TYRKIET // UKRAINEKRIGEN – Det er travle dage i Tyrkiet for tiden. Ikke bare har landet modtaget mindst 20.000 russere, herunder en hel del oligarker, men også en del ukrainere er rejst til Tyrkiet. Nu melder præsident Erdogan, at flygtninge ikke vil blive sendt hjem til deres hjemlande, hvilket kan tolkes som et signal til de vestlige allierede om en vilje til samarbejde.
De nye udmeldinger fra Erdogan kunne tyde på, at han i sin politiske linie nu er blevet langt mere pragmatisk end ideologisk funderet. Og det er der flere årsager til – først og fremmest en særdeles presset tyrkisk økonomi, som ikke mindst skyldes Erdogans egen fejlslåede økonomiske politik. Derudover står landet overfor et kommende valg, den 23. juni 2023, hvor præsidentens parti AKP står overfor en stærk opposition, som vil give ham kamp til målstregen.
Valgets resultat er med andre ord ikke givet på forhånd. Erdogan har således brug for at kunne fremvise en lang række politiske successer på den udenrigspolitiske scene for at kunne virke overbevisende på den hjemlige. Det har ført til flere politiske tiltag, som på mange måder understreger alvoren i Erdogans kamp for sin politiske fremtid.
Prominente gæster og nye politiske vinde
Udover den store menneskestrøm af russere og ukrainere, har Tyrkiet tillige haft travlt med modtagelse af en række højtstående dignitarer, herunder NATOs Generalsekretær, Jens Stoltenberg, Israels præsident, Isaac Herzog, Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og den tyske kansler, Olaf Scholz. Sidstnævnte lagde under sit besøg vægt på at lovprise Tyrkiets migrationspolitik, og stillede i udsigt, at der skulle nye uddybende forhandlinger i gang mellem EU og Tyrkiet om blandt andet toldunionen og fornyet fokus på samarbejde omkring en energipolitik.
Og hermed er der lagt an til særdeles interessante tider i Tyrkiet. For ikke blot har landet en nøglerolle i forhold til Ukraine-Rusland krisen. Også den geografiske placering og ikke mindst præsident Erdogans forhold med Ruslands Vladimir Putin gør landet til en vigtig aktør i et forsøg på at finde en fredelig løsning på konflikten. Tyrkiet har som det eneste NATO-land stået for en række forhandlingsmøder mellem Ukraine og Rusland.
Kunsten at bede om godt vejr
Udover at præsident Erdogan har positioneret sig som ledende konfliktmægler mellem Rusland og Ukraine, har han også på den udenrigspolitiske front i øvrigt haft travlt med diverse rundrejser til Grækenland, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Det er interessant. Det er ingen hemmelighed, at Erdogan har haft et kronisk betændt forhold til Grækenland, først og fremmest på grund af Cypern-spørgsmålet, men også som følge af det tidligere stort anlagte projekt, den såkaldte Eastmed-gas pipeline, som imidlertid på nuværende tidspunkt er blevet sat i bero – først og fremmest efter et pludseligt og uventet amerikansk ønske.
Det nyligt overståede besøg fra den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, var derfor noget af en historisk bedrift. De to lande blev enige om at diskutere bilaterale og internationale relationer, herunder de mulige konsekvenser for de to lande som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Også forholdet til De Forenede Arabiske Emirater har været betændt med en uofficiel boykot og gensidige beskyldninger. Eksempelvis var alle flyafgange mellem Dubai og Istanbul gennem flere måneder suspenderet sidste år, ligesom adgang til tyrkiske websider ikke var mulig fra Emiraterne. Tyrkiet har tidligere beskyldt Emiraterne for at have finansieret det mislykkede militærkup i 2016. For Emiraterne har det været problematisk med Tyrkiets støtte til Det Muslimske Broderskab, ligesom landene har stået på hver sin side i konflikten i Libyen.
Hvis det lykkes Erdogan at forhandle sig til en egentlig afslutning af Ruslands invasion af Ukraine, vil det på mange måder være noget af et politisk mirakel
Men da Erdogan i februar i år besøgte Emiraterne var alt det fortid. Selv ikke tidligere beskyldninger mod Erdogan om at ville genoplive Det Osmanniske Rige, kunne lægge en dæmper på besøget. Tværtimod underskrev Erdogan og Emiraternes kronprins og landets de facto leder Muhammed bin Zayed 13 nye samarbejdsaftaler, der dækker forsvar, samhandel, teknologi, landbrug og løfte om betydelige investeringer i Tyrkiet.
