelige beslutning om at tage et kortfristet lån med løbetider på under 3 måneder.

Kritikere af loven fremhæver imidlertid, at den har resulteret i, at flere udbydere blot har ændret deres kviklån til en form for kassekredit, som loven ikke dækker.

 

Det at låne penge er blevet en noget mere kompleks affære, end det var for bønderne for 4000 år siden i Mesopotamien. Foto: Pixabay

Unge med økonomiske problemer

Selvom det kun er få mennesker, der ender med ubærlig gæld, og antallet af ubetalte lån samt gældsramte mennesker falder, skal det selvfølgelig helst undgås. Derfor bliver man nødt til at tage nogle forholdsregler, inden man tager et lån, hvis man ikke har i sinde at ende i gæld.

Det viser sig nemlig, at 1 ud af 3 fortryder at de har taget et kviklån. Ydermere viser det sig, at 70 procent af unge, der har brugt en afbetalingsordning, optog lånet for at købe en ny telefon, hvilket i mange tilfælde ikke er det værd, da en mobiltelefons levetid ikke er særlig lang. Mange ender med med at betale af på lånet, længe efter at telefonen er skiftet ud.

Derfor bør man nok opfatte afbetalingsordninger som et forbrugslån, hvilket mange unge imidlertid bare ikke gør – sikkert på grund af lånets opbygning og udbydernes markedsføring.

Hele 11,4 procent af 18-30-årige danskere har været i betalingsproblemer flere gange inden for det seneste år

Afbetalingsordninger er også en kreditform, der stiger støt i popularitet, men de kan hurtigt blive problematiske for forbrugerne, da man skal afbetale over flere år. Derudover viser en analyse fra Forbrugerrådet Tænk, at det typisk er impulsstyrede unge, der benytter sig af afbetalingsordninger, hvilket absolut ikke forbedrer de unges økonomiske situation.

Uddannelse og bedre information til de unge – tak

Hele 11,4 procent af 18-30-årige danskere har været i betalingsproblemer flere gange inden for det seneste år. Man kan også se på tallene, at unge med markante økonomiske problemer ikke overraskende trives klart dårligere end deres jævnaldrende, både hvad angår tryghed, helbred og tilfredshed med livet.

Der er behov for, at unge bliver uddannet bedre og informeres korrekt, så man kan mindske antallet af unge, der kommer i økonomisk uføre. Økonomiske problemer ender ofte i varige gældsproblemer, der følger den unge senere i livet.

Dermed kan nogle hurtige, dyre lån, som bliver foretaget tidligt i livet, ende med at hæmme et ungt menneskes samlede livskvalitet og evnen til fremover at skabe sig en mere tryg og tilfredsstillende tilværelse.

Hvad kan man så udlede af det? Jo i hvert fald, at det er vigtigt at være informeret om konsekvenser og risici ved låntagning, inden man beslutter sig for at tage et lån – det at låne penge er blevet en noget mere kompleks affære, end det var for bønderne for 4000 år siden i Mesopotamien.


Victor André Enselmann arbejder i  Samlino.dk, som er Danmarks førende sammenligningsplatform, der sammenligner alt fra internet og tele til forsikring og lån. “Vi bestræber os på at uddanne de danske forbrugere i privatøkonomi, så de således kan træffe kvalificerede beslutninger i privatøkonomiske øjemed på et oplyst grundlag”. Hans indlæg repræsenterer ikke nødvendigvis Samlino.dks holdninger.


Topillustration: Pixabay.

Victor André Enselmann arbejder som Content Marketer hos Samlino.dk.
Samlino.dk er Danmarks førende sammenligningsplatform, der sammenligner alt fra internet og tele til forsikring og lån. Hans indlæg repræsenterer ikke nødvendigvis Samlino.dks holdninger.

Seneste artikler om Forbrug

Er Netflix færdige?

POV BUSINESS // MEDIEMARKEDSANALYSE – Netflix har i årevis været en darling