EM FODBOLD // ESSAY – Vi nærmer os EM i fodbold, optimismen er stor på det danske landsholds vegne, og det er også berettiget efter en periode med flot spil og gode resultater. Men måske bør man alligevel slå koldt vand i blodet. Det kan hurtigt gå galt. Lad os i stedet for det sædvanlige tilbageblik på ’86 og ’92 mindes et par somre, som endte i den rene nedtur.
De store landsholdsslutrunder føles meget anderledes end resten af hverdagens daglige fodboldtrummerum, hvor både klub- og landskampe følger hinanden i en kampkalender, der bliver mere og mere fyldt.
Når en slutrundekamp bliver spillet, foregår der ikke andre væsentlige fodboldbegivenheder på samme tid. Alles fodboldøjne er rettet mod netop denne ene kamp. Slutrunderne er også bredere folkelige begivenheder, hvor folk, der normalt ikke følger med i sporten, begynder at vise interesse.
Inden man når så langt, skal holdet først kvalificere sig til slutrunden. For et land af Danmarks størrelse er det aldrig garanteret. Selv om man i de sidste 40 år har vænnet sig til oftere at deltage end at misse kvalifikationen, bliver det stadig fejret, når det i oktober/november lykkes at kvalificere sig til den slutrunde, der venter et halvt år efter. Med corona-udskydelsen er der denne gang gået halvandet år, og det er dermed den længste nedtælling til en slutrunde nogensinde.
Lang nedtælling
Når lodtrækningen til en slutrundes gruppespil foretages kort før jul, drejer det sig næsten om, hvad man kan kalde fodboldens svar på titelkampe i boksning. Når de tre gruppemodstandere er fundet, begynder medier og fans at spekulere over, hvordan netop de tre kampe skal spilles, og modstandernes styrker og svagheder bliver endevendt. Ventetiden op til en slutrunde er lang og skaber en forventningens glæde, der ikke ligner noget andet i fodbolden.
Selv om chancen for at gå videre i år er større end normalt, da 4 ud af 6 tredjepladser i 4-holdsgrupperne også går videre til 1/8-finalerne, kan det alligevel gå galt
I løbet af foråret skal formen pudses af med træningskampe, truppen skal udtages og eksperter diskuterer lidenskabeligt, hvem der skal have de yderste mandater i truppen på trods af, at vedkommendes chancer for spilletid er minimal.
Efterhånden begynder optaktsudsendelserne at dukke op. De bliver gerne krydret med højdepunkter fra landsholdets store øjeblikke. EM 84 og 92. VM 86 og 98.
Og så begynder det.
Forbered dig på det værste!
Når de store titelkampe i boksning udspiller sig efter måneders venten, kan de forventningsfulde fans risikere, at kampen bliver afgjort på knockout efter halvandet minut. Har man brugt en plovmand på pay-per-view-adgang til kampen, er det bare ærgerligt.
Helt så galt går det aldrig til en fodboldslutrunde, men det kan føles ligesådan. Flere gange har Danmark allerede efter 2 af de tre gruppekampe mistet muligheden for at gå videre til knockout-kampene, og selv om chancen for at gå videre i år er større end normalt, da 4 ud af 6 tredjepladser i 4-holdsgrupperne også går videre til 1/8-finalerne, kan det alligevel gå galt.
EM 1988
EM 1988 var den gyldne firsergenerations afdansningsbal. Optimismen var begrænset inden turneringens start. Mange spillere havde skadesproblemer, og selvom flere tusinde roligans var kørt sydpå for at iføre sig klaphatten på stadion i Hannover, var det ikke nok. Frank Arnesen sang for på Rocazinos ”En for alle”, men blev så alvorligt skadet kort inden slutrunden, at han måtte stoppe karrieren.
Det blev et nederlag på 3-2 i åbningskampen mod Spanien. Her ser AGF-målmand Troels Rasmussen temmelig skidt ud ved 3-1 målet. I kampen efter blev han erstattet af Peter Schmeichel, der efterfølgende blev stående i 13 år.
Danmark var forsvarende europamestre, men den bedrift ville være ufattelig svær at gentage
Med nederlaget skulle Danmark slå både Vesttyskland og Italien for at gå videre. 4 år tidligere var det lykkedes at gå videre efter nederlag til Frankrig i åbningskampen, men denne gang gik det ikke. Med 2-0 nederlaget til hjemmefavoritterne Vesttyskland var det slut, og selv i den sidste kamp blev det til nederlag til Italien på 2-0. 3 kampe, 3 nederlag.
I det hele taget var stemningen dårlig. Man vidste, at en speciel generation var ved at takke af, og man tvivlede på, at noget lignende nogensinde kunne gentage sig. Men selv om firserlandsholdet stadig står i et romantisk skær, gik det da alligevel nogenlunde et par år senere.
EM 1996
”Screw down the expectations” var landstræner Richard Møller Nielsens opfordring til os alle.
