ALDER // INTERVIEW – Ifølge fremtidsforsker og foredragsholder Anne Skare når man livets bund, når man er omkring 42 år gammel. Derfra går det til gengæld fremad, så snart man har accepteret, at tingene er, som de er. Le Lyby har spurgt ind til livets tre faser, og hvordan de relaterer sig til The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy.
Midt i en akut ferieladhed lader jeg mig flyde ud på sofaen i solen, ned igennem SoMe-strømmene, og ser pludselig mig selv lande på en Facebook-video, der fanger min interesse.
Det er verdensklassefuturisten og foredragsholderen Anne Skare, der toner frem og småfniser sig igennem en præsentation af noget faglig fremtidsresearch. Indlægget handler om alder og livsfaser, og jeg gennemser de 12 minutter med en blanding af mistro og kæmpegrin.
Anne Skare fortæller os simpelthen, at svaret på, hvornår man er mest sur og gal og træt i livet og skraber bunden som konservativ brokmås, er, når man når det kendte tal:
Når man kommer dertil i sit liv, bør man ifølge Anne Skare ikke være f.eks. leder eller politiker. I stedet bør man sætte sig ned på havnen og kaste hårdt brød efter ænderne og drikke rødvin af flasken.
Det var der måske nogle, der godt kunne tænke lidt over..
Anne Skare, der er uddannet biolog og statskundskaber og har ernæret sig som fremtidsforsker i 20 år, refererer til statistikker og uddyber i sin video de tre livsfaser, som de fleste moderne voksne mennesker gennemgår:
Efter 42-ish-fasen er du omme på den anden side
Livsfase 1 – “Lost in transition”: Denne fase gennemlever vi typisk, når vi er i 20-30’erne, hvor vi går fra at have været børn til at etablere os som nogenlunde voksne. Her suboptimerer vi vores liv i forhold til vores livsdrømme, f.eks.: “Jeg skal være i god form og have en lækker partner og bil. Og så skal jeg snart til at gøre det, jeg drømmer om, spise sundt og se mere til mine venner.” Det er en spændende og travl livsfase, hvor de fleste bygger op.
Livsfase 2 – “Stuck in fuck” (42): Egentlig er den ikke så meget anderledes fra Lost in Transition-fasen. Bortset fra at drømmene, ungdomsletheden og humoren nu er blevet slidt af. Det er her, det pludselig går op for en, at “Dét her, det ér mit liv, var det virkelig bare det?!” Det, der glimter i denne fase, er fravær, altså alt det, der mangler. Man er i limbo, man ser ikke rigtigt noget, der trækker længere.
Det sker, mener Anne Skare, fordi man på det tidspunkt er blevet en gammel, hård og ildelugtende ost. Man er simpelthen blevet erfaringsramt og ved nu, at det er en løgn, at livet er let, og at alting altid bare bliver bedre. Så her omkring 42-årsalderen skal man bare give sig lov til at være sur og træt og brokke af. “Nogle gange er det ikke os, der skal igennem det, det er det, der skal igennem os,” som Skare forklarer og tilføjer: “Her skal man helst helt ned i sindet og røre bunden.”
Livsfase 3 – “Floating on crap”: I forrige fase blev lorten klemt ud, og så er det nu, man kan begynde at se og nyde solstrålen. Når man f.eks. bliver præsenteret for den der latterlige PowerPoint-præsentation, kan man flyde ud af den, for man ligger, som man selv har redt på sin egen tømmerflåde, som man aldrig helt ved, hvor er på vej hen. For herfra går det kun én vej, og det er tilbage. Det betyder, at tiden nu går baglæns, og hver gang man fylder år, bliver man ældre udenpå, men muligvis samtidig yngre indvendig.
Det er her, man har båndbredde til at genopfinde sig selv og godt ved, at man ikke længere behøver spørge mor og far om ret meget.
Det ultimative svar på livets spørgsmål genbesøgt
Spændende; og så sandt, tænker jeg, som selv er over – og ovre – alderen 42! Og her er det så, jeg griber knoglen og ringer til Anne Skare for at få svar på nogle af de spørgsmål, der allerede er ved at vælte ud af munden på mig:
“Har de 42 egentlig noget at gøre med The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy?” er naturligvis det første, jeg siger, da hun tager røret. Anne Skare har svar på rede hånd og svarer hurtigt og næsten uden at tænke sig om og spørge, hvem jeg er:
“Ja! Svaret er jo altid 42, der ér bare noget med det tal.”
Man kan i princippet forblive 42 år resten af sit liv, hvis man ikke får brokket af
Skulle der findes nogen 42-uindviede iblandt læserne her, kan jeg røbe, at vi taler med reference til en gammel bog, som også er blevet filmatiseret et par gange: The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. I den stiller repræsentanter for menneskeheden en opgave til supercomputeren Deep Thought: at udregne, hvad det ultimative svar er på livet, universet og det hele. Deep Thought bruger herefter hele 7,5 millioner år på at regne det ud. Og svaret er naturligvis, ligesom Anne Skares statistikker viser: 42.
