PSYKEDELISK TERAPI // LONGREAD – Stadig flere danskere tager psykedeliske stoffer i privat regi, mens nogle bruger dem i religiøse ritualer, fortæller Bjarke Larsen, der selv har været i terapeutisk behandling med brug af psykedeliske stoffer. Hans interesse har ledt ham til ICPR, Europas største, tværfaglige konference om psykedelika, i Haarlem, Holland, hvor de etiske dilemmaer også er til diskussion.
Massagebriksen står i stuen i en lejlighed et sted i København. Der skal jeg ligge de næste 6-7 timer, når de psykedeliske svampe om lidt begynder at virke. Der er lagt et blødt underlag hen over briksen, og der er et tæppe, jeg kan tage over mig.
Det er anden gang, jeg skal trippe hos de to terapeuter, som vi kan kalde Peter og Poul. Første gang var med MDMA, som mange kender som Ecstasy, og som har vist sig uhyre effektivt til at få folk til at ’åbne op’ og til at behandle bestemte psykiske tilstande.
Denne artikel må ikke ses som en ukritisk opfordring eller tilskyndelse til at indtage psykedeliske stoffer. Især ikke alene og især ikke uden terapi eller andre former for forberedelse og integration af oplevelsen bagefter
Denne gang skal jeg indtage en fuld dosis af psykedeliske svampe – magic mushrooms, som amerikanerne kalder dem – og ”sparkes helt ud i universet”, som Peter siger med et smil.
Derud, hvor jeg for alvor kan få hallucinationer, og hvor psilocybinen, det aktive stof i svampene, midlertidigt nedbryder og opløser de vante tankemønstre og forbindelser i hjernen, så der kan opstå helt nye forbindelser, opleves helt nye erkendelser og – måske – skabes et grundlag for på en ny måde at forstå og bearbejde de ting, der fylder for meget og skaber problemer i ens liv.
Største konference om psykedelika i Europa
Interessen for psykedeliske stoffer i almindelighed og psykedelisk terapi i særdeleshed vokser nærmest eksplosivt i disse år. Så i slutningen af september tog jeg til den hollandske by Haarlem, 20 minutters togtur fra Amsterdam, for at finde ud af, hvad der sker, og hvad status er på forskningen.
Bag byens imposante katedral i den hyggelige og meget hollandske bykerne ligger et stort, gammelt teater, der er omdannet til konferencecenter. Her mødtes 1000 forskere, læger, kemikere, psykologer, antropologer, filosoffer og forretningsmænd i tre dage til det, der har udviklet sig til Europas største, tværfaglige konference om psykedelika, ICPR 2022.
ICPR står for The Interdisciplinary Conference on Psychedelic Research, og i tre parallelle spor er det muligt at høre oplæg om alt lige fra de mest nørdede emner om kemiske reaktioner i en psilocybin-påvirket hjerne over foredrag om musikkens betydning for den psykedeliske oplevelse til diskussioner om de mange etiske problemstillinger, som forskningen i psykedelika rummer.
Det er ikke mindst det tværfaglige, der begejstrer Jonathan Gelvan, en af de danskere, der deltog i konferencen.
Han er i gang med kandidaten på psykologistudiet og vil skrive speciale inden for dette felt: ”Det var inspirerende og spændende at kunne gå til så mange forskellige foredrag og debatter. Og det var dejligt at opleve, at der var en meget nuanceret debat på konferencen og en meget stor åbenhed for at tale om de mange etiske dilemmaer, der er ved at bruge psykedeliske stoffer terapeutisk.”
”Og rent fagligt var det enormt givende, at jeg fik mulighed for at møde næsten alle hovedforskerne bag de 9 kliniske psykiatriske studier med psilocybin, jeg skrev min bacheloropgave om.”
Mit trip:
De tørrede svampe er blevet kørt gennem en kaffekværn og rørt op i lidt vand. Den grå væske ligner mest asken fra et vådt bål, og det smager ikke særlig godt, så det er bare om at få det ned i en fart og så skylle efter med et glas æblejuice.
Tyve minutter efter begynder jeg at kunne mærke ’noget’. Farverne bliver mere intense, min opmærksomhed skærpes og jeg begynder at se mønstre på væggen, i en lampe og andre steder, jeg ikke har lagt mærke til tidligere. Jeg lægger mig op på briksen, får tæppet over mig, tager en sovemaske for øjnene og høretelefoner på hovedet.
Inden jeg er nået hertil, har jeg udfyldt et spørgeskema om mit helbred og brug af medicin, jeg har haft en samtale med Peter via WhatsApp, og jeg har to gange været til en to timer lang, indledende samtale om, hvem jeg er, og hvad det er, jeg gerne vil have ud af trippet og terapien. Inden jeg drikker svampeopløsningen, har vi også snakket i en times tid.
