DON EVERLY // NEKROLOG – Den anden stemme i duoen The Everly Brothers er for evigt forstummet. Ifølge Los Angeles Times er Don Everly død 84 år gammel. “Don levede efter, hvad han følte i sit hjerte. Don udtrykte sin glæde over at være i stand til at udleve sine drømme … med sin soulmate og kone, Adela, og dele den musik, der gjorde ham til en Everly Brother,” skriver hans familie i et statement. I denne nekrolog hylder POVs musikredaktør Jan Eriksen en af de vigtigste stemmer i den tidlige rockhistorie.
Betragt et øjeblik disse titler: “All I Have to Do is Dream”, “Wake Up Little Susie”, “Crying in the Rain” og “Let it Be Me”. For mange med den rette alder kunne det være lyden af evigt solskin i endeløst lange somre fyldt af ungdommelig usårlighed – for andre lyden af en transistorradio i vindueskarmen (efter DR begyndte at spille pop), mens køkkenet fyldes med duften af brun sovs og hvad, der ellers var på menuen til dagens aftensmad.
For os andre, der er et, eller for den sags skyld fem årtier for unge til dette førstehåndskendskab til lyden af Phil og Don Everly, vil disse sange stadig være fire evigt grønne eksempler på den pureste popperfektion, skabt af det umage par Don Everly og hans bror Phil, The Everly Brothers, primært i årene 1957 til 1962 – lige dér i efterslippet af rock’n’roll-drønet fra Memphis, Tennessee anført af Elvis Presley og kumpaner.
Kim Larsens første duo med en god ven var et forsøg på at kopiere Don og Phil, den allerførste Larsen-sang med en tekst om fristerinden ved Rhinen, Lorelei, havde Everly Brothers-inspireret melodi. The Everly Brothers og Cliff Richard formede den bløde side, popsangeren, i Larsen, Little Richard og Elvis rock’n’rolleren.
Med Isaac Donald ”Don” Everlys død er The Everlys Brothers for evigt forstummet. Broren Phillip ”Phil” Everly døde den 3. januar 2014.
Det er næsten banalt at nævne The Everlys Brothers indflydelse på en anden duo, Simon & Garfunkel. Sidste gang, de besøgte Danmark i Parken 2004, var det med The Everly Brothers som en slags halvlegssupport, hvor Don og Phil sang netop de fire ovenstående sange midt i sættet. Og det gjorde de godt.
And they loved them
Også The Beatles var tydeligt inspireret af The Everly Brothers – senere The Mamas and the Papas, The Beach Boys og The Hollies/Graham Nash og hans senere grupper.
John Lennon og Paul McCartney plejede at kopiere Don og Phil Everlys vokaler i begyndelsen og senere på plade, lyt f.eks. til ”Baby’s in Black” eller ”If I Fell”. I 1984 skrev McCartney en sang til brødrene, ”Wings of a Nightingale”, der blev et mindre comeback-hit. I hans eget hit “Let ’Em In,” hylder han “Phil and Don.”
Også den danske nationalskjald Kim Larsen har flere gange vedkendt sig indflydelsen fra The Everly Brothers, bl.a. i sin biografi ’Mine unge år’, og da jeg interviewede ham i forbindelse med hans og Kjukkens album Du glade verden. Kim Larsens første duo med en god ven var et forsøg på at kopiere Don og Phil, den allerførste Larsen-sang med en tekst om fristerinden ved Rhinen, Lorelei, havde Everly Brothers-inspireret melodi.
“Den gang anede folk ikke, hvad stofferne var. Det blev en katastrofe for mange mennesker, og det var en katastrofe for mig. Det fik mig helt ud i tovene. Jeg var så langt ude, at jeg ikke anede, hvad jeg foretog mig.”
The Everly Brothers og Cliff Richard formede den bløde side, popsangeren, i Larsen, Little Richard og Elvis rock’n’rolleren.
ABBAs Björn Ulveaus første gruppe kopierede Don og Phil – ja, med en vis ret kan man sige, at folkepop-scenen, der dominerede svensk pop i langt op i 60erne var baseret på lige dele The Everly Brothers og svensk visetradition.
Fra 1957 til 1962 opnåede The Everly Brothers 15 Top 10-placeringer. Mange af deres store hits, bl.a. “Love Hurts”, der senere blev indspillet i et hav af versioner, blev skrevet af andre Tin Pan Alley-sangskrivere, men faktisk skrev Don en del sange, bl.a. “Cathy’s Clown”, “(’Til) I Kissed You” og “So Sad (to Watch Good Love Go Bad)”. Som regel var det Don Everlys vokal i front indsvøbt i Phils indsmigrende sprøde harmonier som et blødt slumretæppe.
Virkeligheden bag glansbillederne
Men som for så mange andre sangere, der oplever succes nærmest fra den ene dag til anden, var virkeligheden bag glansbillederne knastet. Takket være diverse stoffer blev det hårde turneliv udholdeligt.
“Den gang anede folk ikke, hvad stofferne var,” har Don Everly sagt til Rolling Stone.
“Det blev en katastrofe for mange mennesker, og det var en katastrofe for mig. Det fik mig helt ud i tovene. Jeg var så langt ude, at jeg ikke anede, hvad jeg foretog mig.”
Det kulminerede en aften i London i 1962, hvor Don Everly forsøgte at tage sit eget liv to gange på samme aften og derfor blev indlagt.
En ting var rod i privatlivet, turnelivet og stofferne. Noget andet at de to brødre – og igen primært Don – følte sig misforstået i branchen. Deres rødder var lige så meget country og den tidlige rock’n’roll som den mere poppede musik, der havde gjort dem kendte. Det frustrerede ham, at de ikke blev anerkendt som sådan. Og det frustrerede ham, at hans bror foretrak et enkelt familieliv fremfor livet derude i overhalingsbanen, hvor inspirationen, musikalsk og menneskeligt, flød som honning. Som når Don Everly hængte ud med Jimi Hendrix og Janis Joplin.
Brødrene Everly, der aldrig igen skulle opnå en hitlisteførsteplads, brød officielt med hinanden i 1973, men kom trods deres store store forskelligheder, uenigheder og en enkelt retssag, hvor stridens kerne var rettigheder, til at arbejde sammen flere gange senere på turneer. Som nogle af de første blev de optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 1986. Samme år hittede de med popcountry-albummet Born Yesterday.
Don og Phil, der boede i hhv. Nashville og Los Angeles, mødtes kun sjældent. Men når de gjorde, lød det stadig så smukt som første gang, ham i “Crying in the Rain” indså at, “Someday when my crying’s done, I’m gonna wear a smile and walk in the sun.”
LÆS FLERE ARTIKLER AF JAN ERIKSEN
Topfoto: The Everly Brothers, Facebook
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
