Far og søn A/S og rockhøvlens rette klinge

af i Kultur/Musik

MUSIK // ANMELDELSER — Mens familieforetagendet The Brotherhood of Sonic Love spiller en beskidt, dyster rock, som peger i flere retninger, bruger den blot 22-årige Oscar Mukherjee udelukkende den amerikanske værktøjskasse i sin sangskrivning – det lyder alligevel dansk.

Når jeg træder mine gymnasielærermokkasiner flade på de københavnske brokvarterer, kigger jeg på logoer, der pryder parkerede varevogne. Logoerne indikerer ofte, at far og søn har slået pjalterne sammen i et firma. En hurtig Google-søgning bekræfter min iagttagelse: Det vrimler med glarmestre, tømrer- og vvs-arbejde, hvor far og søn er gået sammen i skøn forening for at tjene til dagen og vejen.

Da jeg læste pressemeddelelsen til The Brotherhood of Sonic Loves nye plade, tænkte jeg, at det naturligvis ikke kun behøver at være håndværk med træ, metal eller strøm man kan drive familievirksomhed på. Hvor de fleste far-søn-virksomheder skriver regninger ud i dagens lys på grund af samtalekøkkener og faldstammer, uddeler ensemblet The Brotherhood of Sonic Love, med far Asger Westh på sang og sønnen Aksel på kedler, nemlig garagerocklektier, når mørket falder på.

Det er garagerocket og storladent på samme tid, som i sin desperation forsøger at vride sig ud af kælderens fugtige og mørke indre, hvor lugten af publikums våde overtøj river i næseborene, jo længere koncerten skrider frem.

På bandets debutplade Satellite Love er der tydelige Sort Sol-referencer som på det catchy titelnummer, hvor Asger Westh lyder som en veloplagt Steen Jørgensen. Lyden er ligeså dyster og askegrå som coveret og afspejler forsanger Wesths kampe med sig selv. Det er garagerocket og storladent på samme tid, som i sin desperation forsøger at vride sig ud af kælderens fugtige og mørke indre, hvor lugten af publikums våde overtøj river i næseborene, jo længere koncerten skrider frem.

Det er også støjet, langsomt, tungt, ja, punket, men også melodisk og stramt. Bandet dyrker bevidst det dystre, og det giver lyden en natteagtig storbyfornemmelse. Pladen stikker i mange rockretninger fra noise over punk til garage: På Your blood my veins spiller bandet tungt og langsomt. Det er skønt og ikke-nabovenligt.

På Yesterdays drugs pustes der ud med westernguitar, og Westh fortæller om sine dæmoner. Det varer dog ikke længe, før insisterende, skramlede guitarer driver ned ad lydtapetet. På Obsessed er Wesths inspiration fra Lou Reed tydelig, mens bandet lyder som The Strokes i deres velmagtsdage; en stram basfigur er orkesterleder for guitarerne, der præcist ved, hvad de skal spille.

The Brotherhood of Sonic Love ved, hvordan man larmer, men de er også ferme til at bevare melodien. Og så er Satellite Love godt hjulpet på vej af Flemming Rasmussen, der blandt andet har produceret Metallica, som sikkert skruer på knapperne og får bandet til at lyde godt.

Mukherjee – Sentimental Sleep

Den blot 22-årige Oscar Mukherjee, der voksede op i Californien, men flyttede til Danmark som 13-årig, har med Sentimental Sleep begået en fin lille sag af en EP, der spiller på amerikanske tangenter.

Sentimental Sleep lyder flere steder, som hvis Bruce Springsteen havde en fætter, der havde spillet med på Neil Youngs 70’er-plader. Der er med andre ord solide rødder i den amerikanske rocktradition – begejstringen over The War on Drugs er også så tydelig, at inspiration næsten kammer over i imitation.

Nu handler det om at indstille rockhøvlen med den rette klinge, så sangene ikke antager samme form som hans helte.

Not alone, der er EP’ens single, har uden betænkningstid hitpotentiale. Den klistrer sig fast: Det er brylcreme i håret og ud over stepperne. Trommerne og bassen lyder som den gamle motor, der får dollargrinet på highwayen med kaktusser i horisonten til at bevæge sig fremad, inden guitarfigurer og synth kan åbne op for eksplosionen af et omkvæd.

The Road tager Mukherjee med på en mere eftertænksom rejse, der kredser om ensomheden og længslen efter at høre til – er det i Californien eller i Danmark?

Det ved Mukherjee ikke, og uvisheden er en god damp at drive hans rockpram fremad på. Han bruger flittigt fra den amerikanske værktøjskasse: Mundharpe og tekstens kredsen om det tunge hjerte, der bor i et menneske, hvis mest sikre holdepunkt er den kuffert, han altid har med sig på landevejen. Samtidig med det har udtrykket unægteligt aner fra en skandinavisk pop/rock-lyd med et flot, melankolsk vokalarrangement.

Når man skeler til Mukherjees unge alder, er han helt sikkert et navn, vi kommer til at høre mere til i årene, der kommer.

Nu handler det om at indstille rockhøvlen med den rette klinge, så sangene ikke antager samme form som hans helte.


The Brotherhood of Sonic Love: Satellite Heart
Udkommer d. 4. oktober 2019 på Sonic Love Records

Mukherjee – Sentimental Sleep
Udkom d. 13. september 2019 på Mukherjee Records.


Foto af Mukherjee: Frank Nielsen

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.