Derudover har Erdogan et ganske anstrengt forhold til Saudi-Arabien som resultat af hans støtte til Det Muslimske Broderskab. Også dette synes at være fortid nu med Erdogans besøg i landet i sidste måned.
Også her synes tidligere beskyldninger og mistro nu afløst af nye politiske vinde og ønske om samarbejde. Sidstnævnte ikke mindst i økonomisk betydning for en særdeles økonomisk trængt tyrkisk præsident.
Endelig vidner det nyligt overståede israelske præsidentbesøg i Tyrkiet om disse nye tider for præsident Erdogan. Tyrkiets præsident har i mange år stået som en hardliner overfor Israel. Besøget betragtes derfor som et historisk vendepunkt for de to lande. Under besøget blev landene enige om en række forhold, herunder etablering af egentlige arbejdsgrupper, der skal sikre et stærkere diplomatisk og politisk samarbejde landene imellem.
Værtsland for et af de største flygtningesamfund
Tyrkiet er værtsland for et af verdens største flygtningesamfund. Ud af en samlet befolkning på 83 millioner udgør flygtninge 5 pct. Den største flygtningegruppe udgøres af 4 millioner syrere. Derudover huser Tyrkiet flygtninge fra Afghanistan og Irak.
Ved en rundspørgeundersøgelse i august sidste år stillede op til 82 pct. af de adspurgte sig kritisk til flygtningegrupper i landet. Stemningen er imidlertid vendt med Ruslands invasion af Ukraine, hvor der synes at være en stor velvillighed til at modtage nye flygtningestrømme.
Hvis den økonomiske krise i Tyrkiet bliver yderligere forværret – eller i bedste fald forbliver uændret – vil det få en direkte konsekvens for valget næste år
Iagttagere af den indenrigspolitiske tyrkiske scene påpeger, at Erdogan formentlig vil give en lang række flygtninge tyrkisk statsborgerskab forud for valget til næste år. Det er således forventningen, at sådanne grupper vil stemme på præsident Erdogan som udtryk for deres taknemmelighed herfor. Dette læses som endnu et forsøg på at sikre Erdogan så mange stemmer som muligt til det kommende valg.
Det dysfunktionelle parforhold
POV har i en række artikler tidligere dækket det noget dysfunktionelle politiske parforhold mellem Tyrkiets Erdogan og Ruslands Putin. For hvor de på nogle punkter samarbejder, er de på en lang række andre decideret modstandere. Således står Tyrkiet for blandt andet at have solgt droner til Ukraine. Det er imidlertid netop på grund af deres tætte – om end ikke harmoniske samarbejde – at netop Erdogan har indtaget en ledende rolle som konfliktmægler.
Der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine på sigt vil få konsekvenser for Tyrkiet blandt andet i form af tab af indtægter fra turistindustrien. Men det er paradoksalt nok selvsamme krig, der vil kunne sikre Erdogan sejren til næste års præsidentvalg. Alene af den grund vil det være altafgørende for Erdogan at lægge kræfter i konfliktmæglingen og arbejde hårdt på at kunne fremlægge nogle konkrete fredsresultater.
Tyrkiets økonomiske situation er kun blevet forværret siden valget i 2018. Inflationen er steget til 54,4 pct., og Ruslands invasion af Ukraine vil kun gøre inflationen værre. Hvis den økonomiske krise i Tyrkiet bliver yderligere forværret – eller i bedste fald forbliver uændret – vil det få en direkte konsekvens for valget næste år.
En bedrift, der ikke blot vil kunne sikre et frit Ukraine. Det vil tillige være en bedrift, der vil kunne sikre Erdogans egen politiske fremtid
Noget tyder på, at Erdogan er smerteligt bevidst herom. Senest har han fremsat lovforslag til ændringer af valgloven. Disse forventes vedtaget i næste måned. Hvis de vedtages, vil det reelt svække oppositionen, som indtil nu står stærkere end i mange år. Et sådant politisk tiltag kan tolkes som udtryk for, at Erdogan er sig ganske bevidst om de store politiske udfordringer, han står overfor på den hjemlige scene og det kommende valg.
Hvis det lykkes Erdogan at forhandle sig til en egentlig afslutning af Ruslands invasion af Ukraine, vil det på mange måder være noget af et politisk mirakel. En bedrift, der ikke blot vil kunne sikre et frit Ukraine. Det vil tillige være en bedrift, der vil kunne sikre Erdogans egen politiske fremtid.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
