En skærsommernatsdrøm – 6 POV-stjerner til en skuespillers drøm

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Hvad går det her egentlig ud på? Svaret er måske, at William Shakespeare var forud for sin tid med, hvad man i dag vil kalde et meta-skuespil. Der er et skuespil i skuespillet, og det hele er blot en drøm … ligesom et skuespil. Men vil I ikke være søde at klappe alligevel?

Hertugen af Athen skal giftes, og han vil fejre dobbeltbryllup, hvor hans datter, Hermia, samtidig skal ægte Demetrius. Hun er imidlertid forelsket i Lysander, så de beslutter sig for at flygte sammen. Helena, som Demetrius tidligere bejlede til, og som stadig er forelsket i ham, er Hermias veninde. Hun får flugtplanen at vide, men beslutter at afsløre den.

Langt ude i skoven

Det placerer de fire unge ude i skoven, hvor alfekongen Oberon samtidig strides med sin dronning Titania om ”ejerskabet” til en dreng. Oberon vil straffe sin ulydige kone og forhekser hende med faunen Puks hjælp, så hun bliver forelsket i den første, hun ser, når hun vågner. Helst noget væmmeligt.

Det er skuespillernes skuespil

Oberon er lidt irriteret over de mennesker, der render rundt i hans skov, og får Puk til at straffe Demetrius på samme måde, så han (igen) bliver forelsket i Helena. For Puk er den ene athenienser lige så god som den anden, så han forhekser Lysander i stedet for.

Peter Plaugborg, Niels Ellegaard og Mikkel Arndt har en fest som “maskotterne”, der endelig får en rigtig skuespilopgave. Omend det er med livet som indsats.

Desuden har hertugen beordret nogle håndværkere – i Betty Nansen Teatrets version nogle maskotter, den nok laveste klasse af aktører, der render rundt i kostumer til sportskampe – som under trussel om henrettelse skal opføre Pyramus og Thisbe. De skal naturligvis øve ude i skoven.

Skuespillernes skuespil

Selv spillet efter manuskriptet er det et latterligt kompliceret oplæg til, hvad der dybest set bare er skæg og ballade. Nå ja, så skægt er det altså heller ikke. På papiret. Men når skuespillerne giver den gas og lægger nye betydninger i ordene, så bliver det sjovt.

Det er skuespillernes skuespil. Det skal spilles morsomt. Det gælder også de håbløse amatører, der overspiller, så det hviner i tænderne. Skuespilleren Shakespeare har haft en fest med at udlevere amatørerne.

Teater som livestream

Og så lægger Betty Nansen med husdramatikeren Line Knutzon som pennefører lige et ekstra lag ind. OK, Baz Luhrman har allerede været der med sin filmopdatering Romeo + Juliet, men her rapporteres hertugens celebrity-bryllup af medierne, mens de unge må iscenesætte sig selv på YouTube.

Vi er “på” hele tiden i vores dage, så med mobiltelefoner og små kameraer bliver virkeligheden livestreamet (men bemærk; ikke “drømmen” ude i skoven)

Skuespillerne er på scenen, mens deres optagelser livestreames til et forhæng foran dem – og andre SoMe-henvisninger.

Helt i overensstemmelse med tidens krænkelseskultur kan vi selvfølgelig ikke gøre grin med håndens arbejdere, så det går som nævnt ud over de mennesker, der prøver at få foden indenfor i skuespillets verden som – givetvis underbetalte – maskotter.

Som gjaldt det livet

De risikerer at blive henrettet, hvis hertugen ikke er tilfreds, men det er bare motivation mener den ene, spillet af Peter Plaugborg. Den anden, Mikkel Arndt, der hænger på rollen som Thisbe, insisterer helt #MeToo-agtigt på, at de skal skabe et trygt rum, hvor de ikke kritiserer hinanden.

Det understreger forskellen på overspillet og det overlegne skuespil

Der ydes fantastisk skuespil hele vejen rundt, hvor alle – selvfølgelig – må optræde i flere roller, for at få det hele til at gå op. Det er bare ikke til at komme udenom Peter Plaugborg, som undergår adskillige forvandlinger på scenen:

Den overspillende amatør bliver nemlig forvandlet til et æsel, som Titania skal forelske sig i. Traditionelt spilles han med et æselhoved (mens vi må tænke os til andre af æslets attributter), men Plaugborg spiller æslet. Det understreger forskellen på overspillet og det overlegne skuespil.

