DIGTE // PORTRÆT – Digteren Birgitte Krogsbølls vindtænder er et musthave for alle, der tror på forandring. For alle, der gerne vil se. Blæsten – og vindens tænder. Den er for dem, der elsker fugle, insekter, krokodiller, lister, linser, øllebrød, lakrids, skriver Louise Juhl Dalsgaard i anledning af Krogsbølls runde fødselsdag.
”Blæsten kan man ikke få at se. Det’ der ikke noget at gøre ved.”
Sådan sang vi i børnehaven, da jeg var barn. Jeg husker stadig, hvordan jeg trak udenfor på legepladsen og åbnede min hånd i håb om at kunne gribe vinden. Men den var ikke sådan at få fat på eller rettere: Blæst er kun blæst, så længe den er fri og ikke fanget. Lukket inde i en hånd er den bare luft.
Birgitte Krogsbøll er for dansk poesi, hvad haren er for plænen. Og hvad lys er for mørket. Et bankende hjerte, en pels
Når jeg nævner sangen, så er det fordi, jeg kom i tanke om den, da jeg læste titlen på forlaget Herman & Frudits udgivelse vindtænder, der udkommer i dag. Udgivelsen sker i anledning af digteren Birgitte Krogsbølls 70-års fødselsdag og rummer et rigt udvalg af forfatterens digte tilbage fra debuten i 2002 og frem til i dag – samt en god håndfuld nye digte.
Vindtænder? Har vinden da tænder, vi bare ikke kan få at se sådan som blæsten i børnesangen? Ja, men i dette tilfælde er det noget, vi kan gøre noget ved. Vi kan nemlig læse Birgitte Krogsbølls digte og dermed få syn for sagn. Bogstavelig talt.
guldsmeden ejer
græsserne og dråberne
og især solen
myrerne ejer
fyrrenålene og gran
og den varme jord
jeg ejer intet
udover mine øjne
luften låner jeg
De sidste linjer siger det hele: Vi mennesker har kun verden til låns, og derfor behøver vi digtene. Til at se vindens tænder med. Og blæsten.
Bevægende digte
Birgitte Krogsbøll er for dansk poesi, hvad haren er for plænen. Og hvad lys er for mørket. Et bankende hjerte, en pels. En kontrast. Det siger jeg naturligvis helt for egen regning og så dog: Forfatteren blev sidste år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og også Aarestrupmedaljen, så alene om at bifalde hendes bidrag til dansk lyrik er jeg åbenlyst ikke.
Som forfatter stiller man ofte sig selv spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor overhovedet skrive? Er det virkelig flere digte, verden har brug for? Svaret er ja. Lad mig give et eksempel. Jeg har læst talrige rapporter om både klima og dyrehold, men ikke én eneste af dem har formået at bevæge mig som dette digt:
Mariehøner er søde
og betyder lykke
og giver godt vejr
deres prikker siger
hvor mange år de er
de kan også være gule
men det er sjældent
kommer man til at
trykke på dem
kommer der noget gult ud
der er klistret og lugter
det er fordi de bliver bange
man skal være
god ved dyr
”Man skal være god ved dyr”. Så simpelt kan det siges. Så mærkbart. Så rørende. Så rasende også. Det er som om, at uanset hvor mange arbejdsgrupper, vi nedsætter, eller hvor mange rapporter, vi får udarbejdet, så forbliver vi uberørte, i tvivl. Jeg tror ikke, at det er flere tal og statistikker, der skal til, men flere digte med samme lavmælte knytnævekraft som Birgitte Krogsbølls. ”Man skal være god ved dyr”.
I digtet betyder det, at barnet ikke må trykke mariehønen på maven, for så bliver den bange. For alle os andre betyder det, at vi ikke skal spise kyllinger, hvis ribben er brækket, fordi de er stopfodret med vækstfremmere. Eller æde grise, der er transporteret hundredvis af kilometer i uhumske lastvogne kun for at blive slået ihjel.
Vindtænder er et musthave for alle, der tror på forandring. For alle, der gerne vil se. Blæsten – og vindens tænder. Den er for dem, der elsker fugle, insekter, krokodiller, lister, linser, øllebrød, lakrids. Glæde og gæs, tåge, gær, æbler, strå, kajakkaniner og puddelsangere. Vindtænder er for alle, der elsker børn og ispinde. Snefnug, mellemrum og vidunderlig poesi.
Men den er også for dem, der normalt afholder sig fra at læse digte, fordi de er bange for ikke at kunne forstå dem.
Krogsbølls digte skal ikke forstås, de skal fattes.
Mærkes og røres ved, lyttes til.
Prøv selv:
den enorme harmonika
er smallest om morgenen
af og til flakser gæs igennem den
eller svaner
så er man heldig at man lige
var der, og hørte det
Jeg føler mig heldig at være lige dér, hvor Krogsbølls digte findes.
Tillykke med de 70 år til fødselaren og tillykke til alle os, der har glæde af at læse hendes digte.
vindtænder udkommer på forfatterens 70-års fødselsdag, den 16. november, på Forlaget Herman & Frudit.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
