Førstegangsfødende fravælger hospitalet

af i Liv & Mennesker/Politik & Samfund

FØDSLER – Nedskæringer på landets fødeafdelinger får flere gravide til at droppe en ordinær hospitalsfødsel. Kvinderne vælger alternativer som privat fødeklinik eller hjemmefødsel for at sikre sig selv et trygt og roligt fødselsforløb. 

Ønsket om at ville føde i trygge og rolige omgivelser fik folkeskolelærer Vibe Kathrine Fangel-Hansen på 35 år til at fravælge en hospitalsfødsel i det offentlige system. I stedet bragte hun sit første barn til verden hjemme i villalejligheden i Valby med en privat jordemoder ved roret:

”Jeg kendte mange, der havde oplevet, at deres fødsel på hospitalet ikke var deres men systemets. At de bare var en krop, der skulle levere noget. Det havde jeg ikke lyst til skulle ske. Det skulle være min fødsel”, siger hun.

Sparsom vejledning på hospitalet

Indtil tre måneder før termin fulgte Vibe Fangel-Hansen det gængse scannings og konsultationsforløb på Hvidovre Hospital. Til jordemoderkonsultationerne erfarede hun imidlertid, at fagligheden, i en tid med kontinuerlige nedskæringer på landets fødeafdelinger, havde trange kår.

”Jeg ved, at jordemødrene besidder en kæmpe faglighed, men jeg fik stort set ikke noget at vide”, fortæller hun om møderne, der primært bestod af urin- og blodprøvetjek:

”Jeg kunne stille spørgsmål, men jeg anede bare ikke, hvad jeg skulle spørge om. Når man er førstegangsgravid og snart skal igennem noget af det vildeste, man nogensinde kommer til at gøre, virker det helt hen i vejret, at man selv skal komme med oplægget.”

De gravide har fået øjnene op for, at det kræver tid og omsorg at føde – og at det offentlige desværre ikke kan levere den vare

Da hun senere hyrede den private jordemoder Krista Bella Húlten, oplevede hun til gengæld at få den grundige fødselsvejledning, hun tidligere havde savnet.

Uden skelen til uret handlede konsultationerne nu om følelser og forventninger, barndom, familie og egen fødsel: ”Det var helt vildt rart, at der kom én med noget kompetent fødselsfaglighed som fik mig til at tænke nærmere over alle de her ting. Det gav mig en følelse af at blive set”, forklarer førstegangsmoderen.

Flere efterspørger privat fødselshjælp

Jordemoder Krista Bella Húlten: “Gravide har fået øjnene op for, at det kræver tid og omsorg at føde”.

Jordemoder Krista Bella Húlten har arbejdet med private hjemmefødsler i ti år. Hun mener, at kvinder stiller høje krav til det at føde i dag; krav, der ikke matcher de offentlige hospitalers tilbud:

”De gravide har fået øjnene op for, at det kræver tid og omsorg at føde – og at det offentlige desværre ikke kan levere den vare. Fødende kvinder gider simpelthen ikke at ligge i et kosteskab og få en eller anden stresset jordemoder ind ad døren.”

Hun vurderer, at efterspørgslen på privat fødselshjælp er steget i takt med, at fødsler prioriteres højere:

”Der er meget mere fokus på, at fødselsforberedelse ikke er noget, man får af det offentlige. Det er noget man køber sig til.”

En stor del af tiden sad fødselseksperten i spisestuen og strikkede. Det beroligede den fødende kvinde: ‘Så længe hun bare sad der, var hun et anker i min tro på, at alt var som det skulle være’

Jordemoderen nævner også amning som et område, hvor folk køber sig til privat vejledning:

”Man vil gerne have det til at fungere – og jeg tager da også hatten af for de førstegangsfødende, der bliver smidt ud efter få timer og alligevel får amningen op at køre. De tre første døgn kan amningen gå helt i vasken”.

Vibe Fangel-Hansen betalte 20.000 kr. for konsultationer og hjemmefødsel med en privat jordemoder. Hun ærgrer sig på samfundets vegne over, at det føles nødvendigt at betale for sundhedsydelser: ”Det er grotesk, at man skal være velstillet for at få del i de her ting. Det burde være en basisydelse for alle.”