Musikken er skabt specielt til psykedeliske trip, og den slags musik kan findes på især SoundCloud men også i mindre omfang på andre streamingtjenester. Jeg bliver mere og mere påvirket, og når kun lige at tænke ’var det her klogt?’, inden jeg forsvinder ind i en helt anden, fuldstændig surrealistisk, men også behagelig verden.
I begyndelsen er alt mest farver og figurer: Utroligt intense farver og både traditionelle geometriske mønstre og fraktaler i primærfarverne, der danser rundt i et uroligt mønster. En neongrøn søhest med et uudgrundeligt smil svæver op og ned, som om den befandt sig midt i en bølge, men forsvinder så ud til venstre, og i et stykke tid er det, som om jeg befinder mig midt i en karrusel, fyldt med intenst farvede figurer af forskellig slags.
Men så begynder billederne fra min barndom at dukke op …
- forsættes
’Set og setting’ afgørende
Den psykedeliske oplevelse kan svinge meget fra menneske til menneske og fra gang til gang. Og det til trods for, at de psykedeliske oplevelser ikke er tilfældige hallucinationer i en ’skæv’ hjerne, men systematiske og strukturerede, som Bernardo Castro, der er leder af den hollandske ngo Essentia Foundation, formulerede det på konferencen.
Det mest afgørende for hvilken oplevelse man får ud af sit trip, er det, der kaldes ’set & setting’, hvor set står for mindset – altså hvordan du har det, og med hvilken hensigt du indtager stoffet – mens setting er omgivelserne.
Ved psykedelika er indtagelsen af stoffer kun begyndelsen. Det er her, du begynder at løse problemet. Psykedelisk terapi helbreder dig ikke, men kan hjælpe dig til self-healing
Du skal føle dig tryg og komfortabel, herunder fx have en trip sitter: en person, der ikke indtager bevidsthedsændrende stoffer, men som er nærværende, og som du er tryg ved. Én, som kan lægge en beroligende hånd på din skulder, hvis du kommer et svært sted hen, og guide dig videre. Ofte er det nok at trip sitteren beroligende siger: ”Gå ind i det. Accepter det. Spørg, hvad det vil.” Så forandrer det sig.
Det er vigtigt at have sig for øje, at selve trippet er den mindste del. Det afgørende er forberedelsen og ikke mindst efterbearbejdningen. Som det gang på gang blev fastslået på ICPR 2022, så er det den store forskel på den traditionelle medicins fokus på piller og på de psykedeliske stoffer.
Som det blev formuleret af en deltager: ”Når du tager en pille, har du en opfattelse af, at så er problemet løst. Pillerne slår bakterierne ihjel, slår din feber ned, gør dig rask. Men ved psykedelika er indtagelsen af stoffer kun begyndelsen. Det er her, du begynder at løse problemet. Psykedelisk terapi helbreder dig ikke, men kan hjælpe dig til self-healing.”
Derfor gælder det også om at finde en terapeut, der kan hjælpe en med at integrere og bearbejde oplevelserne. Og som på så mange andre nye markeder i hastig vækst er området befolket af alt fra dybt professionelle og seriøse terapeuter til selvudlærte medløbere og useriøse flippere.
Mit trip – fortsat
Jeg står ved foden af trappen op til første sal i mit barndomshjem. Deroppe er mine forældres soveværelse, et badeværelse og de værelser, hvor vi børn bor.
Alt er stille, stille, stille.
Der er ikke et menneske. Ikke en lyd. Det er forår, og den skarpe marts-sol lyser ned på trappen gennem et ovenlys-vindue, så man kan se støvkorn danse i lysstrålen.
Det er et billede og en stemning, der får det til at isne i mig. Jeg ved, at hvis jeg går derop, slutter min gode, trygge barndom, og at alt vil blive forandret til noget, der er værre. Meget, meget værre.
Men jeg ved også, at jeg er nødt til at gå derop. For deroppe ligger min døde far.
Om halvanden måned fylder jeg fem år, og hvad skal der nu blive af mig?
– forsættes
“Turn on, tune in, drop out”
Den første store bølge af interesse for psykedeliske stoffer fandt sted i 1950’erne og 60’erne. Især i USA, men også i resten af den vestlige verden.
På Harvard, Yale, Johns Hopkins og andre førende universiteter blev der forsket intensivt i de positive virkninger af at bruge især LSD og psilocybin-svampe til at behandle PTSD, alkoholisme, depression og andre traumer og tunge, psykiske tilstande. Forsøgene var mere end lovende og fremviste markant bedre resultater end alle andre behandlingsmetoder, ikke mindst i forhold til alkoholisme, depressioner og afhængighed af tobak.
