Steffen Groth: Er Sherin Khankan en løgnagtig, manipulerende, klynkende islamist?

Steffen Groth 04.12.2017

KOMMENTAR – I det opgør mellem Naser Khader og Sherin Khankan, der har taget en privat drejning, forsøger Khader at stigmatisere Khankan som islamist. Han bruger igen og igen begrebet som en besværgelse, der skal bortmane kritik af Khader selv og fremmane et mørkt fantombillede af Khankan: ”Islamisten har fået smag for offerrollen”, ”Khankans fortid som radikal islamist”, ”Berlingske, der fortsætter med at være ukritisk klakør for islamisten”, ”hendes islamistiske medsøster” osv. Er Sherin Khankan islamist, spørger Steffen Groth?

Det er nu kommet frem, at medlem af Folketinget Naser Khader (K) for 17 år siden har haft et kærlighedsforhold til den kvindelige imam og debattør, Sherin Khankan. Det kaster endnu en slagskygge over den allerede meget dunkle og omstridte manøvre, som Khader var primus motor for, da han sammen med Marcus Knuth (V) og Martin Henriksen (DF) forsøgte at få bremset en bevilling til Exitcirklen på 680.000 kr.

Metoden var dengang en e-mail til satspuljepartierne præget af manipulationer og mistænkeliggørelse rettet mod de to kvinder bag projektet, Khaterah Parwani og Sherin Khankan. Sidstnævnte er organisationens forkvinde og daglige projektleder.

Søren Espersen (DF) forklarede eksempelvis Hos Clement: ”Naser Khader er den autoritet vi stoler på… han er eksperten”

Det var Khader, der med sin angivelige ekspertise og særlige indsigt på området, blev fremhævet som garanten for, at kritikken mod de to kvinder var velunderbygget og troværdig.

Søren Espersen (DF) forklarede eksempelvis Hos Clement: ”Naser Khader er den autoritet vi stoler på… han er eksperten.” Han gentog budskabet som et mantra gennem hele udsendelsen.

Nu står det klart, at Khader alene ud fra almindelige habilitetshensyn burde have holdt sig langt væk fra sagen, da hans saglige dømmekraft kan drages i tvivl.

”Gider du holde op med at lyve”

Den seneste detonation i sagen kom fredag d. 1. december, da Berlingske kunne fortælle om en Facebookbesked Khader for et par uger siden havde sendt til Khankan. Beskeden blev indledt med tre hårdtslående spørgsmål: ”Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du?”.

Khader refererede til en udsendelse på Radio 24syv, Rushys Roulette, hvor værtinden havde præsenteret gæsten Khankan for rygtet om, at Khader skulle have friet til hende. Det hverken be- eller afkræftede Khankan i udsendelsen. Hun kom dog med kryptiske antydninger af, at Khader på et tidspunkt havde næret nogle følelser for hende, som var blevet afvist fra hendes side.

I slutningen af Khaders facebookbesked til Khankan falder en verbal geværsalve, som siden har haft en voldsom rekyl mod Khader selv: ”Jeg fandt en hel del i kassen i går, blandt andet fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto, du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?”

”Islamisten Sherin Khankan fortsætter med at lyve, manipulere og klynke i sagen om Exitcirklen”. Prædikatet ”islamist” eller ”islamistisk” forekommer ni gange i teksten

Khankan og flere kommentatorer har tolket beskeden som en slet skjult trussel om at offentliggøre billeder, der ifølge Khankan er ”dybt personlige og private”.

Khader forklarer nu omvendt, at billederne er meget anstændige: Khankan er fuldt påklædt. Han mener, at de alene dokumenterer, at det ikke er korrekt, når Sherin Khankan antydede, at hun havde afvist ham.

”Islamisten har fået smag for offerrollen”

Fredag d. 1. december benytter Khader sin Facebookvæg – som følges af ca. 50.000 personer – til et forsøg på at forskyde fokus i debatten. Han proklamerer i overskriften til en længere tekst om sagen: ”Det her er et værdipolitisk opgør – ikke et personligt opgør med Khankan”.

Det paradoksale er, at Khaders tekst, som indrammes af programerklæringen om at undgå det personlige, rummer et harmdirrende personangreb på Sherin Khankan

Indgangsbønnen gentages også til slut i teksten, og er dermed den fortolkningsramme Khader gerne vil placere konflikten i. En værdimæssig konfrontation, et principielt opgør. Det paradoksale er, at Khaders tekst, som indrammes af programerklæringen om at undgå det personlige, rummer et harmdirrende personangreb på Sherin Khankan.

Første sætning slår tonen an og introducerer hovedpersonen som en krydsning mellem en islamist, en løgnerske, en manipulator og en klynker:

”Islamisten Sherin Khankan fortsætter med at lyve, manipulere og klynke i sagen om Exitcirklen”. Prædikatet ”islamist” eller ”islamistisk” forekommer ni gange i teksten. Det gentages som var det en besværgelse, der kunne bortmane kritikken af Khader og i samme bevægelse fremmane et mørkt fantombillede af Khankan. ”Islamisten har fået smag for offerrollen”, ”Khankans fortid som radikal islamist”, ”Berlingske, der fortsætter med at være ukritisk klakør for islamisten”, ”hendes islamistiske medsøster” osv.

Brændemærket: Islamist

Islamisme er et mangefacetteret begreb, der grundlæggende dækker over en politisk bevægelse eller ideologi, der sigter mod at etablere eller konsolidere et islamisk samfundssystem.

Den danske professor og politolog Mehdi Mozaffari har i bogen ”Islamisme – en orientalsk totalitarisme” (2013) argumenteret for, at islamisme kan sidestilles med det 20. århundredes store totalitære ideologier; nazisme og kommunisme.

