Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Lederne og Charlotte Mandrup, forfatter og ledelsesrådgiver er ude i et besynderligt ærinde de her dage. De vil have vores følelser lukket ned, når vi er på arbejde. Det vil sådan cirka svare til, at du ikke må tisse eller pudse næse i arbejdstiden. Svært og urimeligt at efterleve.
Det varer nok ikke længe, før din arbejdsplads udbyder obligatoriske kurser i følelseseliminering.
Vi føler for meget på arbejdet. Det er derfor vi går ned med stress.
Mange ledere må mene, at Charlotte Mandrups nye bog ”Vær professionel på jobbet” er som sendt fra himlen. Endelig kom der en løsning på al den stress, vi oplever de her år. Hendes budskaber vil sprede sig som en steppebrand og Bodil Nordestgaard Ismiris, direktør i Lederne har da også allerede været ude og anprise budskaberne til skyerne. Men før lederne nu ukritisk tager ideerne til sig, skal de vide, at der intet nyt er i den holdning, at følelser på arbejdet er uprofessionelt. Det var, hvad min mormor ofte sagde til sine medarbejdere, når de jamrede sig over at have stået op i 9 timer og bundet buketter i hendes blomsterbutik.
Igen er det medarbejderens egen skyld, når de brænder ud
Selvom der er mange fine og vigtige budskaber i Mandrups bog, sidder jeg tilbage med to overordnede tanker: 1. Du skal lukke ned for dine følelser (som om man kan det) og 2. Hvor dumme tror ledere efterhånden, at medarbejderne er?
Det er efterhånden snart så trættende gennemskueligt, når ansvaret ikke placeres der, hvor det vitterligt hører hjemme. De senere år har vi været vidne til krumspring efter krumspring, der forsøger at tørre åbenlyse, strukturelle problemer af på medarbejderne. Stresshåndtering, mindfulness, positiv psykologi, robusthed og nu nedlukning af følelserne bare for at tage de seneste.
Hvis du bare kunne lade være med at være så dedikeret, ambitiøs, engageret og positiv er nu mantraet, som altså ligger i forlængelse af, at det var de selvsamme psykologiske krav, der i første omgang var forudsætningen for, at du blev ansat. Det er frækt og uforskammet, at medarbejderne nu skal klandres for at besidde de evner, de er blevet afkrævet.
Charlotte Mandrup tænker, at medarbejderne tror, at den enkeltes personlige behov skal varetages af lederen, hvis opgave er at være empatisk og drage omsorg for medarbejderen. Det har hun fuldstændig ret i. Det skal medarbejderne tro og ikke mindst forvente, for det er en forudsætning for at undgå stress. Altså ikke en årsag til stress.
Hvad motivet er for at italesætte vores følelser, som det der giver os stress, vil jeg nødig gætte på. Jeg vil også nødigt skyde de forkerte intentioner i skoene på Bodil Nordestgaard Ismiris og Charlotte Mandrup. Men jeg er sikker på, at der er mange ledere, der sidder og klapper i deres små hænder over, at de endnu en gang kan lægge ansvaret for stress og udbrændthed over på deres medarbejderes skuldre.
Tager vi udgangspunkt i arbejdsmiljøforskningen, er det netop omsorgen og respekten for den enkelte medarbejders evner og sårbarhed/robusthed, der sikrer trivsel.
Charlotte har mange fine pointer, men hendes problem er, at hun bruger den i en forkert sags tjeneste. Hun har ret i, at det er rigtig usundt at identificere sig med sit job, men hun glemmer altså, at det har været et stigende krav fra arbejdsgivers side. For medarbejderne er det blevet gjort tydeligt fra starten, at man forventede ejerskab, dedikation og engagement. Altså indtil nu?
Mange ledere er rigtig trætte af al den kritik, de udsættes for, og det kan jeg så inderligt godt forstå. Det er ikke sjovt. Men måske skulle de selvsamme ledere også snart indse, at vi lever i 2016 og det at være leder kræver en høj indsigt, ja, faktisk en uddannelse også i de mest elementære psykologiske mekanismer, der styrer et menneske. Vilkårene, og ikke mindst medarbejderne, har ændret sig markant siden de selv startede på arbejdsmarkedet for år tilbage.
Følelser er en fuldt integreret del af vores organisme
Følelser er vitale for vores sociale relationer og ikke mindst vores mentale liv og generelle trivsel. Følelser har stor betydning for den måde vi forstår og opfanger hinanden, den måde, vi omgås og er overfor hinanden, men også i forhold til den måde vi oplever, forstår og er i virkeligheden på.
Vi har dem på godt og ondt og de kan være berigende og lykkeformende til tunge og handlingslammende. Men de er der og kan ikke lukkes ned. De kan administreres, men de kan ikke elimineres.
Stort set alle vores beslutninger bliver truffet med udgangspunkt i vores følelser. End ikke på vores arbejde træffes vores beslutninger rationelt. Det kan vi forsøge at bilde os selv ind, men det er ikke sådan det er. Det er faktisk nok så væsentligt, at anerkende følelsernes rolle i enhver beslutningsproces. Gør vi ikke det, må vi nødvendigvis undertrykke dem og det giver stress.
Det mest paradoksale er, at man ved at lukke ned for følelserne, fjerner den drivkraft som motivation og præstation er brygget af.
Det er følelserne, der er bestemmende for, om vi trives på arbejdet og dermed undgår stress. Arbejdsforholdene er de rammer, der skaber forudsætningen for at fremme de gode og konstruktive følelser. Om vi vil det eller ej, har vi følelserne med på arbejdet. Det er helt hen i vejret at forestille sig, at man bare kan parkede dem uden for. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Det du højst kan lære medarbejderne er at undertrykke dem, og det giver i den grad stress.
Begavede medarbejdere skal behandles begavet
Der er en ting, man som organisation skal være yderst opmærksom på i de her år. Den generation, der vælter ind på arbejdsmarkedet lige nu og i den kommende tid er den bedst uddannede, mest teknisk begavede og dem, som selvværdsmæssigt er længst fremme i skoene. Det kræver åbne og ikke mindst venlige organisationer, der er imødekommende og evner at skabe stabilitet og mulighed for gode karrierer. De unge forventer, at deres ledere er der for dem, ikke som små magttosser, men som coaches og mentorer. De ser ledelse som en sekretær funktion og ikke som en demonstration af magt.
Surt måske, men sådan har vi selv opdraget dem.
Foto: Thomas Milsted
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. Bliv ven med os her.
Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her