Flugten til Amerika – drømmelandet set af Kafka og som musical

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Der er et opgør med traditionen og en åbning mod en ny, men også usikker tid. Hos de undertrykte og forfulgte jøder i Ukraine i Spillemand på en tagryg rettes drømmen mod Amerika. Præcis samme Amerika, som den jødiske Franz Kafka skrev sin absurde fortælling om, men uden samme begejstring for drømmelandet. Den ene opføres på Det Ny Teater, den anden på Nørrebro Teater.

Nørrebro Teater: Amerika

Det Ny Teater: Spillemand på en tagryg

Tevye og hans landsbyfæller søger mod Amerika efter russiske pogromer i årene efter 1905. Franz Kafka, der nok var jøde, men også velintegreret i det Østrig-Ungarske borgerskab som jurist, skriver sin absurde immigranthistorie nogenlunde samtidig, men får den først udgivet efter sin død i 1927. Han kendte til flugten, ikke til udfaldet.

Det står en frit for at se det som modhistorier om ud- og indvandring

Sholem Aleichems historier om Tevye og hans landsbyfæller blev skrevet 1894-1916 – baseret på egne oplevelser som russisk emigrant (i øvrigt med København som mellemstation) – men først omskabt til musical i 1964. Altså set med tilbageblikkets klarsyn. Hvor drømmen om Amerika i hvert fald var gået i opfyldelse for de mange jøder i amerikansk showbiz.

Så det står en frit for at se det som modhistorier om ud- og indvandring.

Tommy Tevye Kenter

Som enkeltstående værk er Spillemand på en tagryg på Det Ny Teater en fest. Tommy Kenter, der debuterede på samme scene som 10-årig, er nærmest født til at spille Tevye. Eller også gør han bare figuren til sin med hud og hår.

Tevye holder sin løbende dialog med Gud, men det er umiskendeligt Tommy Kenters betoninger. Jøderne – det udvalgte folk – har en kontrakt med Gud. Tevye accepterer nok Guds vilje, for Gud har jo travlt med naturkatastrofer, krige og så meget andet vigtigt, men Tevye vil altså godt lige diskutere nogle af detaljerne i kontrakten.

Den kærlighed

Det gælder ikke mindst hans fem døtres giftermål, hvor de tre ældste efter tur trodser traditionerne i stadig højere grad. Han er egentlig meget moderne i sin ånd, når han gang på gang slækker patriarkatets bånd, og lader kvinderne løbe med sejren.

Der bliver klappet i takt, og det er svært at sidde stille med fødderne

Det sætter ham i en klemme, når han velsigner datteren Tzeitels ægteskab med den fattige skrædder Motel, mens hans kone Golde drømmer om at gifte Tzeitel væk til den gamle, men rige slagter, Lazar Wolf. Det har ægteskabsmægleren Yente nemlig arrangeret. Godt Tevye er lidt af en lurendrejer.

Hvad er det dog for et spørgsmål at stille efter 25 år og fem børn? Tommy Kenter spørger AnnMari Max Hansen, Elske du mig?

Ikke at et arrangeret ægteskab ikke kan være kærligt. Tommy Kenter spørger i duet med AnnMari Max Hansens Golde ”Elsker du mig”, så ikke et øje er tørt.

Tradition og tilpasning

For først og fremmest er Spillemand på en tagryg selvfølgelig musical med kletzmermusik, fantastiske dansenumre og hitsange som ”Traditioner” og Giro 413-klassikeren ”Hvis jeg var en rig mand”. Der bliver klappet i takt, og det er svært at sidde stille med fødderne.

Sabbat-måltid eller nadver; venner inviteresind og maden deles og fællesskabet bekræftes i Spillemand på en Tagryg

Hvad traditionerne angår, er det næppe nogen tilfældighed, at sabbat-måltidet i de velintegrerede jødiske musical-skaberes version får en klar karakter af nadver. Med det klare budskab, at minoritetens fremmedhed måske slet ikke er så fjern fra os igen. Tilpasning og tolerance er en mulighed.

Det ender som bekendt galt for Ukraines jøder, som bliver fordrevet og søger mod Vest (så langt pengene rækker); til Polen, til Tyskland, til Danmark, England og allerhelst til Amerika.

Håbets fakkel og dommens sværd

I Franz Kafkas Amerika er hovedpersonen, Karl Rossman, også på flugt, dog ikke nær som heroisk som jødernes. Han har simpelthen gjort en stuepige gravid, en 20 år ældre stuepige. Han er forståeligt nervøs ved mødet med mulighedernes land, for i hans øjne løfter Frihedsgudinden ikke håbets fakkel, men dommens sværd.

Billedet af den udbytning indvandrerne blev udsat for, når de skulle finde et ståsted i en ny verden, hvor de ikke engang talte sproget, er ikke helt skudt ved siden af. Amerika indeholder er klar kapitalismekritik. Alle udnytter alle. Det gælder bare om at blive placeret højt nok i hierarkiet til at kunne udnytte flere, end man selv bliver udnyttet af.

