Myter om sex: Fakta, fiktion og fikse ideer

i Bøger/Kærlighed & sex/Liv & Mennesker af
  1. NY BOG – Sara Skaarups og Per Holm Knudsens “100 myter om sex” er en god lokumsbog. Og det skal forstås positivt. Hvis du hellere vil bruge begrebet ”venteværelsesbog”, er du velkommen. Her er i alle tilfælde mulighed for at bruge et par minutter til at slå ned på mærkelige myter om sex … og blive klogere på fakta, skriver Steen Blendstrup, der anmelder bogen og deler fem nedslag blandt 100 myter om sex.  

Sex har interesseret mennesket til alle tider. Også at tale om sex. Men uvidenhed, overdrivelser, fordomme, traditioner, trosforestillinger og almindelig rygtedannelse har forplumret emnet. I enkelte tilfælde bevidst vildledning.

Vi køber måske ikke enhver myte om sexlivet … men mon ikke der alligevel er noget om snakken?

Et kvalificeret svar

Svaret i Sara Skaarups og Per Holm Knudsens 100 myter om sex er i de fleste tilfælde et nej. Det er også et kvalificeret nej. Myterne efterprøves med eksisterende forskning på området.

Egentlig er det påfaldende, at forskningen i så mange tilfælde berører de gamle (og et par nyere) myter – det ville ikke undre mig, hvis baggrunden for forskningen faktisk var, at nogen har tænkt ”kan det virkelig være rigtigt”?

Sara Skaarup er den ene af bogens forfattere – som blandt andet forklarer, hvorfor hun optræder i rødt på dette billede. Privat foto: Sara Skaarup

Bogen kan på mange måder sidestilles med klassikeren Kvinde, kend din krop. Bortset fra at 100 myter om sex kommer omkring begge køn og seksuelle orienteringer på kryds og tværs.

Man kan faktisk godt læse bogen fra ende til anden og få en solid seksualundervisning ud af det. Og ja, hvis børnene spørger om noget, er den et godt opslagsværk.

“100 myter om sex” en absolut fordomsfri bog, og den er endda skrevet med en god portion humor

Opslagsværk? Det kan da googles. Ja, hvis du besidder tilstrækkelig indsigt til at kunne skelne mellem videnskabelig artikler og populære clickbait-historier med lækre, sexede illustrationer.

Som det fremgår af nogle af opslagene i 100 myter om sex, er forskningen ikke altid entydig, og nogle myter/begreber er derfor omdiskuterede.

Mere både/og end enten/eller

Det gælder både g-punktet og sprøjteorgasmen og PMS. Sara Skaarup og Per Holm Knudsen går forbilledligt til værks og præsenterer gerne flere synspunkter og forskellige forskningsresultater.

I mange tilfælde er deres konklusion, at der er så store individuelle forskelle på folk, at flere forskellige svar er mulige:

For at starte med det sidste, så bliver kvinder både fysisk og psykisk påvirkede af de hormonelle forandringer omkring menstruationen.

Effekten kan bare variere til det stort set ikke mærkbare til en tilstand af øget aggressivitet, raserianfald, panikangst og deciderede selvmordstanker. Man taler i dag om PMDD, Premenstrual Dysphoric Disorder.

Hvad sprøjteorgasmen angår, ender sammenligningen af forskningen med den konklusion, at selv om væsken, der sprøjtes, hovedsagelig er urin, så oplever nogle kvinder, at den indeholder en anden væske, der svarer til den hvidlige væske, som hos manden hjælper sædcellerne med at svømme. Og hvis man i øvrigt nyder det, er det måske også lige meget.

Historien om g-punktet handler om iagttagelser, der har fundet en ny forklaring som følge af senere forskning.

Da man i de senere år – og det er faktisk en ret ny erkendelse – har opdaget, at klitoris ikke bare er ”en lille tap”, men et større indre organ hos kvinden, ser g-punktet ud til blot at være en alternativ måde til at stimulere klitoris.