Hønen og ægget
Overraskede og utilfredse brokker menneskeheden sig over svaret, hvortil supercomputeren skarpt replicerer: “Er I skuffede over svaret? Så skulle I have stillet et mere præcist spørgsmål!”
Der kommer en periode i ethvert menneskes liv, hvor man ikke kan komme tilbage, og lige dér skal man bare acceptere sit eget forfald og finde en ny identitet
Anne Skare
Det er så det, Anne Skare har gjort nu, og dermed har vi fået indkredset det ultimative spørgsmål, som Deep Thought ikke engang kunne hjælpe med: “Hvad er omdrejningspunktet i livet?”
Og svaret er jo så altså de 42. Eller rettere: 42-ish, må det tilføjes, fordi alder med tiden er blevet ikke så fast endda.
Ifølge Anne Skare kan man nemlig i princippet forblive 42 år resten af sit liv, hvis man ikke får brokket af – og så kan man i princippet risikere at gå rundt med fesen brok og strække sin 42-brok ud, helt indtil man bliver firs. Gør man det, vil det meste, man når at lære i livet, være at leve surt, bittert og træls.
Og nu: Tilbage til fremtiden
Hvordan man undgår så grum en skæbne, har Anne Skare heldigvis svar på: “Jeg regner personligt med at skulle gå i forfald,” forklarer hun uden at stamme og fortsætter: “Der kommer en periode i ethvert menneskes liv, hvor man ikke kan komme tilbage, og lige dér skal man bare acceptere sit eget forfald og finde en ny identitet.”
De tre faser er menneskeheden altid gået igennem. Men der er sket noget (red.: Vil du have uddybet ‘noget’, så spørg evt. ChatGPT). Tidligere gik vores forældre og bedsteforældre på pension, når de nåede floating on crap-alderen. Men i dag kommer denne fase typisk midt i midtlivskrisen, og vi må forvente, at fremtidens unge vil komme hurtigere igennem faserne.
Jeg synes, vi skal indføre pausesamfundet og anerkende, at livet er svært
Anne Skare
Fremtidsforskeren forudser, at erfaringsfaserne vil flytte sig nedad i alder, så lost in transition-fasen (hvor man suboptimerer sit liv uden nogensinde at nå enden) vil komme til at vare fra cirka 12-20 år. stuck in fuck-fasen (hvor man har fået det meste, det var bare ikke det, man ville have) kommer til at vare fra ca. 20-24 år, imens floating on crap-fasen kan vare fra 25 år og helt til slutningen af livet.
Anne Skare virker dermed til at være helt på linje med mig, som for længst har indset, at dagens unge med stor tydelighed er klogere end os andre. Hun ser også, hvad mange af os oplever, at floating on crap-livsfasen ikke er lutter lagkage. For efterhånden som folk bliver stadigt ældre, og velfærdssamfundet og vores livsmønstre ændrer sig, kan det godt være krævende at befinde sig i floating on crap-fasen, fordi det typisk er en tid, hvor man både skal skifte bleer op og ned i generationer, altså hvor man både skal være forælder for sine børn og børn for sine forældre.
“It fucking never ends,” som hun siger, og ja, så bliver det jo nærmest livsnødvendigt at kunne prioritere, hvad man vil bruge sin tid og sine energier på i livet.
Tid til pauser
“Vil vores ændrede arbejdsliv og pensionsalder gøre nogen forskel i forhold til disse tre faser?”, er jeg nysgerrig efter at vide, hvortil Anne Skare svarer:
“Jeg synes, vi skal indføre pausesamfundet og anerkende, at livet er svært. Ting er svære. NemID er svært at lære. Derfor skal man float on crap og komme igennem på den ene eller anden måde, hvor man tager tingene lidt mindre alvorligt, og primært tage det alvorligt, der er vigtigt for en selv. Man skal være mere rebel i sit liv og leve sine egne drømme, ikke forældrenes eller samfundets. Fordi noget er svært, er det ikke nødvendigvis lig med forkert, måske er det det rette.”
“Det findes ikke noget livsmanuskript længere. Man må gerne nu, og man behøver ikke engang bede om seddel fra sin mor og far,” slutter Anne Skare, inden vi ringer af kl. 14.42.
BONUSINFO – Numerologiens definition på tallet 42:
42 bekræfter, at du klarer dig godt. Dette er et tal, der får os til at omfavne muligheder, tage risici og tage store beslutninger. Dine værger ovenfra (red. ifølge kilden er værger det samme som engle) vil give dig støtte og guide dig gennem den forandringsfase, du er ved at foretage, og forsikre dig om, at det er en rigtig beslutning. Denne guddommelige besked antyder også, at du nogle gange skal tage risici, men ikke glemme alle dine tidligere oplevelser. Du skal tage alt i betragtning og anvende de ting, du har lært indtil videre.
På siden fremgår også en hel masse andre interessante fakta om tallet 42: https://nyttigdenmark.com/numerologi-42-betydning-af-tal/
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
