DEMOKRATI // KOMMENTAR – Hvordan står det til med demokratiet? Ja, det afhænger nok af, hvem man spørger, skriver Finn Wiedemann. For nylig drog professionelle meningsdannere til Folkemødet i Allinge – en begivenhed, der af mange bliver kaldt demokratiets fest. Hvis man spørger dem, der var med til festen i Allinge, mon så ikke de synes, det går meget godt med demokratiet? Det er altid rart at være til fest. Men vi ved jo godt, at fester ikke er for alle, og at nogle bliver inviteret til flere fester end andre.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En kendt professor fortalte på de sociale medier, at vedkommende skulle deltage i op imod 15 forskellige debatarrangementer, som spændte over emner som børns manglende madlavning, kunstig intelligens og trivsel i skolen. Måske afspejler det netop et af problemerne: Nutidens demokrati er ikke for alle. Demokratiet er blevet professionaliseret.
Jeg deltog ikke selv i festen. Måske fordi jeg er en introvert type, som ikke finder den store glæde i at gå fra fest til fest. Når jeg indimellem vågner op en sen nattetime med sved på panden og bankende hjerte, er det, fordi jeg har haft mareridt om, at verden er blevet forvandlet til et langt cocktailselskab, hvor man mingler og netværker og tager selfies til brug for de sociale medier, så man kan fortælle sine såkaldte følgere, at her er jeg.
I stedet for at tage til fest blev jeg, kedelig som jeg er, hjemme og kiggede lidt i de tre bøger, som Magtudredningen netop har udgivet. Konklusionen i dem er, lidt hurtigt sagt, at demokratiet er en fest, hvor der bag det pæne ydre og de mange skåltaler er en række problemer.
I dag vurderer flere danske borgere, at demokratiet står svagere end tidligere. Hvis vi kigger ud i verden, er det tydeligt, hvordan autokratiske styreformer har vundet frem i mange lande
Magtudredningen 1.0 stammer fra 2003. Her var konklusionen, at det danske demokrati var stærkt og robust. I Magtudredningen 2.0 er konklusionen, at der er revner og sprækker i fundamentet, som forfatterne skrev i en fælles kronik, der introducerede det foreløbige arbejde. Nogle af revnerne er små. Andre er alvorlige og kritiske.
I dag vurderer flere danske borgere, at demokratiet står svagere end tidligere. Hvis vi kigger ud i verden, er det tydeligt, hvordan autokratiske styreformer har vundet frem i mange lande, og at demokratiske principper i stigende grad bliver knægtet og tilsidesat. Den stærke mand er igen blevet populær. Det er blevet rovdyrenes tid, som forfatteren Giuliano da Empoli kalder sin bog, der lige er udkommet på dansk.
Demokratiets tre opgaver
Forfatterne til Magtudredningen skriver, at et velfungerende demokrati overordnet skal løse tre opgaver: Det skal inkludere borgerne, så de oplever sig som medborgere. Det skal sikre demokratisk viljesdannelse, sådan at borgerne er oplyste. Endelig skal det træffe beslutninger, sådan at samfundets og borgernes problemer bliver løst, f.eks. gennem en klar og tydelig ansvarsfordeling i beslutningstagningen.
Fakta er imidlertid, at vi nu ekskluderer stadig flere borgere
Inden for alle tre områder er der opstået nye barrierer og problemer. Historisk er flere borgere blevet inkluderet i demokratiet. Valgretsalderen er f.eks. blevet nedsat, og i det små har vi lokal- og brugerdemokrati i mange institutioner og dele af samfundslivet.
Fakta er imidlertid, at vi nu ekskluderer stadig flere borgere. Mange har ikke dansk statsborgerskab og kan derfor ikke deltage. Den større økonomiske ulighed i samfundet skaber tillige øget ulighed i deltagelse. Penge er som bekendt lig med magt og indflydelse. Endelig er der en stor gruppe borgere, som ikke har digitale kompetencer og dermed hverken har adgang til viden eller deltagelsesmuligheder.
Det nye medielandskab
Et andet af problemerne er, at vi ikke længere har del i de samme oplysninger, som skal sikre grundlaget for den demokratiske samtale. I efterkrigstiden var aviser, radio og senere tv det sted, hvor vi hentede fælles information. TV-Avisen havde langt op i 1980’erne 2,4 millioner seere. I dag er tallet under 500.000.
Det samme mønster gælder for aviserne. De fleste, der har et papirabonnement, er over 55 år. Under 40 år har ganske få et abonnement. En del yngre holder dog netavis, men de får i overvejende grad størstedelen af deres information fra sociale medier. I 2022 begyndte danskerne samlet set at bruge mere tid på de nye medier end på de gamle – altså tv, radio og trykte aviser.
