Angst driver store dele af moderne kommunikation. Det gælder i politik, miljø og økonomi, men også i journalistik om kroppen, personlig pleje og skønhed. Og gentages et udsagn ofte nok, bliver det en sandhed hugget i granit, som ingen stiller spørgsmålstegn ved. Men hvad sker der, hvis vi gør det stik modsatte af de gode råd? Gæsteskribent Anne Absalonsen, der selv er skønhedsredaktør, gjorde oprør mod kollegernes advarsler og lod mascaraen sidde.
Vi ved det godt: advarsler sælger. Og det er ikke anderledes indenfor krops- og skønhedsområdet, end det er med dækningen af krig og katastrofer – og politik: frygt og angst sælger simpelt hen langt bedre end positive affirmationer; vi behøver ikke at se på Facebook eller andre sociale medier for at forvisse os om denne sandhed – sådan har det været altid.
En god forside på de gamle papiraviser var en blodig forside – helst en skandale eller en afsløring af, at nogen havde gjort noget, som de havde forsøgt at skjule, men nu havde den modige journalist taget vedkommende med bukserne (eller mere sjældent: trusserne) nede.
Og i ”Den lille spejderbog for den store skønhed” er en af de gode gamle hovedregler, at man altid skal rense sin mascara af om aftenen. Altid som i altid; hvis du ikke fjerner din mascara, knækker vipperne, så falder vipperne af, så hæver øjnene og så videre. Advarslerne om, hvad der sker, hvis ikke vi renser, er mange og egentligt mange flere end løfterne om de fordele, der omvendt er ved at følge rådene.
Angst driver i det hele taget store dele af den moderne kommunikation om kroppen og om kosmetik
Har vi, der hyppigt læser blogposts og blade, nogensinde læst det modsatte: at ved at fjerne mascara plejer vi vipperne eller styrker deres vækst? Nej. Vi trues til aften efter aften at tvære vatrondeller rundt i de sarte øjenomgivelser, for det er åbenbart bedre end at lade den sorte sminke sidde.
Angst driver i det hele taget store dele af den moderne kommunikation om kroppen og om kosmetik. Vi dør hurtigere og tidligere, hvis vi spiser det ene eller det andet. Artikler og noter i magasinerne handler også ofte om, hvad det sker, hvis man ikke gør et eller andet, eller hvad man skal gøre for at undgå det, vi frygter allermest: forfald.
Store dele af kommunikationen bygger på et simpelt oxymoron (ord, der sammenstiller begreber, som modsiger hinanden logisk), for hvordan kan man være mod alderens, og dermed tidens gang, når al bevægelse foregår i tid og rum?
Ret beset er det ikke muligt, og det ved de fleste af os udmærket. Alligevel står der anti-age på langt de fleste cremekrukker i mit skab, og først for nylig er nogle af de store, indflydelsesrige kosmetikfirmaer begyndt at tale om pro-age eller well-age i stedet for.
Et sted skal man jo starte sit lille oprør, og jeg starter altså mit her
Med vipperne som våben
Men uanset om det er normen, så er jeg ganske træt af det indenfor mit eget område, som er skønhedsjournalistik, og som jeg altid har behandlet med samme ærefrygt, som når jeg skriver sundhedsjournalistik eller laver interviews med forskere og videnskabsfolk. Kort sagt gider jeg ikke længere lægge øre (eller rettere øjne) til en masse sludder om, hvad der sker, hvis jeg ikke fjerner min mascara. Og ja – det er blot et ganske lille hjørne af den store skønhedsmølle, men et sted skal man jo starte sit lille oprør, og jeg starter altså mit her.
Og man kan begynde med at stille sig selv et helt banalt spørgsmål: hvad er der egentlig sket af skade, de morgener vi vågende op med makeuppen på, fordi aftenen og natten havde huset en af de fester, man gerne ofrer sin skønhedssøvn for?
Som jeg husker det: ingen verdens ting, andet end, måske, en mørk, udtværet skygge under øjnene, som let lod sig fjerne.
Og derfor opstod min indskydelse om at tale kosmetik-kommunikationens frygt-retorik midt imod med udførelsen af et eksperiment på mig selv. Jeg ønskede at undersøge, hvad der skete ved at lade mascaraen sidde natten over og dagen efter. Og dagen efter igen. Og igen.
Inden beauty-eksperterne overfalder mig bevæbnet med vatrondeller og litervis af makeupfjerner og truer mig med knækkede eller tabte vipper, rynker og øjeninfektioner, vil jeg med det samme sige, at der skete absolut intet i de måneder, jeg lod mascaraen sidde.
