Kinas parlament, Den nationale Folkekongres (NPC) og den tilhørende rådgivende (ældre-)forsamling, har holdt sin årlige samling, og begivenheden var præget af et lag elegant fernis af moderne kommunikation – ganske som forventet skriver Mette Holm. Målet for økonomisk vækst blev skruet ned til 6,5 procent. Politiske perspektiver hørte man derimod ikke meget til; det kan synes sært, men ikke i Kina, hvor uenigheder og store spørgsmål behandles for lukkede døre, mens Kinas enevældige Kommunistparti sætter alle sejl ind på at udstråle enighed og harmoni.
I år var der særlig grund til at få det hele til at glide, for til efteråret holder Kommunistpartiet kongres, som det sker hvert femte år. Her kan man vente udskiftninger i toppen, dog ikke af præsident- og partichefen, Xi Jinping. Det blev der ikke talt om på Folkekongressen i den forgangne uge. Ved parlamentssamlingen i marts 2012 forud for partikongressen det år var der vilde improviserede pressekonferencer og magtopgør for næsten åbent tæppe, hvilket resulterede i total mørklægning i medierne, sociale såvel som de statslige.
Den slags grus var maskineriet fri for i år. Møderne med de i alt godt 5000 delegerede i NPC og CPPCC, populært kaldet ’de to samlinger’, i Folkets store Hal i Beijing i de to første uger af marts var en blankpoleret succes. Folkekongressen er formelt lovgivende forsamling. I praksis udfører den Kommunistpartiets beslutninger. CPPCC er en slags senat med 2237 fremtrædende kinesere, pensionerede politikere og militærfolk, skuespillere, kulturpersonligheder, idrætsstjerner og forretningsfolk, hvis formelle opgave er at rådgive Folkekongressen.
Kinas forfatning lover tredeling af magten, men i praksis flyder der det hele sammen, så lovgivnings- og regerings- såvel som domstolsanliggender er ét fedt. Dertil kommer, at der i præamblen til Kinas forfatning klart og tydeligt står, at hele molevitten er underlagt Kommunistpartiets forfatning.
Medieoffensiv
Ministerpræsidenten præsenterede regeringens årsrapport, der i år var udstyret med en QR-kode til en video, der på mindre end tre minutter i letfattelige plancher opsummerede regeringens storslåede bedrifter i det forgangne år.
Videoen var også til ’almindelige’ mennesker, så de kunne få forklaret magthavernes mageløse indsats.
Et eksempel (på engelsk) på kinesisk politik for dummies. Det handler om den 13. femårsplan, 13.5, som præsident Xi Jinping introducerede i fjor. Uanset den fornøjelige indpakning bliver man ikke klogere på planens faktiske indhold
Tag f.eks. regeringens løfte på de to samlinger i fjor om at bygge seks millioner små boliger til migrantarbejdere og andre uden eller med ringe bolig; tænk, der blev bygget 6,06 millioner Der blev fremsat løfter om at investere 165 millioner yuan i nye motorveje, også dér overgik regeringen sig selv ved, fortæller videoen, at bygge og udbedre motorveje for næsten 178 millioner yuan. Det kunne lyde som en beskeden budgetoverskridelse, men fremstilles som en regering, der holder hvad den lover. Videoen nævnte ikke, at de 100 rigeste medlemmer af CPPCC er dollarmilliardærer; det er næsten ligesom i Amerika.
Ministerpassagen – at sammenligne med Vandrehallen i Folketinget – fik på forhånd massiv pressedækning, fordi journalister i fjor fik lov at stille hele 70 – siger og skriver halvfjerds – spørgsmål til de delegerede og ministrene, når de gik ad Ministerpassagen til Folkekongressen. I år kunne journalisterne scanne en QR-kode og sende spørgsmål til pingerne på vej gennem Ministerpassagen, omend de ikke blev lovet – og stort set heller ikke fik – svar på deres spørgsmål.
Videoen nævnte ikke, at de 100 rigeste medlemmer af CPPCC er dollarmilliardærer; det er næsten ligesom i Amerika.
Parlamentets brug af QR-koder fik vældig dækning i kinesiske medier. Også de kinesiske mediers nye gadgets fik megen omtale, sidste års store dille, selfiestængerne, var i år skiftet ud med panoramakameraer. Politiet måtte til gengæld nøjes med de samme segways som i fjor. Også grafikerne bag videoen med nøgletal og bedrifter blev i sig selv en kæmpe nyhedshistorie i Kina. Det nationale TV kørte quizzer, hvor man kunne gætte på hvem der er – og ikke er – CPPCC-delegerede. Spørgsmålene var ikke svære, og det hele skal give indtryk af åbenhed.
Ved NPC’s åbning sang de 2862 delegerede nationalsangen. Ministerpræsidenten, Li Keqiang, brugte over en time på at læse regeringsrapporten højt fra talerstolen. Det er altid en fornøjelse at sidde på pressepladserne i Folkets store Hal og nyde lyden af små 3000 mennesker vende side nøjagtig samtidig, svuuusj, mens de, side for side, følger med i ministerpræsidentens tale. Og med Kinas nye mediestrategi kan man følge med helt hjemme fra sit skrivebord i København.
Moralsk oprustning
Kinas præsident, Xi Jinping, og hans umiddelbare underordnede er bekymrede for unge kineseres moralske og ideologiske udvikling. Xi erklærede allerede i december, at Kinas universiteter skal være ”Partiets ideologiske højborge”, tjene Partiet og fremme socialismen. På Folkekongressen fulgte undervisningsministeren, Chen Baosheng, op med krav til universiteterne om at gøre ideologitimerne mere ”trendy” og appellerende for de unge.
Undersøgelser på de højere læreanstalter afslører, at ”opmærksomhedsniveauet i timerne med tankeskoler og politisk teori er lavt. Folk er fysisk til stede, men ikke mentalt,” sagde Chen. ”Timerne er ikke tilpasset deres behov. Formen er måske gammeldags, grebene primitive og indpakningen utidssvarende.” Chen lancerede oprustning af obligatoriske universitetsfag som traditionel kinesisk kultur, revolutionskultur og avanceret socialistisk kultur.
Led i samme opdragende felttog er introduktionen af Sesam Kreditscore, et kompliceret pointsystem, der opregner den enkelte kinesers sociale kreditværdighed, målt på dyder som loyalitet over for Kommunistpartiet, lydighed over for staten, evnen til at tilpasse sig Kinas særlige markedsøkonomiske variant af socialismen samt f.eks. venner, vaner, tro, arbejde (eller manglende samme), arbejdsmoral, kreditværdighed, trafikbøder og meget mere.
Det er personprofiler tegnet af big data på et system, der hedder Sesam (som ejes og drives af Ali Baba – der jo sagde Sesam luk dig op! Kinas største internetportal, hvis ejer, Jack Ma, i øvrigt også sidder i CPPCC). Unge kinesere flasher gerne en høj sesamscore på de sociale medier eller hos ægteskabsmægleren (meget mere om sesamscoren). Systemet er endnu kun i sin vorden, men skal være helt udfoldet i 2020.
Militær oprustning
Folkekongressens talsperson, Fu Ying, oplyste, at Folkets Befrielseshær, PLA, står over for store opgaver som beskyttelsen af Kinas suverænitet, opretholdelsen af regional sikkerhed og at forhindre udenlandske styrker i at ”blande sig i stridighederne i Det sydkinesiske Hav” – rettet nærmest direkte til USA, hvis 7. Flåde holder til i Stillehavet og beskytter Taiwan og amerikanske interesser i området. Hun sagde, at Kina, der i dag kun har ét hangarskib, vil bygge yderligere fire eller fem.
