POLITIK // DEBAT – Eftervederlaget til Mia Wagner (V) er en provokation over for det arbejdende folk og en våd klud i ansigtet på dem på offentlig forsørgelse – og så bidrager det til polariseringen i samfundet, skriver Lena Dahl Møller.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Uanset om man har siddet én dag eller flere år, kan man som minister tage mindst seks måneders løn med sig, efter at man er stoppet.”
Sådan skrev TV 2 i forbindelse med, at Venstres nyudnævnte digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner stoppede på posten på grund af sygdom efter kun to uger på taburetten.
Det er frås, og det er respektløs brug af skatteydernes penge, at en eks-minister kan putte 800.000 kroner i baglommen efter så kort tid som minister – endda stort set uden at bidrage. Et krav, der ellers er ufravigeligt, når det gælder almindelige danskere.
Det handler om respekt over for landets skatteydere og den øvrige befolkning
Et sådant vederlag hører ganske enkelt ingen steder hjemme, og det bidrager med sikkerhed til en øget polarisering i samfundet mellem dem, der har meget, og som åbenbart skal have mere, og dem, der har mindre.
Når en kassedame fx skal arbejde i over tre år for at tjene det, som Mia Wagner får udbetalt i løn og eftervederlag for kun to ugers arbejde (reelt set kun seks dage), er tingene blæst ud af proportioner.
Blot for at understrege: Det handler ikke om Mia Wagner som sådan – min kritik handler om de favorable regler for eftervederlag.
Og mit ærinde handler om retfærdighed over for vælgerne, om ordentlighed, om ønsket om en højere grad af lighed og ligeværd, og det handler om respekt over for landets skatteydere og den øvrige befolkning.
Skred i menneskesyn
Det er svært ikke at opleve så stor en udbetaling for så kort tids arbejde som en provokation og en ydmygelse af de mennesker, der hver dag skal gå på arbejde og tjene pengene hertil uden selv at være tilkendt samme privilegier.
Eftervederlaget er også en hån og en våd klud i ansigtet på de mange mennesker på offentlig forsørgelse, som politikerne sædvanligvis ikke under så meget som en bøjet femøre mere end højst nødvendigt. Her vogter man nidkært over pengene og sanktionerer syge borgere i ét væk.
Nogle sanktioneres endda ulovligt, uden at myndighederne vil tilbagebetale borgerne deres tilgodehavende. Det sker sågar med beskæftigelsesministerens officielle velsignelse jævnfør sagen om sanktionering af de særligt udsatte aktivitetsparate borgere. Og her taler vi om mennesker, der i særlig grad har brug for pengene.
Så hvorfor skal der være så stor forskelsbehandling af mennesker?
Min kritik handler således også om et fremherskende menneskesyn på Christiansborg, der er begyndt at skride. En drejning, hvor politikerne fjerner sig fra folket og ser sig selv værende mere værd, plus at de føler sig hævet over den lovgivning, som de udstikker for øvrigheden.
Hvordan skal man som borger i dette land kunne billige eftervederlag til ministre, der samtidig kvitterer med at føre en politik, der økonomisk udsulter folkepensionister og andre på offentlig forsørgelse, og som i nogle tilfælde sågar sender dem ud i hjemløshed? Folk, der i god tro har indbetalt til fællesskabet for så at blive vendt ryggen.
Provokationen i gyldent håndtryk til Mia Wagner
Det er en provokation og en våd klud i ansigtet på de mennesker, når der udbetales gyldne håndtryk i den kaliber og efter så få arbejdsdage. Det bidrager til politikerlede, og det truer sammenhængskraften i samfundet. Det bør politikerne tage til efterretning og indrette reglerne efter.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte til TV 2 – adspurgt til eftervederlaget til Mia Wagner: “Der er de regler, der er, omkring eftervederlag, det gælder også på andre arbejdspladser. Selvfølgelig har Mia Wagner ret til det, som andre også har.” Det kunne næsten lyde, som om den almindelige lønmodtager også får eftervederlag, men det er ikke tilfældet.
Vi skal med andre ord tage hensyn til Mia Wagner og ikke til alle landets skatteydere, der ellers skal betale gildet. Når der er tale om mennesker på offentlig forsørgelse, så forholder statsministerens argumenter sig ellers modsat. Her manes der til mådehold af hensyn til – og i respekt for – de hårdt arbejdende skatteydere, for der er jo tale om “andre folks penge”, må vi forstå.
Det er helt modsat politikernes behandling af deres egne.
Andre folks penge – eller hvad?
Når borgere på offentlig forsørgelse postulerer, at de får for lidt i ydelse til at kunne eksistere og blive mætte hver dag, så bliver de hånet, talt ned til og udskammet af politikerne med løftede pegefingre om, at der jo er tale om “andre folks penge”.
Det ligger implicit i ordene, at så kan man ikke tillade sig at forlange mere, men må skamfuldt tage til takke med det, man får, også selvom det for nogles vedkommende ikke engang rækker til at kunne spise sig mæt hele måneden.
Andre folks penge er vel andre folks penge, uanset hvem vi deler dem ud til
Men når der er tale om ministre, sender man derimod flere hundrede tusinde kroner efter dem, når de går, uden at de skal høre så meget som et kny for det fra politisk hold. De skal hverken tigge, forsvare, dokumentere eller argumentere for at få pengene. De har heller ikke behov for dem. De får dem bare.
Helt modsat politikernes behandling af vores mest syge og udsatte borgere, hvor mange trods alt er i direkte nød. Det skal skabe forargelse blandt folket.
Det er tankevækkende, at principperne er så forskellige folk imellem, og det er tankevækkende, at vi ikke også har diskussionen om “andre folks penge”, når det kommer til eftervederlag eller andre lukrative ordninger til ministrene?
For “andre folks penge” er vel “andre folks penge”, uanset hvem vi deler dem ud til. Bør de så ikke også forvaltes med samme omhu og samme respekt af alle parter og over for alle parter?
Og så ønsker jeg i øvrigt Mia Wagner rigtig god bedring med sit helbred.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