Hjemmefødsel med ro på

Privat jordemoder Krista Bella Húlten betvivler ikke de offentlig ansatte jordemødres faglighed og hun udelukker ikke, at man kan have en udmærket fødselsoplevelse på et hospital. Med sit kendskab til hjemmefødsler holder hun dog fast i, at det betyder noget for en god oplevelse, at den fødende kvinde er tryg ved omgivelserne og de tilstedeværende:

”Der er rigtig mange usikkerhedselementer ved en fødsel i forvejen, så det at man ikke også skal forholde sig til, hvem der kommer ind ad døren, er en stor gave for den fødende.”

Da dagen kom, hvor Vibe Fangel-Hansens gik i fødsel, havde hun den private jordemoder ved sin side 18 timer i træk. En stor del af tiden sad fødselseksperten i spisestuen og strikkede. Det beroligede den fødende kvinde: ”Så længe hun bare sad der, var hun et anker i min tro på, at alt var som det skulle være.”

Kun en enkelt gang under forløbet tjekkede jordemoderen, om hendes klient var udvidet tilstrækkeligt til, at fødslen rent faktisk kunne gå i gang.. De to kvinder havde en klar aftale om, at der ikke skulle gribes ind i processen, med mindre det var absolut nødvendigt:

Selvom flere kvinder end hidtil søger udenom de traditionelle fødestuer, er det ikke alle, der er utilfredse med den service, de offentlige hospitaler yder

”Fra andre, der har født på et sygehus, har jeg ofte hørt om de konstante smertefulde tjek”, siger Vibe Fangel-Hansen: ”I modsætning til systemets krav om fremgang havde jeg den tid, jeg skulle bruge. Jeg kunne selv bede om, at ting skulle ske – eller ikke ske.”

Tilfredshed med det offentlige

Selvom flere kvinder end hidtil søger udenom de traditionelle fødestuer, er det ikke alle, der er utilfredse med den service, de offentlige hospitaler yder. 33-årige Anne-Katrine Larsen fra Nørrebro i København har været glad for at føde på Rigshospitalet, hvor hendes søn i august måned kom til verden:

”Jeg var ikke på noget tidspunkt utryg ved det, der foregik. Min jordemoder var meget nærværende og rar. Hun bevægede sig roligt, talte blidt til mig og jeg blev hele tiden inddraget i processen.”

Anne-Katrine Larsen med sønnen Øivind om hendes fødsel på Rigshospitalet: “Jeg var ikke på noget tidspunkt utryg ved det, der foregik”.

Anne-Katrine Larsen oplevede også, at hun fik en god vejledning op til fødslen. Hun valgte dog alligevel sammen med sin kæreste at supplere hospitalets fødselsforberedelse med en tre timers workshop hos en doula (privat fødselshjælper, red.):

”Her talte vi om det mere følelsesmæssige som forventninger og frygt. Vi talte også om dynamikken mellem min kæreste og mig og om, hvad hans rolle skulle være under fødslen. ” Hun fortæller, at hendes kæreste til workshoppen lærte forskellige teknikker til smertelindring som massage:

”Han var helt tryg ved sin rolle under forløbet, og det beroligede også mig.”

Den nybagte mor mener. at man med fordel kan udvide jordemoderkonsultationernes indhold  indenfor det offentlige:

”Der kunne godt være mere fokus på sådan noget som fødestillinger og pardynamik. På Rigshospitalet er de vildt gode til alt det tekniske – men den mere følelsesmæssige dimension er ikke til stede”.


Alle fotos: skribenten 

Silke Haubart Cohen er cand.mag. i Tværkulturelle Studier med bachelorgrad i Religionsvidenskab. Hun skriver bl.a. for religion.dk. Silke er nu igang med at tage uddannelsen som fagjournalist på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun er også yogalærer og mor til 3 piger, hvoraf hun pt. er på barsel med den yngste.
Bidrag er velkomne på Mobilepay: 60470660

Seneste artikler om Liv & Mennesker