Kapitalisterne er karikaturer – flommefede eller med høj hat – og Delamarche og Robinson, som Karl slår sig sammen med, oser af herre-tjener forholdet mellem Pozzo og Lucky i Becketts Mens vi venter på Godot

I alle tilfælde er Amerika et sted, der er for stort til, at Karl kan forstå det. Det bliver en – nå ja – Kafkas labyrint. Han bliver nok hjulpet af sin rige onkel Jakob og omgås hans rige venner, men altid er det noget for noget, og da Karl ikke har noget, bliver han udnyttet.

Absurde vagabonder

Udnyttelsen har også en seksuel dimension, hvor man tager eller bliver taget. I forestillingen meget grafisk, når Trine Pallesen i et grotesk fedmekostume som den tidligere berømte sangerinde Brunelda lader sig betjene af både Karl og hans to vagabondvenner Delamarche og Robinson.

I sin opsætning trækker Nikolaj Cederholm på det absurde teater. Kapitalisterne er karikaturer – flommefede eller med høj hat – og Delamarche og Robinson, som Karl slår sig sammen med, oser af herre-tjener forholdet mellem Pozzo og Lucky i Becketts Mens vi venter på Godot (som ganske vist først så dagens lys i 1952).

Karl og hans vagabondvenner går og går (på drejescenen) og kommer ingen vegne i den i øvrigt vidunderligt fantasifulde scenografi i Amerika

Nikolaj Jørgensen er uskylden selv som Karl. Han demonstrerer endnu engang sine evner for fysisk komik ikke mindst i samspil med Kristian Holm Joensen, som den fordrukne Robinson. Det er ren slapstick.

Rundt på gulvet i labyrinten

Ellers gør Amerika en dyd ud af nødvendigheden, hvor de syv skuespillere (+ en musiker) skal agere 49 figurer. Nogle gange synes de at bære karaktertræk over fra figur til figur – og nogle gange er de flere om samme figur, så personerne kan se sig selv gå ud ad en dør, når de går ind ad en anden.

Nikolaj Cederholm har en fest med det absurde teater og scenografien, med slapstick og overdrevne kostumer og med anakronistisk brug af moderne sange i forestillingen

I denne mentale og fysiske labyrint kan vi som publikum sagtens føle Karls magtesløshed over for Amerika og Systemet. Hvad er meningen? Tjah, der er måske i virkeligheden ikke nogen. Selv de spæde håb om venskab og kærlighed bliver knust i Systemet. Men der er meget humor i håbløsheden – det er til at grine ad tilværelsens absurditet.

Et problem med Kafkas Amerika er, at den er et uafsluttet værk. Der er ingen slutning, lykkelig eller ulykkelig. Vi kan tolke på noter og skitser til kapitler, der aldrig blev færdige. Det er op til os selv, når vi læser. Men et drama skal have en afslutning.

Nikolaj Cederholm har en fest med det absurde teater og scenografien, med slapstick og overdrevne kostumer og med anakronistisk brug af moderne sange i forestillingen. Det er alt sammen tolkning. Men han er fedtet, når det kommer til at fortolke Kafka med den slutning, som han har ladet stå åben til eftertiden.

To menuer

I det lys står Amerika tilbage som en flot, spraglet og til tider særdeles underholdende skitse. Men også som restaurantens menu, hvor desserten aldrig bliver serveret. Men som Tevye ville have bemærket, så har Gud ikke lovet os nogen dessert. Derfor fire stjerner til Amerika.

Kafkas lille menneske er dømt til ensomhed i Amerika – i modsætning til den lille mand, Tevye, der trods alt har sin Gud, sin familie og sin tradition

Spillemand på en tagryg, som i parentes bemærket havde danmarkspremiere netop på Nørrebro Teater i 1966, er derimod den store menu inklusive vinmenu. På Det Ny Teater er det en chef’s menu, hvor instruktøren Daniel Bohr tolker og lader rollerne få smag af de danske skuespillere. Det er musical, når det er bedst, til 6 stjerner.


Spillemand på en Tagryg spiller på Det Ny Teater til 15. december
Med: Tommy Kenter, AnnMari Max Hansen, Jesper Asholt Marianne Høgsbro, Karin Nordly, Isabel Schwartzbach, Lærke Belle Juul Hansen, Sebastian Harris, Kristian Rossen, Markus Emil Borg og mange flere.

Iscenesættelse: Daniel Bohr
Manuskript Joseph Stein
Musik: Jerry Bock
Sangtekster: Sheldon Harnick
Oversættelse: Jens Louis Petersen


Amerika spiller på Nørrebro Teater til 3. november
Med: Nicolai Jørgensen, Martin Greis-Rosenthal, Moly Egelind, Trine Pallesen, Torben Zeller, Rikke Bilde, Kristian Holm Joensen, Rasmus Hammerich, Patrick A. Hansen, Thomas Hamilton (musiker)

Instruktion og dramatisering: Nikolaj Cederholm
Efter Franz Kafkas roman


Foto: Amerika – Büro Jantzen.
Foto/topfoto: Spillemand på en tagryg – Miklos Szabo.

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur