BØGER // NYHED – Gyldendal har som mange andre kulturaktører måttet aflyse sit program for live events.
I stedet for en ugentlig forfattermorgen, som var programsat i de kommende måneder i Klareboderne, hvor forlaget har til huse, har forlaget søsat initiativet ”Forfattermorgen derhjemme”, der de næste uger vil blive gennemført uden publikum og kan streames hver morgen mellem klokken 8.30 og 9.00.
Mikkel Fønsskov kommer til at være vært ved “Forfattermorgen derhjemme”, der i morgen har en af Danmarks førende viruseksperter, Anders Fomsgaard, som gæst:
Fomsgaard er overlæge på Statens Serum Institut og en af Danmarks førende virus-eksperter. I 2019 udgav han ”Det er bare en virus” – en bog, der klæder læseren på med facts om vira, både historisk og nutidigt. Bogen er pludselig blevet skræmmende aktuel, og i morgen er der mulighed for at høre meget mere om vira, ligesom seerne selv kan stille spørgsmål undervejs.
I den næste tid tæller gæsterne bl.a. Torsten Jansen, Johan Davidsen, Kirsten Thorup, Mikkel Frey Damgaard, Caspar Eric, Poul Smidt m.fl.
Følg udsendelserne via Facebook på dette link.
Foto: Morten Rylander, Gyldendal 2020.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her