Begrebets konnotationer spænder fra patriarkalsk kvindeundertrykkelse over barbariske straffe og antidemokratiske kalifatdrømme til islamisk terror. Det er det arsenal af associationer, som Khader aktiverer

Det var den samme idé Khader abonnerede på, da han i den Konservative valgkamp i 2015 introducerede slagordet ”Stop nazi-islamisme”.

Partiformanden Søren Pape forklarede dengang, da han skulle forsvare kampagnen: “Der er en lille del – islamisterne – som er fuldstændig ekstreme og uden for rækkevidde. Vi ser det med Boko Haram og Islamisk Stat. Dém vil vi tage et opgør med sådan at de helt almindelige muslimer kan få fred for den evige debat, hvor man bare skærer alle muslimer over én kam.”

Det er med andre ord et regulært semantisk brændemærke Naser Khader igen og igen bruger mod Khankan. Hun placeres med Khader og Papes kategorisering blandt: ”de fuldstændig ekstreme og uden for rækkevidde”. Begrebets konnotationer spænder fra patriarkalsk kvindeundertrykkelse over barbariske straffe og antidemokratiske kalifatdrømme til islamisk terror.

Det er det arsenal af associationer som Khader aktiverer.

Er Khankan fuldstændig ekstrem?

Sherin Khankan er vokset op i en tværreligiøs familie med en finsk, kristen mor og en syrisk, muslimsk far. Hun har fremhævet sine forældres kompromis mellem det kristne og det muslimske som forbilledligt, netop fordi der bygges bro mellem forskellige religioner og kulturer. Er det islamisme?

Khankan bærer ikke tørklæde. Hendes lange hår flagrer frit i vinden. Er det islamisme?

Sherin Khankan er fortaler for fortolkningspluralisme, altså at man bør anerkende, at der findes mange mulige udlægninger af den samme tekst: ”Når man tolker en tekst, er det afgørende at kende den fulde sammenhæng, som det enkelte vers indgår i, samt at anerkende, at der findes et væld af forskellige fortolkningsmuligheder af den pågældende tekst.” Er det islamisme?

Sherin Khankan er Danmarks første kvindelige imam. Hun bryder dermed det patriarkalske fortolkningsmonopol, som har præget islam, og skaber bevægelse i de fastfrosne kønsroller.

Det er en rød klud i hovedet på de konservative, ekstreme kræfter i det islamiske samfund, men alle os der ønsker en reform af kønsmønstrene inden for religionen bør bifalde fornyelsen. Sherin Khankan vil reformere islam indefra, og er i ord og handling antitesen til en totalitær islamist.

At jeg så som ateist er uenig i en del af hendes synspunkter, forhindrer mig ikke i at se forandringspotentialet i hendes projekt. Og det forhindrer mig slet ikke i at se, at prædikatet ”islamist” er komplet misvisende.

Khaders troldspejl

D. 3. december – to dage efter karaktermordet på Khankan – kommer den næste Facebookopdatering på Naser Khaders væg. ”Og nu til noget helt andet”, skriver Khader (med en passende allusion til Monthy Python), og linker til en kronik, han har skrevet om udviklingen i Mellemøsten. Her hedder det blandt andet:

”Der er et spirende nyt “arabisk forår” i gang i Saudi-Arabien, og modsat det forår, som visnede mange andre steder i regionen, fordi det begyndte nedefra og blev knust med hård hånd, kommer dette forår fra toppen af regimet… Kronprinsen taler om at bringe islam tilbage til en “moderat” og “afbalanceret” fortolkning, der åbner sig i forhold til omverdenen.”

Ordet virker nærmest magisk: det forvandler kritiske mennesker til kritikløse masser. Det får folks evne til afbalanceret sondring til at fordampe. Og det transformerer en muslimsk reformator til en løgnagtig, tvetunget islamist

Dette glansbillede af udviklingen i Saudi-Arabien kan man kun tegne, hvis man tager den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans retorik for pålydende.

Men som en række amerikanske Mellemøstforskere har peget på, er der tale om et diktatorisk regimes propagandistiske røgslør, der dækker over skærpet censur, vilkårlige arrestationer, fængslinger uden retfærdig rettergang og andre former for voldelig undertrykkelse af kritikere.

Der er en nærmest barok modsætning mellem Khaders ukritiske iscenesættelse af den saudiske kronprins som eksponent for et nyt arabisk forår, og så hans insisterende dæmonisering af Sherin Khankan som en farlig islamist, der taler med to tunger. Det kræver et troldspejl af vældige dimensioner at vende så meget op og ned på verden.

Naser Khader, MF (K). Foto: Steen Brogaard.

Uden for magnetfeltet

Ved at messe islamist igen og igen, er det som om Khader frembringer et magnetfelt, der tiltrækker opbakning fra alverdens nationalkonservative stemmer, fra islamkritikere i alle afskygninger og fra helt almindelige, bekymrede danskere.

Ordet virker nærmest magisk: det forvandler kritiske mennesker til kritikløse masser. Det får folks evne til afbalanceret sondring til at fordampe. Og det transformerer en muslimsk reformator til en løgnagtig, tvetunget islamist.

Udenfor magnetfeltet er det den saudiske kronprins, Mohammed bin Salman, der er en manipulerende mørkemand, mens Sherin Khankan er en idealistisk reformator, der forsøger at ændre islams stivnede kønsrollemønstre.

Hovedfoto: Exitcirklen.

POV lønner ikke sine skribenter. Du kan støtte Steffens arbejde ved POV via hans MobilePay: 22722556.

Steffen Groth

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn.