Da ’Mulighedslommen i Atlanterhavet’ tog sine første skridt mod selvstændighed

i Europa/Featured/Kultur & Medier af

UDDRAG AF FÆRØ BLUES TRILOGIEN – Statsretseksperten Lisa Bjørn Nielsen vender i februar 2000 hjem efter at have holdt oplæg på en konference om færøsk suverænitet. Gennem tre døgn i Tórshavn står det klart, at færingernes selvstændighedsdrøm, allerede før forhandlingerne med den danske regering, ikke vil lykkes. Og for Lisa selv bliver gensynet med Færøerne og hendes store ungdomskærlighed skelsættende:

Som at finde nøglen til en dør, der ikke længere eksisterer. Som at famle rundt i mørke, lede efter noget, man ikke ved, hvad er, snuble over en nøgle og i det samme forstå, at den hører til en dør, man hele tiden har befundet sig ud for, men ikke været i stand til at sanse.

Hun står i glasdøren til den franske altan og ser ud over Tórshavn. Luften er tung af tøvejr, sneen på Kirkjubøreyn er begyndt at give slip, det brune fjeld skutter sig og sender sølvstriber mod havet. Hun fryser og er forsovet, fordi hun har grædt sig i søvn, og er kommet alt for sent op. Om lidt kører bussen til lufthavnen, og hun står og har fundet en nøgle og vil glædesberuset vise den frem for verden, da hun indser, at døren, den passer til, er forsvundet. Hun har fundet en nøgle, og det er fint nok. Desværre er døren væk, og det er for sent. Femogtyve et halvt år for sent …

Flegmatisk lader hun sig føre mod lufthavnen. Væk fra byen, som har betydet mere for hende, end hun har villet være ved. Den snævre by med de trange gader og nysgerrige blikke bag gardinerne. Byen, der også havde uendeligt højt til loftets blå, var omkranset af en fjord og skærmet af en skiftevis grøn, brun og hvid Nolsøhval med evige skyggespil og muntert dansende solpletter. Byen i det ørige, hun troede, hun havde hadet, men som hun snarere havde hadet at erkende, at hun elskede.

Ung og overmodig stod hun den augustdag på turen til Mykines og tænkte, at nu indtog hun Færøerne. Men det var øerne, der havde indtaget og betaget hende, selv om hun ikke ville indrømme det. Hovedstaden, der havde strammet over ryggen og givet hende trykken for brystet. Dette lille latterlige, forbandede, vidunderlige land, som hun i bund og grund var blevet skæbneforbundet med.

Sådan vil jeg huske Færøerne fremover, tænker hun, da vældige skymasser trænger sig frem fra alle sider og fjerner synet af øerne. Tottede skyformationer, der former en kæmpemæssig fugl Fønix, før flyet igen er fri af skylaget

For kun tre døgn siden sad hun i flyet på vej til Færøerne, lidt fortumlet, men ved godt mod og med nogenlunde styr på sig selv. Men aldrig så snart var hun landet, før hun var trådt lige ind i en tidslomme, hvor hun var begyndt at føre underlige samtaler med sig selv, og hvor det ene hele tiden havde ført det andet med sig, som havde hun åbnet Pandoras æske. Og mens hun havde tumlet rundt i Tórshavn ad gamle gader og ukendte stier og var ramlet ind i fortidens skygger og blevet mere og mere ude af sig selv af sindsbevægelse, var Ejvinds hjerte holdt op med at slå, og udover sorgen over at miste sin kære ven og kollega, betød det, at hun nu måtte hjem og tage sit liv op til revision. Sit arbejdsliv på såvel kort som lang sigt, og måske også sin måde at leve på, sit liv i det hele taget …

Da flyet ruller ud ad startbanen i Vágar, er vejret blevet klart og sigtbarheden god. Suget, da de går i luften, forplanter sig til Lisa, der har lænet sig tilbage i sædet, så hun ser mest muligt fra sin vinduesplads i venstre side. De er fløjet tæt forbi Tindholmur, og selv Drangarnir når hun et sidste glimt af. De surrealistiske klipper ud for Bøur, der stritter op af havet, tilsyneladende løsrevne, men dybt under vandfladen tæt forbundne.

Flyet er allerede højt oppe, men i det klare vejr kan man stadig se alle øerne, og Lisa drejer nakken og følger dem, mens de langsomt forsvinder i horisonten. Atten øer med vidt forskellige faconer. De store, de lange, de smalle, de brede og de bittesmå knolde. Hver ø med hver sin kridhvide kropsnære sky svævende på toppen, hver sit skræddersyede vattæppe trukket hen over sig midt i det blågrå verdenshav.

Færøerne havde taget et kvantespring i sin kollektive bevidsthedsdannelse, og ved at fortælle historien om sig selv som handlekraftige, havde færingerne lagt kimen til en historieskrivning i det nye årtusinde

Sådan vil jeg huske Færøerne fremover, tænker hun, da vældige skymasser trænger sig frem fra alle sider og fjerner synet af øerne. Tottede skyformationer, der former en kæmpemæssig fugl Fønix, før flyet igen er fri af skylaget.

Udenfor kunne det være en funklende klar sommerdag, og selv om øerne nu er langt borte, bliver billedet af dem ved at stå på nethinden. Færøerne. Den lille mulighedslomme midt i Atlanten. Så sårbar i sit frigørelsesforsøg. Suverænitetsprocessen, som måske slet ikke skulle lykkes. Og dog.

Selv om færingerne i de vigtige uger før forhandlingerne med den danske regering var ved at miste troen på, at de ville blive frie, havde de sat sig et mål, og en dag ville de nå det. Måske i en anden form end den, de her og nu var i stand til at billeddanne. Men pludselig er Lisa ikke i tvivl om, at analysearbejdet, debatten og konferencen, under alle omstændigheder vil sætte sig spor.

Nok lå den suveræne stat ikke lige om hjørnet, men med processen havde Færøerne taget et kvantespring i sin kollektive bevidsthedsdannelse, og ved at fortælle historien om sig selv som handlekraftige, havde færingerne lagt kimen til en historieskrivning i det nye årtusinde, hvor de ikke længere spillede rollen som ofre for en overmagt …

Færø Blues Trilogien (2016) er den samlede, reviderede udgave af de tre romaner Når engle spiller Mozart, (2003), Færø Blues – drengen med celloen (2008) og Møde i mol (2014). Tilsammen er trilogien fortællingen om livslang passion mellem danske Lisa og færøske Kári – og om livet i Nordatlanten fra 1960’erne til 00’erne.

Læs mere om forfatter, Lisbeth Nebelong, og Færø Blues Trilogien på www.faceobook.com/FaroeBlues

Forfatteren Lisbeth Nebelong er journalist og Master of Public Management og boede tre år i Tórshavn som ung. Gennem bøger, artikler og foredrag beskæftiger hun sig med Færøernes historie, kultur, litteratur og identitet. Summen af erfaringerne danner baggrund for romanarbejdet. Nationaldagen fejrer hun i år på Færøerne, hvor hun opdaterer sin fjerde udgave af rejsebogen "Turen går til Færøerne".