Forsker: Vi har altid haft dårlig samvittighed over vores læsevaner

i Bøger/Uddannelse af

TEMA // LÆSNING – Litteraturforsker Tina Lupton har sammenlignet læsevaner i 1700-tallet med moderne læsevaner, og hendes undersøgelse viser, at læsere altid har haft de samme grundlæggende problemer med at finde tid til at læse. Læsere i dag er bare mere distraherede end tidligere.

Af Pernille Munch Toldam

De fleste af os kender fornemmelsen af ikke at have ordentligt tid til at læse – eller i hvert fald føle, at vi ikke har tid til at læse. Det bliver stadigt vanskeligere at finde tid til uforstyrret læsning, og det er let at bebrejde den moderne udvikling og digital teknologi.

Men modsat hvad du måske tror, så er det ikke at have tid til at læse et gammelt fænomen.

I århundreder har folk kæmpet med balancen mellem uforstyrret læsning og faglige og personlige pligter, siger litteratur- og læseforsker Tina Lupton, der har skrevet doktorafhandlingen Reading and the Making of Time in the Eighteenth Century på Københavns Universitet.

– Mine casestudier af læsning i 1700-tallet viser, at det ikke er nyt, at folk føler, de ikke har tid til at læse. Lige fra man i 1700-tallet fik adgang til tekst i stor skala, begyndte man at bekymre sig om ikke at kunne finde tid nok til at læse. Jeg har studeret kvindelige sekretærer fra det 18. århundrede, der altid var beskæftiget med at skrive og læse tekster, men som opfattede sig selv som nogen, der aldrig satte sig ned for at læse de tekster, de forestillede sig, de skulle læse – hvilket primært var klassiske ældre tekster. I stedet læste de nyheder, nye former for fiktion, arbejdstekster osv. Lidt på samme måde som vi i dag føler, at internettet er dårlig læsning, hvorimod det er godt at læse bøger og printaviser, forklarer Tina Lupton.

Jeg tror, at den danske livsstil – selvom det ikke er så simpelt som at sige, at den gør folk til bedre læsere – gør folk mere alsidige og understøtter forskellige former for opmærksomhed

Læsning indgår som en del af mange menneskers arbejdsliv, og flere mennesker læser flere tekster end nogensinde før i historien. Så når vi taler om et læsetab er det lidt en fejltolkning, påpeger Tina Lupton:

– Kvantitativt kan vi ikke tale om, at vi læser mindre. Men vi læser mindre på tryk, og vi er blevet mere distraherede læsere. Digital læsning gør det muligt for os at engagere os i tekster hurtigt efter hinanden eller samtidigt, hvis der lige er noget, der fanger vores opmærksomhed. I modsætning til læsning af printtekster, der låser os ind i en tekst – alene i kraft af dens format.

Mere fritid er lig med mere tid til læsning

Som en del af sin forskning har Tina Lupton bl.a. set på, hvor forskelligt man bruger tid i forskellige nutidige samfund – også dem, der ellers betragter sig selv som ens.

Fx arbejder danskere mindre end amerikanere, og den danske opfattelse af at arbejde for hårdt er meget anderledes end den amerikanske. Forskellene i, hvad man bruger tiden til i de enkelte lande, påvirker læsevanerne, siger hun.

Vores work-life-balance er meget vigtig for vores læsevaner, og statistisk set læser danskere mere per indbygger end de fleste andre befolkninger. I England betragter man det fx som virkelig flot, hvis en ny roman sælger 15.000 eksemplarer. Hvad der er interessant er, at den samme roman let kan sælge 5000 eksemplarer i Danmark – selvom England har cirka 10 gange så mange indbyggere end Danmark. Læsning er en god markør i forhold til at måle fritid, mener Tina Lupton og tilføjer:

– I en kristen sammenhæng var søndagen dagen, hvor man ikke arbejdede, og danskerne er gode til at opretholde den tradition. Søndage har altid været tæt forbundet med læsning, og i det 18. og 19. århundrede blev mange mennesker læsere på grund af søndagsskolerne, som var de første institutioner til at uddanne arbejderklasselæsere. Senere brugte man søndag til at læse den tykke avis eller den store roman, og i tv-æraen brugte vi søndag aften til store tv-shows og serier. I moderne tid har søndage været forbundet med et langsommere kvalitetsforbrug af underholdning, og det, at de fleste danskere stadig holder søndagen fri, påvirker sandsynligvis læsevanerne.

Jeg tilhører en generation, der er gået fra at være en bestemt slags læser til at være en anden, så historisk er der noget helt specifikt ved min og min generations oplevelse; vi føler et reelt tab

– I Danmark har vi regelmæssigt lange weekender og ferier, hvorimod folk i fx England og USA har langt færre fridage. Men det, at vi jævnligt bryder med den store livsrytme, skærper vores opmærksomhed i en positiv retning: Vi kan være meget effektive og arbejde hårdt, men vi kan også lukke ned og bremse op. Jeg tror, at den danske livsstil – selvom det ikke er så simpelt som at sige, at den gør folk til bedre læsere – gør folk mere alsidige og understøtter forskellige former for opmærksomhed, siger Tina Lupton.

Læsning efterlader ikke spor til historikerne

Det er ikke så ligetil at forske i læsehistorie, for det er svært at rekonstruere, hvordan og hvor meget folk læser.

– Folk efterlader sjældent ligefrem noter om, hvad og hvornår de læser. Som forsker bliver du meget begejstret, hvis du støder på en gammel bog med noter i marginen, men de er sjældne. Koncentreret læsning efterlader sjældent spor til historikere. Og selv hvis du falder over data, kan de være svære at tolke: hvis en kvinde i 1890 fx lånte en bestemt bog tre gange, skulle man tro, det var fordi, hun var vild med den. Men ofte er den bog, du gang på gang tager med hjem fra biblioteket, den, du ikke læser og derfor har brug for at forny. Så bare fordi man kan finde data og spore en bogs cirkulation, fortæller det dig ikke nødvendigvis noget om, hvordan bogen bruges, siger Tina Lupton, der også siger, at det med at finde tid til at læse er en del af et større politisk spørgsmål om, hvilken slags arbejde – og dermed fritid – folk har.

– Folk, der på den måde kunne dyrke koncentreret læsning, har oftest tilhørt en bestemt klasse: De har ikke været arbejdere, har ikke stået for en husholdning, hvor de har skullet lave mad, passe børn etc. Det er let at romantisere læsning for 1900-tallets befolkning, men det har kun været for meget privilegerede mennesker med meget fritid.

Utilfredsstillende læsning

Selvom følelsen af ikke at nå at læse alt det, vi drømmer om, altid har været der, ser vi alligevel noget nyt i disse år, mener Tina Lupton:

– For 20 år siden var vi nogle helt andre læsere. Jeg tilhører en generation, der er gået fra at være en bestemt slags læser til at være en anden, så historisk er der er noget helt specifikt ved min og min generations oplevelse; vi føler et reelt tab, siger hun og tilføjer:

– Hvis 60-70 procent af mit argument går på, at vi læser lige så meget, som vi altid har gjort, så handler de sidste 30-40 procent om, at vores liv i mange tilfælde faktisk har ændret sig. Vi læser mere end nogensinde før, men vi læser på en anden måde, hvor vi ikke altid sætter tid af til det. Tidligere havde vi et mønster, hvor visse tider på dagen eller ugen eller året kunne være dedikeret til at læse. Vi er gået fra det til nu at have et stabilt, men aldrig helt tilfredsstillende, forbrug af tekster.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.

Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Artiklen er syndikeret efter aftale med Københavns Universitet.


Topfoto: Piqsels

Læs mere

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Bøger