Normalt eller ej

Og igen – der er individuelle forskelle; selv om punktet eksisterer, er det ikke alle kvinder, der kan opnå orgasme ved at få det stimuleret. Og det bliver den kvinde ikke forkert af.

God sex tager mindst 30 minutter. Illustration: Andreas Erstling

Det er meget sigende, at bogens indledende kapitel (myte 1-10) netop handler om begreberne normalt og unormalt.

Hvis forskningen siger noget definitivt, så er det, at de begreber er overflødige og i værste fald skadelige. Den videnskabelige tilgang er, at x procent fungerer på en måde, y procent på en anden. Uanset procentfordelingen er der ingen grund til at dømme noget som forkert.

På den måde er 100 myter om sex en absolut fordomsfri bog. Den er endda skrevet med en god portion humor, som når afsnittet om onani slutter med en undersøgelse, der viser, at mænd, der onanerer meget gennem årene (eller i det hele taget ofte får udløsning), lader til at have mindre risiko for at udvikle prostatakræft.

Hvortil det tilføjes: Giv en hånd til kræftens bekæmpelse.

De primitive mænd

Bogstavrimet i denne artikels overskrift skyldes selvfølgelig, at herværende skribent kun tænker på én ting … ikke?

Hvordan det egentlig hænger sammen, skal jeg ikke kunne sige. Måske er det simpelthen, fordi der findes flere ”dameblade”, men det kan godt synes som om, at den kvindelige seksualitet – berettiget efter at have været negligeret i århundreder – får broderparten af forskernes opmærksomhed. Der er i hvert fald megen fokus på kvindernes nydelse.

Beklager: En undersøgelse fra 2006 peger på, at rige mænd giver kvinder flere orgasmer

Som 100 myter om sex påpeger, så lider en del mænd under, at de står tilbage med en forståelse af mandens seksualitet som ret primitiv. Både når det gælder rejsningsproblemer og for sen (eller manglende) udløsning, lader mændene til at være ramt af præstationsangst.

Også her er det en god bog at læse. Jo flere myter vi kan få punkteret, desto bedre.

Nå ja – når vi altså ser bort fra den med, at vores kost og livsstil faktisk påvirker smagen af sæden (tip til kvinden: forær din kæreste bogen + en ananas).

Politisk ukorrekt

Nogle myter viser sig nemlig at holde vand. Nogle myter forekommer måske politisk ukorrekte, men de er baserede på biologiske kendsgerninger, som hænger sammen med darwinistisk overlevelse, som den tog sig ud fra vore forfædre og -mødre på den afrikanske savanne.

Beklager: En undersøgelse fra 2006 peger på, at rige mænd giver kvinder flere orgasmer.

Forklaringen er næppe, at disse mænd er bedre elskere, men at kvinderne instinktivt har interesse i at knytte sig til disse mænd, fordi deres succes repræsenterer gode gener (samt evnen til at dele ressourcer med kvinden og hendes børn). Det står under myte 17; at kvinder tænder på mænd med magt.

100 myter om sex er ikke hele sandheden. Der foretages hele tiden ny forskning, og nogle ”kendsgerninger” kan godt vise sig at blive modbevist og komme til at fremstå i et nyt lys, når nye resultater fremkommer.

Den er til gengæld en redelig og saglig (og lejlighedsvis ganske vittig) opsummering i kort form og kommer omkring de fleste emner om den menneskelige seksualitet. Der er er nemlig myter om det meste.

Så en stjerne for hver 20. myte – fem i alt (det ville være for plat at give sex stjerner).