PLA har 2,3 millioner mand under våben. De skal trimmes til to mio. for at frigøre penge til modernisering og udvidelse af teknisk kapacitet. Officielt stiger militærbudgettet en lille smule til 1,3 procent af BNP. Det præcise beløb er ukendt, men 150 milliarder dollars eller deromkring, en fjerde- eller femtedel af USA’s. Med til historien hører, at de enorme summer, der bruges til at opruste og forsvare øerne i Det sydkinesiske Hav, som Kina og flere andre lande gør hævd på, ikke kommer fra militærbudgettet, men fra Hainan-øens lokale udviklingsbudget.
Kinas præsident, Xi Jinping, og hans umiddelbare underordnede er bekymrede for unge kineseres moralske og ideologiske udvikling.
Den anspændte situation omkring Nordkorea blev kun strejfet under ministerpræsident Li Keqiangs afsluttende pressekonference, hvor han advarede om, at ”spændingerne på den koreanske halvø kan føre til konflikt,” og at ”det er sund fornuft, at ingen ønsker kaos på deres dørtærskel.” Han nævnte ikke den tilhørende strid med Sydkorea og USA om amerikansk opstilling af missilforsvar i Sydkorea som reaktion på Nordkoreas atomoprustning. Regeringen i Seoul siger, det er nødvendigt; lederne i Beijing siger, det (også) er en trussel mod Kina.
Den tidligere handelsminister med ansvar for handelssamarbejdet med Nordkorea erklærede endda, at forbindelserne mellem Kina og Nordkorea er ”fuldkommen normale” – en uforfalsket underdrivelse. Men sandt er det også, at omverdenen forestiller sig, at Beijing har langt større indflydelse på Kim Jong-un i Nordkorea, end tilfældet vitterlig er.
Konkret i Kina udmønter striden med Sydkorea sig bl.a. i, at myndighederne har lukket den sydkoreanske supermarkedskæde Lottes butikker, aflyst koncerter med sydkoreanere, foranlediget folk til at holde op med at høre det ellers meget populære sydkoreanske popmusik, K-pop, bruge koreansk kosmetik og se sydkoreanske sæbeoperaer.
På sin pressekonference advarede Li Keqiang med slet skjult reference til USA mod at indlede en ny Kold Krig og opfordrede USA til, at de to lande i fællesskab må bringe forholdet fremad. USA’s præsident Trump kom dårligt fra start i det følsomme forhold til Kina, men begge parter tilstræber normalisering (læs mere om den sag her).
Li erklærede til gengæld, at han vil føre ægte krig for at beskytte Kinas blå himmel – en poetisk omskrivning af den frygtindgydende forurening, der har været prisen for Kinas heftige økonomiske udvikling de seneste 35 år, og som tager livet af mindst tre mio. mennesker hvert år. Kina er – meget sent, men dog prisværdigt – begyndt at gøre en vældig indsats for at bekæmpe konsekvenserne af klimaforandringer og er nu nærmest foregangsland på området.
Det usagte
Nok så vigtigt er alt det, der ikke blev talt om på de to samlinger i år: Korruption, der er et enormt problem i Kina, blev kun strejfet som netop det. Jagten på ”finanskrokodiller”, de store forretningsfolk med nære forbindelser til magthavere, som tjener vældige summer på grund af gode forbindelser, skatteunddragelse og anden uskik blev ikke omtalt, ejheller en ny, stor anti-korruptionsstyrelse, der skulle være under opsejling.
Andre væsentlige og følsomme spørgsmål som den forestående 19. kongres i Kinas Kommunistparti, menneskerettigheder samt det tibetanske og det uighuriske mindretal i hhv. Tibet og Xinjiang blev heller ikke nævnt.
Topfoto: Carsten Gyrn
Synes du om artiklen? POV lønner ikke sine skribenter. Du kan donere et beløb for artiklen til mig på MobilePay: 28 12 53 00
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
