Felix E. Feists sort/hvide, skarptskårne gangsterfilm på Cinemateket

i Kultur/Film af
FILM // ANMELDELSE – Filminstruktør og TV-producer Felix Feist er i årevis blevet ”glemt” i filmhistorien, hvorfor jeg heller aldrig havde hørt om denne flittige amerikanske ”noir”-filminstruktør, før Cinemateket i de første dage af december måned præcenterede mig for et lille mirakel af en gangsterfilm, Tomorrow Is Another Day fra 1951 med Ruth Roman og den flotte Steve Cochran i hovedrollerne.

Feist er mest kendt for sine prægtige sort/hvide skarptskårne gangsterfilm fra filmstudiet RKO, The House of Noir. RKO, grundlagt i 1928 som RKO – Radio Pictures turde tage chancer, og lod i 1933 (samme år som King Kong) den kun 23-årige Felix Feist debutere med Deluge, en film om verdens undergang og den totale ødelæggelse af New York med imponerende jordskælv og kæmpetsunamier. Efter sigende havde ingen før eller siden  set så utrolige optagelser!

Inden Feist i 1947 får en kontrakt med RKO, arbejder han bl.a. hos Universal, hvor han instruerer musicalen This Is the Life med stjernen Donald O’Connor, der straks efter 1944 er ved fronten i anden verdenskrig; han overlever heldigvis, så han i 1952 kan synge og danse i Singing In the Rain.

Cinematekets lille serie indeholder desværre kun fire film, heraf kun to fra RKO; yderligere 9 RKO-produktioner er programsat i denne serie om Felix E. Feist og The House of Noir, men  Covid-19 har lukket for alle danske biografer! Så jeg nåede kun at se ganske få af disse vidunderlige tilbud.

Fra spillefilm til TV

Serien startede med Warner-filmen Tomorrow Is Another Day: Efter 18 år i fængsel lukkes Bill ud, helt sikker på aldrig at vende tilbage. Uheldet er ude; kort efter er han kommet i slagsmål, og mens han kæmper mod en vred detektiv med en revolver i hånden, mister han bevistheden. Er han mon nu atter blevet morder?

Sammen med sin nye veninde Kay flygter han til Californiens Salina-distrikt og får arbejde som salatdyrker under falsk identitet. Lykken og kærligheden smiler til dem, men et gammelt ugeblad oplyser, at der erudlovet en dusør på en ukendt morder med hans ansigt! Filmen synes at spørge: ”Er det nogensinde muligt at løbe fra sine gerninger?” Den velspillende Steve Cochran er en nydelse, og han fik da også i 1957 hovedrollen i Antonionis fine film Il Grido.

Filmen er takket være adskillige humoristiske indfald, som landbetjentens uvilje mod at lade sig forstyrre i sit pokerspil med kollegerne, og Jimmys sure svigermors vrissen over sin upræcise svigersøn, aldrig rigtig uhyggelig

The Devil Thumbs A Ride fra 1947 er en road-gangsterfilm. En morder flygter fra et bankkup ved at få et lift af en flink handelsrejsende, Jimmy. Ved en benzintank samler de to kvindelige blaffere op. Der snakkes meget undervejs, og den ene kvinde lugter penge. Morderen udmanøvrerer hurtigt Jimmy, bl.a. ved at skifte identitet med ham overfor politiet. Men ejeren af benzinstationen elsker at lege detektiv og har øjnene med sig; gruppens besøg i et sommerhus med masser af whisky opdages af en besværlig og stædig vagtmand.

Filmen er takket være adskillige humoristiske indfald, som landbetjentens uvilje mod at lade sig forstyrre i sit pokerspil med kollegerne, og Jimmys sure svigermors vrissen over sin upræcise svigersøn, aldrig rigtig uhyggelig.

The Devil Thumbs a Ride er en knaldhård perle af en film.

RKO producerede i 1949 gangsterfilmen The Threat, der emmer af brutalitet og uhygge.

Ved et fangeoprør i Folsom Prison slipper storgangsteren Kruger fri. Kort efter kidnapper han sin ærkefjende politibetjent Ray og adskillige flere, bl.a. jazzsangerinden Carol, som han beskylder for at have sladret. De skal alle myrdes, men først skal han have en last igennem til New Mexico; en lastbilchaufør kidnappes, så man kan undgå politiet ved at gemme bilen inde i lastrummet. Det er en kompliceret historie med mange højtråbende gangstere; Rays kloge kone klarer dem alle.

Han havde skabt 20 film i årene 1933 til 53, men gik nu i gang med at instruere og producere TV-serier som The Californian (1957-59) og Peyton Place (1964) og mange mange andre

I 1928 skrev forfatteren Curt Siodmak novellen Donovan’s Brain, en horrorfortælling om en forsker i abehjerner, Patrick Cory, der efter en flyulykke stjæler en millionærs endnu levende hjerne til sine studier. Hjernen manipulerer ved en slags telepati forskeren, der slet ikke kan styre sine nye evner til økonomisk og politisk magt. Hans assistent og kone Ann prøver at stoppe ham, og Hjernen kaster nu sin magi over assistenten, der prøver at skyde sig selv. Naturen blander sig i form af et kraftigt lynnedslag og et nedbrændt laboratorie. Curt Siodmaks broder, Robert Siodmak, filmatiserede novellen i 1942, efter de begge havdeforladt Østtyskland i 1937.

Feist filmatiserede historien for United Artists med Lew Ayres som forskeren og Nancy Davis som Ann i 1937; det blev hans sidste spillefilm.

Han havde skabt 20 film i årene 1933 til 53, men gik nu i gang med at instruere og producere TV-serier som The Californian (1957-59) og Peyton Place (1964) og mange mange andre.

Felix Feist døde i 1965, kun 55 år gammel.


Fotos: Cinemateket. 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Kultur