Danmark var forsvarende europamestre, men den bedrift ville være ufattelig svær at gentage. Det begyndte egentlig fint med uafgjort 1-1 mod Portugal, selv om der var utilfredshed med det defensive spil, og selv om Portugal havde været tættere på sejren.
Men i anden kamp gik det helt galt. Det var ellers en jævnbyrdig første halvleg mod Kroatien, men efter kroaternes straffesparksmål i begyndelsen af anden halvleg, faldt det danske hold helt sammen. Symbolet på ydmygelsen var Davor Sukers berømte lob over Peter Schmeichel til 3-0. Dermed var Danmark ude og 3-0 sejren over Tyrkiet i sidste kamp kunne kun pynte.
EM 2000
Med Laudrup-brødrenes farvel til landsholdet oven på det succesfulde VM i Frankrig var optimismen ikke særlig stor frem mod EM i Holland og Belgien.
Kvalifikationsturneringen begyndte også forfærdeligt. Med 2 point i de første fire kampe skulle holdet vinde de sidste fire kampe for bare at få en andenplads i kvalifikationspuljen og komme videre til playoff-runden.
I den officielle slagsang sang Det Brune Punktum, at ”klatten skulle ind imellem stængerne”. Det kom den bare aldrig
Men missionen lykkedes – blandt andet med miraklet i Napoli, som Lauritz Corfix Schultz tidligere har mindet her på POV.
Da Israel siden blev udraderet i playoff-runden, var Danmark alligevel klar til slutrunden. Og det med en vis optimisme. For nu havde holdet jo vist, at det kunne klare sig uden Laudrup-brødrene. Selv om man var havnet i dynamitgruppen med Frankrig, Holland og Tjekkiet, havde man jo også ved tidligere lejligheder vist, at man kunne overraske mod favoritterne.
Det blev der bare ikke noget af denne gang. I den officielle slagsang sang Det Brune Punktum, at ”klatten skulle ind imellem stængerne”. Det kom den bare aldrig.
Truppen var skadesplaget, Laurent Blanc bragte Frankrig foran 1-0 efter 16 minutter af åbningskampen, og derefter var det op ad bakke. Selv om man egentlig spillede fint i dele af kampene, var modstanden bare for stor.
Mod Holland var første halvleg således fin, men man knækkede i anden, hvor alle tre mål blev lukket ind. De tre kampe blev tabt 3-0, 3-0 og 2-0. Den dårligste slutrundepræstation af et dansk landshold, som forhåbentlig aldrig bliver gentaget.
VM 2010
Man havde misset kvalifikationerne til VM i Tyskland i 2006 og EM i Schweiz og Østrig i 2008, og det så ligeledes svært ud at kvalificere sig til VM i Sydafrika i konkurrence med Portugal og Sverige.
Men med to mål i overtiden fik man overraskende vendt udekampen mod Portugal til en 3-2 sejr. Marginalerne var med holdet gennem hele kvalifikationen, og to jævnbyrdige kampe mod Sverige endte begge med danske 1-0 sejre på mål af henholdsvis Thomas Kahlenberg og Jakob Poulsen. Sidstnævnte sejr sendte endegyldigt Danmark til Afrika.
Kampen endte 3-1 til Japan, og Danmark måtte rejse hjem
Her skulle en pulje med Holland, Cameroun og Japan nok kunne give muligheder. På trods af et klodset selvmål kunne man leve med nederlaget til Holland i den første kamp. De to andre modstandere burde jo være mulige at slå.
Med en lidt heldig arbejdssejr på 2-1 over Cameroun var Danmark klar til en kamp mod Japan, hvor japanerne ville gå videre med uafgjort, mens Danmark skulle vinde.
Skulle det have ladet sig gøre, ville det have krævet, at Thomas Sørensen havde haft en bedre dag og reddet japanernes ikke superfarlige frispark, der endte med 1-0 scoringen. Det havde også krævet, at han havde sat muren ordentligt op til det efterfølgende frispark, der bragte japanerne foran 2-0 efter en halv time. Kampen endte 3-1 til Japan, og Danmark måtte rejse hjem.
Nedturen blev understreget af Jon Dahl Tomassons sidste mål på landsholdet. Han havde høvlet mål ind på samlebånd tidligere i karrieren, men havde i 2010 ikke scoret på landsholdet i flere år. Ved stillingen 2-0 fik Danmark tildelt et straffe.
Jon Dahl brændte først, men scorede derefter på returbolden. På den måde fik han opfyldt sit store mål – tangering af Poul ”Tist” Nielsens rekord på 52 mål som den mest scorende spiller på landsholdet. Men i forbindelse med straffesparket blev Jon Dahl skadet i baglåret. Denne skade kom han sig aldrig over, og den var årsag til, at han lagde støvlerne på hylden året efter.
LÆS FLERE ARTIKLER AF RASMUS FRIIS EFFERSØE HER
Topfoto: Det skal ikke være den rene elendighed det hele. DBU’s mobile EM-museum har været på tour gennem Danmark, inden det under slutrunden vil blive stående ved Ofelia Plads i København, hvor der vil være storskærmsarrangement. Skribentens foto.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
