Donald Trump og Bernie Sanders: USA’s to vrede, gamle mænd

i Politik & Samfund/USA af

USA2020 // KOMMENTAR – Ved første øjekast er Donald Trump og Bernie Sanders hinandens modsætninger, men ved eftersyn har de to mænd, som ofte er blevet kaldt populister, fællestræk: De har begge positioneret sig i opposition til ”det etablerede” under en paraply af fælles ismer: Protektionisme, isolationisme og anti-globalisme.

Såvel Trump som Sanders lover, at de kan fikse et ødelagt system og genskabe den amerikanske drøm.

Begge tordner imod uretfærdige handelsaftaler og ønsker at genrejse en svækket middelklasse, der har oplevet lønstagnation i mange årtier. Trump trodsede eksperterne i 2016.  Sanders håber på ag kunne gøre det samme i 2020. Se også dagens store gennemgang af Sanders-kampagnen her.

Både Sanders og Trump deler ligeledes en stærk og loyal fanskare, der aktivt støtter dem og aldrig svigter dem på kampagnesporet.

Det ses ved alle deres arrangementer, hvor de begge formår at fylde stadioner til randen, og hvor tilhørere må vente i lange køer uanset vejret.

Begge mænd besidder også en høj grad af autenticitet.

Trumpismens sejr

Trump har etableret sig som en stærk stemme for ”the silent majority” og ”de glemte amerikanere”. Selvom Trump altid har været en del af overklassen, formår han at iscenesætte sig selv som en ”Average Joe”, der hyppigt spiser McDonald’s – ligesom helt almindelige amerikanere – og en mand, der deler og forstår arbejderklassens bekymringer.

Mens de mange republikanske præsidentkandidater bøvlede med hinanden i 2016, lykkedes Det for Trump, en outsider, at erobre det republikanske parti og gendanne det i sit eget billede.

I dag er ”trumpismen” dominerende i partiet og ”gamle” republikanere er blevet marginaliseret.

Se blot på John McCains tro væbner, senator Lindsey Graham, der bøjede sig efter McCains død og blev en af Trumps nærmeste allierede i Kongressen.

At Utah-senatoren og tidligere præsidentkandidat Mitt Romney er blevet persona non grata i sit eget parti, efter han gik imod partilinjen ved rigsretssagen imod Trump, er et andet eksempel på trumpismens knusende sejr.

Sanders buldrer derudad

Den 78-årige venstrefløjshelt Sanders har grundlæggende ment det samme siden 1960’erne, også selvom hans holdninger var ganske upopulære. Han er i dag en klippe, som især unge vælgere samler sig talstærkt om.

Som selverklæret demokratisk socialist har Sanders formået at styre partiet i en mere venstreorienteret retning bl.a. senest med hjælp fra den unge populære politiker Alexandria Ocasio-Cortez.

Efter senator Elizabeth Warrens skuffende resultat ved primærvalget i New Hampshire, står Sanders som den ultimative leder af partiets venstrefløj.

Mens de moderate kandidater, som tæller Joe Biden, Peter Buttigieg, Mike Bloomberg og Amy Klobuchar, kæmper om at vinde midten, har Sanders formået at skabe momentum med sin energiske og velsmurte kampagne.

I løbet af de seneste fire år har Reagans republikanske parti og Clintons demokratiske parti begge gennemgået markante forandringer. Dette drastiske skift vil skabe mere polarisering og grave grøfterne på Capitol Hill dybere end nogensinde

Indtil videre har Sanders opnået gode resultater i Iowa og New Hampshire, men begge disse 2 delstater består altovervejende af hvide.

Det bliver spændende at se, om Sanders kan formå at tiltrække minoritetsgrupper som f.eks. de latinamerikanske vælgere i Nevada og de afrikansk-amerikanske vælgere i South Carolina.

Minoritetsgrupper udgør nemlig en af hjørnestenene i det demokratiske partis vælgerkorps.

Statistikguruen Nate Silvers målinger på hjemmesiden FiveThirtyEight viser en sejr i Nevada til Sanders på nuværende tidspunkt. I South Carolina står Biden fortsat til at vinde ifølge tallene fra FiveThirtyEight.

Dog er Biden faldet ganske meget i South Carolina de seneste dage, mens Sanders er steget markant. Det er ikke sikkert, at Sanders formår at vinde nomineringen, men lige meget hvad har han rykket det demokratiske parti mod venstre.

I løbet af de seneste fire år har Reagans republikanske parti og Clintons demokratiske parti begge gennemgået markante forandringer. Dette drastiske skift vil skabe mere polarisering og grave grøfterne på Capitol Hill dybere end nogensinde.

Barack Obama erklærede engang, at ”der ikke findes et blåt eller rødt Amerika – der findes kun Amerikas Forenede Stater”.

Men stammekrigen mellem republikanere og demokrater ser ud til kun at blive forværret i fremtiden, senest tydeliggjort ved Trumps State of the Union-tale.

Trump nægtede at give hånd til Pelosi, og efter talen rev Pelosi præsidentens tale i stykker.


Foto: Skribenten.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Anders Jørgensen studerer historie og journalistik på RUC med drømme om en dag at blive USA-korrespondent. Hans store passion er amerikansk politik og kultur.

Han er lige vendt hjem fra udveksling i delstaten Illinois og glæder sig allerede til sit næste eventyr i Guds eget land.

Seneste artikler om Politik & Samfund