Hvor vi tidligere fik nogenlunde den samme information, får vi i stigende grad nyheder og informationer efter smag, præferencer og interesser
Hvor vi tidligere fik nogenlunde den samme information, får vi i stigende grad nyheder og informationer efter smag, præferencer og interesser.
Camilla Mehlsen, som for nylig har udgivet bogen Hvordan er nyhedsinfluencerne blevet en magtfaktor, formulerer det sådan, at vi er gået fra at have én medievirkelighed til at have mange. Hun beskriver, hvordan vores medievirkelighed har ændret sig, og hvordan såkaldte nyhedsinfluencere spiller en større rolle i nyhedsbilledet.
Groft sagt kan man sige, at vi i stigende grad har forladt de gamle medier til fordel for nyhedsinfluencere, som dermed i stigende grad får del i magten og bestemmer, hvilke nyheder vi får adgang til. De har typisk mange følgere, nogle over 100.000. Dette gælder især i udlandet.
Influencerne har en personlig stil og tone og skaber et personligt og autentisk forhold til deres følgere. Der er tale om såkaldt medieret intimitet eller en parasocial relation, som Mehlsen skriver. Jo tættere et bånd man formår at skabe til sine følgere, desto bedre.
I morgen vil mediebrands være ansigter – ikke logoer. I USA finder vi megainfluencere som f.eks. Joe Rogan og Tucker Carlson. Efter Trump var blevet præsident, takkede han Rogan. Kort før valget deltog Trump i et tre timer langt interview med Rogan. Trump vandt ikke valget på grund af Rogan, men Rogan bidrog i høj grad til det gode resultat.
Potentielt kan nyhedsinfluencere nå nye mennesker og dermed bidrage til oplysning, men de er ofte en broget flok. I USA er mange nyhedsinfluencere højreorienterede og mænd. De er ikke underlagt journalistiske principper eller objektivitetskrav. Dertil kommer, at tech-giganternes algoritmer fremmer bestemte influencere og deres historier.
Vi har altså i stigende grad ikke længere en fælles virkelighed, ligesom traditionelle medier mister terræn til fordel for nyhedsinfluencere, som ikke er forpligtet på en oplysende samtale. Det er et demokratisk problem. Uden fakta har vi ingen sandhed.
Ifølge filosoffen Hannah Arendt er sandhed afgørende for, at vi kan handle frit og ansvarligt. Når forpligtelsen på sandhed forsvinder, undermineres vores fælles virkelighed og værdighed. Vi mister tilliden til samfundets institutioner. Den personlige tillid erstatter tilliden til ekspertsystemet.
Bliver borgernes og samfundets problemer løst?
Det tredje spørgsmål, Magtudredningen rejser, er, om borgernes og samfundets problemer bliver løst. Det emne er ligeledes udfordret. Færre er medlemmer af et politisk parti – i dag under 3 procent. Partierne er ikke længere brede folkelige bevægelser. For nogle partiers vedkommende er medlemsskaren særdeles lav. Det gælder især nye enkeltmandspartier som Moderaterne og Danmarksdemokraterne.
Professionaliseringen af det demokratiske rum
Endelig er der sket en professionalisering af det demokratiske rum. Politikere bruger i stigende grad deres karriere som springbræt til indflydelsesrige stillinger i store virksomheder og organisationer. Tidligere topembedsmænd og spindoktorer skifter til lukrative stillinger eller opretter kommunikations- og rådgivningsvirksomheder med speciale i, hvordan man interagerer med det politiske system.
Demokratiet er i stigende grad sovset ind i et professionelt lag. Tænketanke, professionelle kommunikatorer og spindoktorer påvirker i stigende grad det politiske indhold og dets beslutninger.
Hvem taler de svages sag?
Hvorfor er der f.eks. kun ganske få medier, der tematiserer, at vi har fået en ny kontanthjælpsreform, som vil øge uligheden og sende en stor gruppe borgere under fattigdomsgrænsen? Hvem taler kontanthjælpsmodtagernes og de svages sag? Næppe nogen af de tidligere politikere, der har fået direktørposter, eller tidligere embedsmænd og spindoktorer, der mod betaling lobbyer for organisationer og virksomheders “gode sager”.
Der er mere end nogensinde grund til at holde den demokratiske fane højt og tale demokratiet op i takt med, at det globalt får sværere vilkår. Omvendt er det bekymrende, at demokratiet i stigende grad har udviklet sig til en fest, som færre deltager i, og hvis grundlag er udfordret. Det er i høj grad repræsentanter fra samfundets øverste hylde, der deltager aktivt i demokratifesten. Det gælder også den fest, som for nylig blev afholdt i Allinge.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og