Titania har tilfredsstillet sig med sin nye elsker, “æslet” – som i Peter Plaugborgs version spilles uden æselhoved.

Han legemliggør også en væsentlig pointe, nemlig at skuespillet forandrer os. I et nu kan skuespillerne på scenen trænge gennem vores panser og røre os i publikum. Ligesom en drøm.

Blændværk og fortryllelse

Lige den pointe får Betty Nansens version af En skærsommernatsdrøm hjem ved at vende op og ned på, hvad der er alvor, og hvad der er sjov. Det går rent hjem hos et publikum, der har set meget teater, meget Shakespeare, flere versioner af netop En skærsommernatsdrøm. Ulempen er, at den ”uøvede” teatergænger ikke får den pointe med.

Vi har set historien før, og vi kommer til at se den igen

Scenografien er en historie for sig. Tilhører man generationen, der slugte David Lynchs Twin Peaks, genkender man de røde gardiner, det mærkelige ikke-rum The Wood’s Lounge og den sære musik. Blandt andet Smoke Gets In Your Eyes – for ja, plottet er smoke and mirrors, blændværk og fortryllelse.

Som i en drøm – næh, som i en berømt tv-serie. Betty Nansens “En Skærsommernatsdrøm” leger med moderniteten og bliver ikke så lidt kinky. Niels Ellegårds alf og Xenia Noetzelmanns Puk skændes om … nå, det må du selv fortolke.

Vi har set historien før, og vi kommer til at se den igen. Pyramus og Thisbe er naturligvis forlægget for Romeo og Julie. Shakespeare og En skærsommernatsdrøm bliver sat op igen og igen. Ulykkelig kærlighed opleves hver eneste dag, og måske er alferne også dømt til en uendelig cyklus.

Se den igen (og igen)

Det antydes i hvert fald stærkt i forholdet mellem Oberon og Titania og Puk (androgynt spillet af Xenia Noetzelmann) og den omtalte dreng, som førstnævnte skændes om.

Skal vi så se historien igen og igen? Hvis den er så veludført, som det er tilfældet på Betty Nansen Teatret, må svaret ubetinget være et ja. Har du netop set En skærsommernatsdrøm før, bliver versioneringen en fest, og du kan nyde skuespillernes virtuose leg med rollerne (det handler om sex, så du kan også vælge ordet rollespil).

Men forklar lige nybegyndere, hvordan det ”plejer” at se ud.

Med forudsætningerne i orden er det mavekrampefremkaldende grinagtigt. De sjove ideer nærmest vælter over hinanden, men for nybegynderen, som måske tror, at plottet er vigtigt, og har travlt med at finde ud af, hvem der elsker hvem og hvorfor, kan komikken måske være sværere at værdsætte.

Hyldest til skuespillet

Hvor radikal nyfortolkningen af finalen er, kan ikke rigtig værdsættes uden at kende ”den sædvanlige måde”.

Det er til gengæld den eneste indvending, jeg kan finde på, mod det sansebombardement, som denne fortolkning er. Modernisering og sære drømmesyner, fremragende skuespil og en hyldest til netop dette: skuespillet. Derfor seks stjerner til En skærsommernatsdrøm.

Men forklar lige nybegyndere, hvordan det ”plejer” at se ud.


En skærsommernatsdrøm spiller på Betty Nansen Teatret til 9. november.
Med: Maria Rossing, Peter Plaugborg, Niels Ellegaard, Simon Bennebjerg, Mikkel Arndt, Xenia Noetzelmann, Martine Emilie Barrett Levinsen. Emma Sehested Høeg, Magnus Christensen
Instruktion: Elise Kragerup
Scenografi: Steffen Aarfing
Omskrevne scener: Line Knutzon


Fotos: Emilia Therese

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur

Mit Berlin i 30 billeder

REJSEBREV // BILLEDRPORTAGE – “Berlin er et kulturelt tagselvbord, hvor undergrund, etableret

Det blæser op

Det blæser op. Nu knager alle stammer og der er intet sted