drab FN

FN-dag til bekæmpelse af vold mod kvinder: Drab er et kønnet samfundsproblem

i Featured af
VOLD MOD KVINDER // KOMMENTAR – I dag er det FN’s internationale dag til bekæmpelse af vold mod kvinder. Dagen skal vi bruge til at turde sige højt, at vold og partnerdrab er et kønnet fænomen. “Vi er nødt til at erkende det for at kunne ændre det. Vi er nødt til at turde sige det. Og FN-dagen i dag handler netop om det. Under #OrangeTheWorld og orange lys markerer hele verden i dag, at vold mod kvinder skal afskaffes,” skriver Lisa Holmfjord, direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og Anja Radeka, leder af Viden og Udvikling.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Både mænd og kvinder udsættes for vold. Både mænd og kvinder bliver dræbt. Men hvor langt de fleste mænd udsættes for vold eller bliver dræbt af en fremmed eller en bekendt, så er hjemmet det farligste sted for en kvinde. Og
det er mænd, som står for langt hovedparten af den vold, herunder også drab, der bliver begået. Det sidste blev for nyligt konkluderet i rapport Drab i Danmark 1992-2016.

Når mænd dræber kvinder, kan der tit spores et forudgående mønster af trusler, vold og stalking op til selve drabet. Ofte frygter kvinden for sit liv og har gjort myndighederne opmærksom på denne frygt, længe før hun bliver myrdet

Det er den første danske undersøgelse af sin art, hvor 1417 drab er lagt under lup for at klarlægge detaljerne grundigt og systematisk, viser, at drab, den ultimative form for vold, i langt overvejende grad bliver begået af mænd. 9 ud af 10 gerningspersoner er mænd. Og kigger vi på, hvem de har dræbt, så er den største enkeltstående gruppe en partner eller ekspartner. 300 kvinder blev myrdet af deres mænd eller eksmænd i perioden. Det svarer til én kvinde om måneden i de 25 år der er undersøgt. Rapporten viser samtidigt, at når en kvinde dræber, så sker det oftest i selvforsvar og i forbindelse med at de blev udsat for vold af den dræbte.

Men selvom den nye kortlægning viser, at partnerdrab tegner sig for over halvdelen af alle mord på kvinder i Danmark, så har der gennem tiden været sparsomt med forebyggende tiltag fra politisk hold.

drab FN
#OrangeTheWorld Foto: UN

Kvinders frygt for at blive slået ihjel skal tages alvorligt

Det er dybt alvorligt, at mænd topper en så alvorlig statistik. Når mænd dræber kvinder, kan der tit spores et forudgående mønster af trusler, vold og stalking op til selve drabet. Ofte frygter kvinden for sit liv og har gjort myndighederne opmærksom på denne frygt, længe før hun bliver myrdet. Desværre er vi som samfund alt for dårlige til at spotte disse risikofaktorer, og få bragt kvinden i sikkerhed og hjælpe ham, før han bliver morder.

En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder i 2014 viste, at der er væsentlig forskel på hvor ofte politikredsene anvender overfaldsalarmer, udarbejdelse af sikkerhedsplaner og brug af bortvisning, opholdsforbud og tilhold. Her fra vores arbejdsplads på Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i 2020 kan vi blot konstatere, at der stadig er rum til forbedringer.

Når en kvinde siger, at hun er bange for at blive slået ihjel, så er det en frygt der skal tages alvorligt, og vi skal – og kan – blive meget bedre til at nedbringe partnerdrab. Men det bringer os ikke nærmere svaret på, hvorfor det i langt
overvejende grad er mænd, der udøver vold, og i værste fald, ender med at dræbe et andet menneske.

Vi er nødt til at se det i øjnene. Vold har en kønnet slagside. Det samme gælder den ultimative form for vold. Drabet. Det handler ikke om at gøre mænd til dagens skurk, så lad os da for god orden skyld lige tilføje #notallmen

Mænds vold mod kvinder og andre mænd handler om kontrol og magt. Eller rettere, det handler om at håndtere en afmagtsfølelse. Helt basalt, så bruges volden for at få en anden person til at gøre noget mod sin vilje eller få personen til at stoppe med at gøre noget, det vil. Det går, som nævnt, ikke kun udover de mange tusinde kvinder, der hvert år udsættes for partnervold, det rammer også andre mænd.

En af forklaringerne er den underliggende samfundsstruktur, der dyrker en negativ maskulinitetskultur. Eller sagt på en anden måde; den stereotypisk kønsopfattelse af, hvad det vil sige at være en rigtig mand, hvilket skaber nogle negative og snævre rammer for den enkelte. Dette kan være med til at legitimere vold som middel til at håndtere en
tilspidset situation.

Vi er nødt til at sige det højt

Vi er nødt til at se det i øjnene. Vold har en kønnet slagside. Det samme gælder den ultimative form for vold. Drabet. Det handler ikke om at gøre mænd til dagens skurk, så lad os da for god orden skyld lige tilføje #notallmen. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, uanset hvor mange forbehold vi tager, så taler alle statistikker deres dystre sprog. De nærmest råber det til os.

Vi er nødt til at erkende det for at kunne ændre det. Vi er nødt til at turde sige det. Og FN-dagen i dag handler netop om det. Under #OrangeTheWorld og orange lys markerer hele verden i dag, at vold mod kvinder skal afskaffes.

Herhjemme er Dansk Industri med i kampagnen og er i dag oplyst i orange og den Franske ambassade er også orange ligesom Dansk Kvindesamfunds Krisecenter.


LÆS MERE FRA DANSK KVINDESAMFUND I POV HER


Topillustration: #OrangeTheWorld markeres over hele verden i dag. UN Women.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre.
F. 1966. Opvokset på Amager (Tårnby) i et hjem uden bogreol og politiske diskussioner omkring spisebordet. Det har dog aldrig afholdt mig fra at ytre min mening, ligesom jeg knap havde lært at læse, før jeg var på fornavn med bibliotekarerne på nærmeste biblioteksfilial.
Jeg har en udtalt retfærdighedssans, hvilket er den primære årsag til min passionerede interesse for de udfordringer, vi står over for når vi taler kvinderettigheder, køn og ligestilling generelt, både nationalt som internationalt. Men mænds vold mod kvinder er det felt, jeg brænder stærkest for.

Nuværende tillidshverv:
Medlem af det Nationale Voldsobservatorium siden 2014.
I 2015 udpeget som dansk ekspert til det Europæiske Voldsobservatorium.
Tidligere Landsforkvinde for Dansk Kvindesamfund.