KOMMENTAR // FØDSLER – Er det anstændigt, at magthaverne indenfor fødselsverdenen konsekvent ignorerer et folkeligt ønske om gode fødsler, når vi diskuterer problemerne i fødselsverdenen, spørger Hanne Dam, der har skrevet bogen “Giv Kvinderne fødslen tilbage”.
Lørdag den 18. januar hørte jeg et langt indslag på DR’s P1 Morgen. De indbudte diskuterede et forslag om at sætte fødsler i gang endnu tidligere, som fødselslægerne i samme weekend også diskuterede på et møde i Svendborg.
Med fødselslægen Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet, som primus motor, diskuterede obstetrikerne, om man skal sætte danske gravide i gang ikke som nu to uger ”over termin” men endnu tidligere – nemlig en uge over termin.
I forvejen sættes hver fjerde danske kvindes fødsel i gang med medicin. Hvad skal det ikke ende med?
Debattørerne var formanden for Jordemoderforeningen, Lis Munk, og formanden for fødselslægerne, Hanne Brix Westergaard, og ikke en af dem kom ind på, hvad det koster kvinderne at lægge krop til fødselslægernes ønske om endnu mere kontrol af fødslerne.
Ingen af debattørerne nævnte bivirkningerne ved igangsættelser, selvom især de jordemødre, der føder med kvinderne, ikke ligefrem fortier, at igangsættelse ofte resulterer i længere, voldsommere og mere smertefulde fødsler med mange indgreb, herunder operation (kejsersnit).
I forvejen sættes hver fjerde danske kvindes fødsel i gang med medicin. Hvad skal det ikke ende med? For selvfølgelig kan man redde alle børn ved at skære alle børn ud?
https://www.facebook.com/foedselsbog/photos/a.1779611659009422/2200971503540100/?type=3&theater
Måske skulle vi kigge andre steder hen fremfor at overbehandle de mange, sagde Lis Munk på et sent tidspunkt i debatten. Men heller ikke hun nåede at nævne, hvorfor det er afgørende ikke ‘bare’ at sætte flere i gang. Fordi det og de mange andre indgreb i fødselsverdenen stjæler fødselsglæden fra kvinderne. Derfor.
Jeg minder lige om indgrebstallene, der bevirker, at den fødende fratages muligheden for at føde med sine egne hormoner:
Hver tredje kvinde føder i dag med ve-stimulation, hver fjerde kvinde får fødslen sat i gang og hver femte føder ved kejsersnit.
Fødselsforsker opponerer mod lægerne
Fødselsforsker Rikke Damkjær Maimburg går til stålet mod fødselslægerne på sin Facebookprofil:
Hvis du ikke er på Facebook, står der følgende:
“Det er lige godt tankevækkende at fagfolk ikke længere accepterer kendte og alvorlige bivirkninger ved et indgreb – så kendte at de står i den lovpligtige indlæggelsesseddel til medicinen
At der udtales “at der ingen tvivl er om at vi redder børn” selvom man har et nyligt dansk studie på over 100.000 fødselsforløb hvor man ikke kan finde at vi redder børn – og fremlægger en dramatisk dødelighedskurve – ihverfald ikke helt retvisende
De gravide kvinder skal ikke skræmmes til at vælge at få deres fødsel sat igang men have ordentlig og saglig information
At man foreslår at bruge et afbrudt studie til at lave kliniske anbefalinger på – afbrudte studier er generelt ikke noget vi bruger til at lave kliniske anbefalinger på fordi resultaterne er for usikre – det ved vi fra forskning i om effekten holder ved afbrudte studier – det gør den ikke men den overestimerer effekten af den intervention man undersøger.
Når man stopper studiet tidligt og når man undersøger noget sjældent er resultaterne fra studierne endnu mere usikre – lidt nem forklaring kan være “hvis en fodbolddommer fløjter en fodboldkamp af halvvejs i første halvleg så står man højest sandsynlig ikke med samme resultat som hvis kampen slutter efter ordinær tid.“
Hvor jeg dog håber vi snart bliver stærkere til den evidensbaserede praksis i fødselshjælpen og ikke mindst at læger og jordemødre tager deres autorisationsløfter alvorlige – det her er langt fra godt nok og en skræmmehistorie uden lige – de gravide kvinder skal ikke skræmmes til at vælge at få deres fødsel sat igang men have ordentlig og saglig information.
LÆS MERE OM DEN GODE FØDSEL AF HANNE DAM HER:
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topillustration: PxFuel – Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her