100 myter om sex
Af Sara Skaarup og Per Holm Knudsen
Illustreret af Andreas Erstling
Fadl’s forlag

Uddrag: Fem nedslag blandt de 100 myter om sex

Nr. 22: Mænd tænder kun på perfekte kroppe

Skal en kvinde helst se ud som en supermodel for at tiltrække mænd? Nej – er det korte svar på det spørgsmål. Når vi taler om perfekte kroppe, bliver vi først og fremmest nødt til at inkludere, at alt er relativt, selv ideen om det perfekte. Det, som bliver anset for hot og tiltrækkende, varierer ikke bare fra person til person, men også over tidsperioder.

Ser vi på den historiske udvikling af kropsidealer, har den varieret ganske meget gennem tiderne. Den buttede Venus af Willendorf lignede ikke just sentressernes anorektiske Twiggy, og her 50 år efter er det så et kropsideal med fyldig bag og bryster, men også sportstrænede muskler, mange kvinder stræber efter. Også forskellige kulturer verden over har meget forskellige opfattelser af, hvad den ideelle kvinde er, og idealer skifter hele tiden.

Meget peger på, at det fortrinsvis er kvinder, der har den opfattelse, at deres krop skal være perfekt for at være tiltrækkende. At slanke sig, trimme sig og holde sig selv i form og bekæmpe alderstegn med cremer og ansigtsbehandlinger anses af mange som et nødvendigt onde for ikke at falde i værdi ift. det modsatte køn.

Flere og flere køber også plastiske operationer, der kan rette op på de ”fejl”, som kvinden oplever, kroppen har. Selv med – og måske endda pga. – de mange muligheder for at bearbejde udseendet bekymrer rigtig mange vestlige kvinder sig meget om, om de er attraktive nok.

En af de faktorer, som en del bruger mange kræfter på, er at holde den slanke linje. Det er ofte set, at en kvindes selvværd falder omvendt proportionalt med antal kilo over anbefalet BMI.

Realiteten er dog, at de fleste mænd ikke skænker kvindens præcise vægt mange tanker. Samtidig mener videnskaben faktisk at have kortlagt, hvad det præcis er, mænd finder tiltrækkende ved kvinder. Disse er de overordnede tiltrækningspunkter:

Smal talje

Selvom antallet af kilo ikke er afgørende, er der en særlig kropstype, som udløser en behagelig respons i hjernen på mænd, nemlig timeglasfiguren.

Det har flere forsøg vist, og tendensen ser ikke ud til at være kulturelt betinget. I et af eksperimenterne viste man en gruppe unge mænd en stak fotos af kvinder, der havde fået suget fedt fra taljen og sat det på hofterne og bagen. Alle var enige om, at efter-billederne var mest tiltrækkende.

Forskerne mener, at præferencen for timeglasfiguren hænger sammen med, at brede hofter og smal talje giver indtryk af, at kvinden er særligt fertil, og at mænd uanset kvindens vægt er ”programmeret” til at tænde på den kropsfacon.

Lys stemme

Kvinder, der har en lys og behagelig stemme, opleves som tiltrækkende af de mænd, forskere ved University College London har undersøgt. Kvindestemmer i et relativt højt toneleje synes at lede tanken hen på ungdom, som underforstået signalerer, at kvinden er rask og klar til at føde nogle børn.

Langt, tykt hår

Et flot, stort og sundt hår har altid været på kvinders ønskeliste, og noget tyder på, at det er relevant for kvinder, der gerne vil tiltrække det modsatte køn. Ifølge Business Insider har tysk forskning vist, at hårpragten er ganske væsentlig ift. at blive oplevet som forførende. Ligesom med stemmen opfattes et langt og sundt hår som mere tiltrækkende end tyndt og kort hår, fordi det udstråler sundhed og fertilitet.

Smil og ansigtsmimik

Endelig er der mindst tre attraktive, fysiske træk, som alle kvinder kan tillægge sig, uanset hvordan de er født. Det første af dem handler om, i hvilke folder ansigtet lægges. Undersøgelser fra University of British Columbia i Canada har nemlig vist, at kvinder, der smiler, af mænd opfattes som meget inviterende. Tiltrækningen stiger, hvis kvinden i tilgift har regelmæssige og hvide tænder.

Naturlig makeup

Generelt vil kvinder gerne forskønne sig med makeup, men der er ingen grund til at overdrive. En tung omgang makeup øger nemlig ikke mænds opfattelse af en kvinde som attraktiv.

Research fra University of Bangor viser, at når mænd vises fotos af kvinder med ingen, lidt, meget og endnu mere makeup på, så foretrækker mænd kvinder, der har 40 % mindre makeup på end ”fuld krigsmaling”.

Farven rød

Farven rød er også vældig effektfuld. Ikke bare den klassiske røde læbestift og røde negle, men også en rød kjole eller skjorte tiltrækker mænds opmærksomhed og sporer tanken ind på sex.

Mænd er ikke selv klar over det, og de opfatter ikke en kvinde som hverken sødere eller mere kæresteegnet, fordi hun har rødt på. Ikke desto mindre viser research, at farven signalerer parringslyst, brunst og seksualitet. Rød sender signaler, der ubevidst opfattes af mænd som tillokkende, ligesom farver påvirker en lang række andre dyr.

Nr. 27: Brystkigning fremmer mænds sundhed

Forstil dig, at du som mand kommer lettere nedtrykt til lægen, og det viser sig, at du har problemer med dit hjerte. Lægen ordinerer dig så 10 minutters daglig kiggen på kvindebryster, det vil nemlig hjælpe på både din nedtrykthed, på dine hjerteproblemer og din generelle sundhedstilstand.

Ifølge en undersøgelse refereret mange steder på internettet og i de trykte medier, så offentliggjorde gerontologen Dr. Karen Weatherby en undersøgelse i New England Journal of Medicine omkring år 2000, der beskrev, at 10 minutters daglig kigning på kvindebryster svarede til 30 minutters aerobicmotion. Dr. Karen Weatherby og hendes forskerteam fra tre hospitaler i Frankfurt i Tyskland havde undersøgt 200 mandlige patienter i nogle forsøg:

Halvdelen af mændene skulle dagligt kigge på kvindebryster, mens den anden halvdel skulle afstå fra brystkigning. Forsøget løb over 4 år, og det viste sig ifølge undersøgelserne, at brystkiggerne havde lavere blodtryk, bedre hvilepulsfrekvenser og færre tilfælde af kranspulsåresygdomme end kontrolgruppen.

Dr. Karen Weatherby konkluderede derfor, at ”den seksuelle spænding får hjertet til at pumpe og forbedrer blodcirkulationen.” ”Der er ingen tvivl: Kiggen på bryster gør mænd sundere.” ”Vores undersøgelse indikerer, at hvis mænd foretager denne aktivitet i et par minutter dagligt, så vil de kunne halvere risikoen for slagtilfælde og hjerteanfald.

Vi tror på, at mænd med denne aktivitet kan forlænge deres liv med fire til fem år.” Dette interessante forsøg er flere gange de efterfølgende år blevet viderebragt, senest i 2017. Der er dog det ved historien, at Dr. Karen Weatherby ikke eksisterer, at New England Journal of Medicine aldrig har bragt historien, og at undersøgelserne desværre aldrig er blevet foretaget.

Det er simpelthen en and. Journalister har prøvet at spore, hvor denne vandrehistorie eller myte er blevet fabrikeret. Det er ikke lykkedes at opspore ophavsmændene/-kvinderne, men brystkigningsmyten ser ud til at være startet allerede i 1997.

Når historien kunne få en så stor udbredelse og få mange – ikke mindst mænd – til at tro, at det er rigtigt, så hænger det jo nok sammen med, at mange mænd (og kvinder) faktisk godt kan lide at se på de kvindelige fortrin. Fysiologisk har brysternes størrelse ingen betydning for, i hvilket omfang kvinden kan producere mælk.