Intet skete
Hver morgen vågnede jeg op med flotte, mørke vipper, næsten som når jeg har vippeekstensions på og med samme gode følelse af ikke at være helt nøgen.
Enkelte morgener lå en lille, mørk udtværing lige under øjet, oftest forårsaget af for meget øjencreme, men mine vipper knækkede ikke, de faldt ikke af, jeg fik ikke infektioner, min øjne hævede ikke. Mascaraen dryssede ikke engang.
Til gengæld så jeg frisk ud, når jeg rundede Fælledparken med hunden kl. 6.15, og jeg sparede på den kostbare morgenstund, for ofte sad den sorte farve stadig så godt, at det ikke var nødvendigt at lægge et nyt lag.
Mascara er en af de største kategorier indenfor makeup, og mens hudpleje går tilbage, vækster makeup fortsat
Allerbedst var det dog, at jeg slap for fedtede øjenomgivelser, som jeg ellers altid har fået, når jeg har renset øjenmakeup af. At jeg også sparede på den kostbare aftenstund. Og at jeg med god samvittighed kunne lægge ansigtet på puden.
Det skal så også siges, at i de godt 35 år jeg har brugt mascara, har den udviklet sig væsentligt. Der er kommet bedre og mere avancerede børster, formularerne er mere skånsomme og indeholder ikke længere nogle af de skrappe ingredienser, der sved i øjnene dengang i 80’erne.
Både parfume og konserveringsstoffer kan man sagtens slippe for, øko findes naturligvis også. Udvalget er enormt, for mascara er den ene ting, de fleste kvinder ville tage med på en øde ø, hvis de kun måtte tage en ting med, og der på den øde ø var en lækker strandbar.
Mascara er en af de største kategorier indenfor makeup, og mens hudpleje går tilbage, vækster makeup fortsat.
Holdbart i længden
Moderne mascara er med andre ord en ganske holdbar sag, også selvom den ikke er vandfast. Mange giver ovenikøbet bløde vipper, de indeholder vækstserum, og de indeholder efterhånden så mange plejende stoffer, herunder arganolie og bivoks, at jeg faktisk ikke længere kunne se en grund til at rense den af.
Mit andet rationale var, at jo mindre, vipperne renses af, jo mindre slides de. En analogi til hårvask, for selvom der er tale om to forskellige hårstrukturer, er både vipper og hovedhår af keratin. Mange kvinder vasker hår højst to gange om ugen, og hvorfor ikke sætte frekvensen for vippevask ned også? Dette har jeg eksperimenteret med ved en tidligere lejlighed.
I stedet for at bruge tiden på at rense af, brugte jeg den mere fornuftigt, nemlig på at give vipperne et lag vækstserum. Et vippeserum er et plejende serum, der får vipperne til at vokse sig længere, kraftigere og mørkere, så det ligner, at der har været en mascarabørste indover. Der findes mange gode på markedet, og de fleste er, trods tidligere kritik, sikre i brug og virker, blot man bruger dem regelmæssigt.
Det gjorde jeg, morgen og aften, og resultatet efter nu i seks måneder at have sovet trygt og godt med fuld mascara på: Lange, tætte og velplejede vipper, der så ud om de havde overholdt regel nummer et i ”Den lille spejderbog om den store skønhed”.
Skønhedsdamens mascaratips
Ofte vil de fleste kvinder (og nogle få mænd) gerne lokke de bedste mascara-navne ud af mig, men få ting er så individuelle som mascara, men her er seks gode mascaratips:
- Billigst er bedst: levetiden på en mascara er sjældent lang, ved daglig brug er der til ca. 3-6 måneder i en mascara, og undervejs er der risiko for, at den tørrer ud, klumper eller sværter. Derfor er der ingen grund til at købe dyrt. Det bedste er godt nok, når det er billigt.
- Vælg en forholdsvis blød mascara, der f.eks. er baseret på bivoks, arganolie eller andre planteolier.
- Vælg en mascara, der plejer din vipper. Der findes nogle, der indeholder vippeserum. Dem har jeg god erfaring med.
- Vælg en, der er sortere end sort. Det er det flotteste, uanset hvad Magasin-damen forsøger at sælge dig.
- Brug en primer, hvis du skal lægge et helt nyt lag. Det skaber en næsten 3-d virkning, som havde du vippeekstensions på.
- Børstens udformning er lige så vigtigt som formlen. Rundet som en bue, lige som en streg, tynd som et siv eller bred som en kost – prøv dig frem. Og ha’ en ekstra børste eller en vippekam ved hånden til at rede vipperne igennem med en gang i mellem.
Topillustration: Sam Shimoun
POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du nyder Annes tekster, kan du donere direkte til hende på 2886 7675 – på forhånd tak. Og især tak fordi du læser med.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
