Fodboldens hykleri

Magnus Søndergaard 10.03.2021

FODBOLD & POLITIK // KOMMENTAR – Imens Danmark og alverdens andre fodboldglade lande tøver, fortsætter Qatar med at udnytte rettighedsløse gæstearbejdere til at bygge topmoderne fodboldstadioner. Et hidtil uset lavpunkt i en i forvejen vanvittig fodboldverden. Spørgsmålet er, bør Danmark gå forrest og boykotte den forestående VM-slutrunde?

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg mener egentlig ikke, at svaret på spørgsmålet behøver at være mere kompliceret end som så. Selvfølgelig skal vi boykotte VM-slutrunden.

Fra sekundet, den rige oliestat fik tildelt værtsskabet, har det være én stor opvisning i alle de ting, der er galt med fodboldsporten. Jeg kommer ikke til i denne artikel at skrive om den åbenlyse korruption, der banede vejen for, at verdensmesterskaberne overhovedet blev placeret i et land, med en temperatur langt over den tålelige at spille fodbold i.

For i et land, hvor der ses stort på menneskerettigheder og hvor emiren ikke engang vil give hånd til kvindelige fodbolddommere, tager man det ikke så nøje, om folk dør

I stedet kommer jeg til at skrive om den hykleriske og forkerte tilgang, jeg mener, fodboldfans og særligt fodboldspillerne har til sagen.

Hvis fodboldens største stjerner nogensinde har været at betragte som overjordiske mennesker
med fodboldstøvler på, må de efterhånden snarere i stedet være at anse som moralsk fordærvede
mangemillionærer. Med fodboldstøvler på.

Siden mit første opråb på POV om FIFA’s forestående, vanvittige VM-slutrunde, har sagen udviklet sig. Negativt. Ja, til det tragiske faktisk. I februar afslørede avisen The Guardian at 6750 gæstearbejdere fra Nepal, Bangladesh, Indien, Sri Lanka og Pakistan er døde, efter at Qatar fik tildelt værtsrollen for VM-slutrunden.

Det kan ikke bekræftes, at alle disse er døde i forbindelse med stadionbyggerierne, men det antages, at det er en betydelig del af dem. For i et land, hvor der ses stort på menneskerettigheder og hvor emiren ikke engang vil give hånd til kvindelige fodbolddommere, tager man det ikke så nøje, om folk dør. Der skal bygges stadioner til det PR-projekt, VM-slutrunden er for dem. Alt skal skinne pænt og rent og så må man håbe, ligene bliver ordentligt begravet.

Møder man op, bakker man op

Herhjemme er der lige nu et borgerforslag, der opfordrer til en boykot af VM-slutrunden. Fodboldfans har det ofte med at blive udskammet, men lige nu ligner de faktisk de eneste i denne sag, der har deres moralske kompas i den rigtige retning.

Samtidig har Ekstra Bladets journalist Jan Jensen og Tipsbladet ligeledes ivrigt forfulgt de talrige skandaler, der knytter sig til den forestående VM-slutrunde. Men lige om lidt tager DBU og det danske landshold alligevel hul på den kvalifikationsturnering, der skal sikre, at de kan komme ned og spille fodbold på stadioner, der er bygget under slavelignende forhold, og som har kostet tusinder af fattige arbejdere livet.

Møder man op, bakker man op. Møder man op, er man med til at legimitere hele dette rådne foretagende, og gøre ulovlighederne og forbrydelserne det værd

Kan de ikke selv høre det? Kritikere af en boykot mener, det hjælper mere at møde op og vise sig frem. Men møder man op, bakker man op. Møder man op, er man med til at legimitere hele dette rådne foretagende, og gøre ulovlighederne og forbrydelserne det værd.

Dansk Boldspil-Union befinder sig i lidt af en knibe, da en boykot af slutrunden vil bringe dem i miskredit hos den internationale fodboldorganisation, FIFA, og i sidste ende koste både penge og prestige. Men det koster nu engang at tage ansvar, og hvem ved, om ikke andre lande vil gå med, hvis vi bare tør vise vejen?