Brysternes fremtrædende form må derfor nok have en anden evolutionær funktion: blikfang. Den engelske zoolog Desmond Morris skriver f.eks. i sin berømte bog om mennesket, Den nøgne abe, 1967: ”Kan vi, hvis vi betragter den nøgne abehuns frontale regioner, se strukturer, som muligvis kunne være imitationer af de halvkugleformede balder og røde skamlæber? Svaret er lige så iøjnefaldende som selve hunnens bryster.

Hunnens fremstående, halvkugleformede bryster må være kopier af de kødfulde balder, og de skarpt afgrænsede røde læber omkring munden må være kopier af de røde skamlæber.” Selvom historien om den sundhedsfremmende brystkigning er fake news, så er der ikke tvivl om, at mænd kan have svært ved ikke med fornøjelse at tage kvinders bryster i øjensyn.

Her vil vi så fremhæve, at hvad der glæder og fornøjer os m/k, formentlig har livsforlængende virkning. Så lad os bare kigge videre.

Nr. 31: Kampen om g-punktet

Myte eller ej? Er g-punktet en myte, eller er det virkelig noget, der findes inde i kvindens skede, sådan ca. en pegefingers længde inde og op mod navlen? Kampen har raset mellem forskellige forskere de sidste ti år, således skriver Videnskab.dk i 2010:

”G-punktet ophidser forskere. Franske forskere og gynækologer har hidset sig kraftigt op over en britisk undersøgelse, som afviser g-punktet som en myte.”

G-punktet, eller Gräfenbergs punkt, er opkaldt efter den tyske gynækolog Ernst Gräfenberg, som forskede i starten af sidste århundrede og åbenbart havde sin pegefinger på grundige feltstudier. I 1940’erne beskrev han, at ”en erotisk zone altid kan påvises på vaginas forreste væg langs urinrøret”. Betegnelsen g-punktet kom først efter Gräfenbergs død, nemlig i 1981, hvor nogle forskere opkaldte punktet efter ham.

I 1982 udkom bogen G-punktet – og andre nyere opdagelser vedrørende seksualitet og i 1987 bogen Evas hemmeligheder – en ny teori om kvindelig seksualitet. Begge bøger plæderer for eksistensen af et g-punkt, et særligt lystent punkt i kvindens skede, som måske til dels kunne forklare de såkaldte skedeorgasmer, dvs. orgasmer, der ikke var udløst af en direkte stimulering af klitoris.

I januar 2010 skyder britiske forskere ved King’s College i London teorien om et g-punkt ned og konkluderer, at der ikke er noget fysisk grundlag for at antage, at g-punktet findes. De har lavet en tvillingeundersøgelse af 1.800 kvinder mellem 22 og 83 år, og her var der ikke den fjerneste evidens for eksistensen af et g-punkt.

Den britiske undersøgelse tirrede et hold franske gynækologer, der i februar 2010 samlede sig til en konference for at kritisere undersøgelsen, som de mente var udtryk for britisk stramtandethed. Og hvem ved, måske er franske g-punkter mere aktive end de britiske?

Teorien om et fast defineret anatomisk punkt, der kan kaldes g-punktet, skydes igen ned i 2012, denne gang af en læge fra Connecticut, der offentliggør en artikel i Journal of Sexual Medicine: Et forskerhold fra USA og Israel har gennemgået 96 offentliggjorte undersøgelser, hvilket får dem til at konkludere, at g-punktet ikke findes som et punkt.

Dette modsiges af den russiske gynækolog Adam Ostrzenski, der ud over at lede Gynækologisk Institut i St. Petersborg også er professor ved Florida International University. Han har dissekeret liget af en 83-årig polsk kvinde, hvis skede han minutiøst har undersøgt. Han har så fundet en lille 8 mm lang, blålig, drueformet struktur, som han hævder er g-punktet. Andre forskere er dog skeptiske, ikke over for fundet, men over for at det skulle være det eftersøgte g-punkt.

Det kunne måske lige så godt være en åreknude. Seneste indspark om det eftersøgte g-punkt kom i december 2017, hvor nogle forskere ifølge Journal of Sexual Medicine grundigt har undersøgt kønsorganerne på 13 kvindelige lig mellem 32 og 97 år.

Trods den meget minutiøse undersøgelse blev der ikke fundet nogen evidens for et g-punkt. Og sådan bølger kampen om g-punktet til stadighed frem og tilbage, og mange forskere vil sikkert fremover fortsætte jagten på det. Og måske endnu vigtigere vil mange kvinder og mænd formentlig også fremefter søge efter det mytiske punkt.

Lad os lige vende tilbage til Gräfenbergs iagttagelse, ”en erotisk zone kan altid påvises på vaginas forreste væg langs urinrøret”, og sammenholde den med den nyere viden om, at klitoris er et stort organ, der løber langs forsiden af skeden, se myte 30. Var det, som Gräfenberg i sin tid påviste, så ikke blot, at klitorissens ben visse steder ligger tættere på skedens inderside og derfor er lettere at stimulere inde fra skeden? Husk på, at det ikke var ham selv, der kaldte det for g-punktet – faktisk beskriver han slet ikke et punkt, men en aflang zone. Findes g-punktet så?

Vi kan sige så meget, at der inde i skeder på skedevæggens forside hos mange kvinder er et mindre og tydeligt riflet område. Hos nogle kvinder er området behageligt følsomt for tryk – en erogen zone.

Men det er næppe et specielt g-punkt i forståelsen et selvstændigt organ eller ”en knap”, som man skal kunne identificere det pågældende sted. Og en kvinde er ikke fysisk forkert skruet sammen, hvis hun ikke synes at opleve noget særligt i det område.

Nr. 50: Unges seksuelle debut er tidligere og tidligere

Går tidens 12-årige i seng med hinanden? Med det allestedsnærværende internet og fri adgang til netporno er det en almindelige forestilling, at unges seksuelle debut er tidligere og tidligere.

En amerikansk undersøgelse fra University of California, der i 2004 havde fulgt næsten 1.800 unge mellem 12 og 17 år, fandt frem til dette: Jo mere sex man så på tv, jo større var sandsynligheden for, at det første samleje rykkede tættere på.

Men kan denne undersøgelse uden videre overføres til danske forhold? Næppe. Professor i sexologi Christian Graugaard lavede i 2014 sammen med gynækolog Julie Guldberg Stryhn en undersøgelse, der viste, at alderen ved første samleje har ligget stabilt siden 1960’erne, nemlig omkring 16 år. Ift. debutalder i året 1945, hvor mænds gennemsnitlige debutalder var 19-20 år og kvinders 18-21 år, faldt gennemsnitsalderen i slutningen af 1960’erne til ca. 16 år for begge køn.

Med til billedet hører, at p-pillen i den mellemliggende periode var opfundet og selvfølgelig ikke mindst den almindelige seksuelle frigørelse i slutningen af 1960’erne. I 1973 fik kvinder retten til fri abort, og man skulle måske tro, at denne mulighed ville få debutalderen til at dale yderligere.

Men sådan er det ikke gået. Tværtimod har den gennemsnitlige debutalder ligget næsten fast i de sidste 50 år, nemlig på som sagt ca. 16 år, endda med en lille stigning. Undersøgelserne viser i øvrigt, at de unge er blevet mere forsigtige og passer bedre på sig selv og hinanden.

Således bruger næsten 9 ud af 10 prævention. Antallet af teenagemødre er også halveret de sidste 30 år, ligesom antallet af provokerede aborter er faldet betragteligt.

På godt og ondt – skal vi følge lysten eller moralen, dyrke sex eller kærlighed eller forvirrer vi bare begreberne? Illustration: Andreas Erstling

Nr. 66: Sex uden kærlighed er ikke godt

Der findes utallige myter om sammenhængen mellem sex og kærlighed – eller manglen på samme. Det giver mange problemer og er ikke sjældent noget, man møder som psykoterapeut eller sexolog.

Spørgsmålet kan ofte være: – Er det kærlighed, jeg føler, eller er det bare sexlyst? – Hvorfor har jeg lyst til sex med en, som jeg hverken er forelsket i, elsker eller føler kærlighed til? – Hvorfor har jeg ikke lyst til sex med min partner, som jeg elsker?

For nogle mennesker kan det være ganske pinefulde eksistentielle spørgsmål, hvis manglende svar kan medføre stor nedtrykthed, depressioner og manglende lyst til at række ud.

Og hvordan finder man de rigtige svar på disse spørgsmål? En hurtig søgning på internettet kan f.eks. føre til psykoterapeuter, der har disse meninger: “Når du bruger sex til at føle dig ønsket og værdsat, bruger du sex som trøst …” Eller: ”Sex handler om at forstå hinanden med hjertet”, og: ”Vi længes alle sammen efter en følelsesmæssig nærhed og seksualitet, hvor vi fuldstændig smelter sammen.”

Hvad stiller man så op, når man støder på den slags ytringer, der afspejler holdninger om, at sex uden en såkaldt dybere tilknytning er andenrangs og en sutteklud, og at sex skal være én stor sjælelig forening, når man i forvejen har svært ved at navigere? Et af de helt store problemer, som mange fuldstændigt overser, og som derfor gør overblikket endnu vanskeligere, er, at mange opfatter ”kærlighed” som noget, vi alle ved, hvad er, men som de fleste i virkeligheden har meget svært ved at definere.

Per Holm Knudsen og Maria Marcus holdt gennem 24 år kurser om seksualitet og kærlighed, hvor deltagerne alle blev spurgt, hvad kærlighed var for dem. Ingen kom med den samme definition.

Hvis sex og kærlighed (hvad det så end er) skal kædes sammen som naturligt forbundne størrelser, og man end ikke ved, hvad kærlighed er, så giver det selvsagt problemer. I et interview med Preben Hertoft i Information, ”Lad os selv rive eventyret ned” (31.12. 1997), siger Hertoft: ”Ifølge filosoffen K.E. Løgstrup er idealet i vores kultur, at seksuel tiltrækning og kærlighed forenes.

Og det er jo da også en meget smuk forestilling, som nogle mennesker tilmed oplever – i perioder. Men jeg tror, at mange mennesker gør en anden erfaring, nemlig at kærlighed og sex er skilt ad.”

Lektor Jens Hougaard, der har skrevet et fembindsværk om romantisk kærlighed, siger i et interview i Information 2008: ”Forelskelsen kommer fra naturen i modsætning til kærligheden, der er en social drift, som har meget lidt med sex at gøre. Kønsdriften er der, og den er kun interesseret i, at bestemte slægter lever videre.

Når først parringen har fundet sted, er den ligeglad, og forelskelsen holder op efter et halvt til et helt år. Kun i de allerheldigste tilfælde kan begær og kærlighed forenes fra dag ét.” Vi tænker på baggrund af disse udtalelser og vores store samlede erfaring som sexologer, at forholdet mellem sex og kærlighed er yderst subjektivt og varierer utrolig meget fra person til person.

Sex med en, du elsker, kan være fantastisk, varmt og dybt. Det kan også være rutinepræget og kedeligt. Sex med en, du lige har mødt, kan være elektrisk og spændende. Det kan også være ligegyldigt og kikset.

For nogle mennesker hænger sex og kærlighed uadskilleligt sammen. For andre er sex og kærlighed helt forskellige størrelser, som kan nydes både sammen og hver for sig.

Det er hermed op til dig at finde dine egne klare definitioner på de to begreber sex og kærlighed – og forholdet imellem dem.

Topillustration: Andreas Erstling

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Bøger

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,