Jeg er fuldstændig med på, at menneskerettighederne ikke vil blive bedre i Qatar, fordi Danmark bliver væk. Men det er både indbildsk og naivt at bilde sig ind, at de til gengæld ville blive bedre, hvis vi møder op.

Jeg forstår DBU’s dilemma, og de læner sig op ad Amnesty International, der heller ikke opfordrer til en boykot. Men Amnesty forholder sig til menneskerettigheder, DBU har også et ansvar for fodbolden. Skal den virkelig stå model til det her?

Danmarks Idrætsforbund har for nyligt været ude og sige, at dem der bliver væk også fraskriver sig retten til at kritisere. Men hvad er det dog for en holdning? Selvfølgelig gør man ikke det. Tværtimod viser man da – ved netop at blive væk fra festen – at man mener det, man siger. Og at man tør handle på det.

Hvad siger spillerne?

Hvad angår spillet med den runde bold, er det også på tide, vi tager et kig på selve aktørerne. Dem, det hele handler om. Christian Eriksen, Simon Kjær og hvad de hedder alle sammen, har været bemærkelsesværdigt tavse. For dem, belejligt tavse. Det er også på tide, de bringer sig selv i spil og lægger kortene på bordet. Har de virkelig lyst til at skulle være medvirkende til, at tusinder af fattige gæstearbejdere må lade livet? For det er de. Og det har de været længe.

Det har længe været bevist, at Qatars gæstearbejdere helt grundlæggende dør, mens de bygger store stadioner, der skal bruges til at spille fodbold på. Hvis spillerne meldte fra, ville der ikke være nogen til at bruge dem. Dét pres, spillerne havde kunnet lægge på Qatar, havde været enormt. I stedet er det eneste, der lige nu er enormt, det svigt, disse stenrige fodboldspillere er medskyldige i.

Nu har vi brug for reel handling. Møder man op og spiller fodbold til VM i Qatar, vil historien komme til at dømme en

Så lad os bare i mellemtiden lege, at vi kan adskille sport og politik. Lad os bare lege, at vi er ligeglade med, om VM-slutrunden er placeret i Qatar på baggrund af omfattende korruption. Men lad os lade være med at lege, at spillerne ikke har et ansvar for den retning, deres sportsgren og arbejde bevæger sig i.

Flere af spillerne var hurtige til at bøje knæet i forbindelse med Black Lives Matter-protesterne. Godt! Men det var også en ganske gratis omgang. Det er for nemt at tro, at man så holder sin sti ren med bare det. Det var en ren symbolsk handling.

Nu har vi brug for reel handling. Møder man op og spiller fodbold til VM i Qatar, vil historien komme til at dømme en. Ja, det vil da være fedt at spille VM-slutrunde i 2022, men vil det virkelig være fedt, at have deltaget i VM 2022? Den optræden vil forfølge en resten af livet. Og efterlivet.

Lad os nu sige fra. Lad os vise, fodbolden ikke skal være et legetøj i hænderne på olierige stater, der sætter PR-projekter over menneskeliv.

Så selv hvis ikke I vil stå op for de døde fremmedarbejdere, så gør det i det mindste for fodbolden. Vis, at den ikke er til salg. Vis, at den ikke skal blive det næste offer.

LÆS ALLE MAGNUS SØNDERGAARDS ARTIKLER HER

Topfoto: Brasiliens præsident Jair Bolsonaro under et besøg på stadium Al Janou, et af de nyopførte stadiums, som skal bruges under Verdensmesterskabet i Qatar 2022.
Palácio do Planalto, Flikr/Wikimedia Commons
Indsat: VM i Qatar 2022-logo, Wikimedia Commons

Magnus Søndergaard

Magnus Søndergaard er født 1989 i Viborg. Han er uddannet cand.mag. i dansk og historie fra Roskilde Universitet, og arbejder til daglig som gymnasielærer. Han interesserer sig primært for – og skriver derfor om – nyere historie, litteratur, fodbold og fankultur.