I USA blev enhver form for psykedeliske stoffer forbudt i 1970 – også i forbindelse med terapi og research. Dette forbud bredte sig til resten af verden, og i flere årtier blev der overhovedet ikke forsket i psykedelisk terapi
Et andet forskningsområde, hvor der er opnået meget lovende resultater, var at tilbyde psykedelisk terapi til mennesker, der lider af dødsangst som følge af uhelbredelige sygdomme som fx kræft. Det har vist sig utrolig effektivt til at mindske denne dødsangst, og på samme måde er der meget lovende resultater i forhold til smertelindring.
Den psykedeliske virkning består for mange blandt andet i en oplevelse af at føle en stærk kærlighed til og samhørighed med naturen og universet og en ofte spirituel oplevelse af at smelte sammen med et højere ’alt’. Det passede som fod i hose til det ungdomsoprør, der eksploderede på samme tid med slogans som ’make love, not war’, alternative livsstile og modstand mod kapitalismen, herunder ikke mindst USA’s krig i Vietnam.
En af dem, der så dette potentiale, var Timothy Leary, der som professor på Harvard havde forsket i psykedeliske stoffer, og som meget aktivt gik ud i medierne og opfordrede alle til at få sig et bedre liv ved at bruge LSD og magic mushrooms. Han havde ligefrem beregnet, hvor mange amerikanere, der skulle tage disse stoffer regelmæssigt, før det kapitalistiske system brød sammen. Hans teori var, at man efter de dybe oplevelser og nye erkendelser, som stofferne i mange tilfælde fører med sig, ikke ville have lyst til at fortsætte som hamstere i det kapitalistiske samfundshjul.
Det borgerlige, republikanske USA gik i panik, bl.a. også fordi over 10 pct. af de amerikanske soldater i Vietnam ifølge en undersøgelse var afhængige af heroin, og præsident Nixon lancerede en ’War on Drugs’. Det førte i 1970 til, at enhver form for psykedeliske stoffer blev forbudt – også i forbindelse med terapi og research. Dette forbud bredte sig til resten af verden, og i flere årtier blev der overhovedet ikke forsket i psykedelisk terapi.
Mit trip – fortsat
Scenen skifter, og jeg står ved min fars åbne grav, hvor man skal til at sænke kisten ned. Der er fyldt med mennesker rundt om gravstedet, for vi var en meget stor familie og min far var meget aktiv i lokalsamfundet. Men jeg oplever, at ingen kigger på mig, og jeg føler en afgrundsdyb, eksistentiel ensomhed.
Så snart kisten er sænket ned, bliver jeg ført væk af min moster og onkel, som jeg skal bo hos i en periode, mens min mor får styr på sit liv og finder ud af, om hun kan drive den lille købmandsbutik videre alene med fem børn.
Jeg kigger tilbage mod graven men jeg kan ikke få øjenkontakt med hverken min mor eller mine søskende. Alle snakker med hinanden, men ingen ænser mig, og jeg indser, at der ikke er nogen til at hjælpe mig. At jeg kun har mig selv at stole på.
– forsættes
Eksplosivt voksende interesse
I starten af det nye årtusinde blev der langsomt og forsigtigt atter givet tilladelser til videnskabelige forsøg, og de seneste 10 år er interessen vokset nærmest eksponentielt. Også hos andre end forskere.
Det sidste er ikke mindst sket, efter at den anerkendte, amerikanske journalist og forfatter Michael Pollan i 2019 udgav bogen ’How to change your mind’ om den psykedeliske scene i USA (på dansk samme år under titlen ”Din foranderlige bevidsthed), og efter at Netflix i sommer udgav en miniserie i fire afsnit baseret på bogen og med samme titel.
I kølvandet på Pollans bog fulgte en strøm af artikler om psykedelisk terapis enorme potentiale. Der opstod en regulær hype og en ukontrollabel bølge af begejstring. På konferencen kritiserede fx lektor Tehseen Noorani fra East London University, at ”journalister har skabt denne enorme hype, men det meste af det, de har skrevet, har været dovent, unuanceret og clickbait-fokuseret”.
Tehseen Noorani kom også ind på den dramatiske forhistorie fra 1960’erne og spurgte således om, hvordan det bliver muligt at få overbevist befolkningen om, at det, myndighederne i 60’erne påstod ville gøre dig skør, i dag er det, der vil gøre dig rask?
Og som David Dupuis, der er socialantropolog og klinisk psykolog hos INSERM i Paris sagde: ”Når jeg ser en overskrift som ’kan psykedelika redde verden’, bliver jeg træt og håber virkelig, at boblen snart brister.”
”Svampe kan ikke redde verden og ikke løse klimakrisen, uanset hvor meget tættere på naturen mange mennesker føler sig efter et trip. Folk bliver måske klogere og får ofte et andet perspektiv på deres liv og samfundet i almindelighed, ja – men det er ikke en mirakelkur.”
Herhjemme er man på Rigshospitalet i gang med en række forsøg, bl.a. i forbindelse med alkoholmisbrug. Blandt de psykologistuderende er interessen høj, og der skrives specialer og ph.d.-afhandlinger om emnet. Og blandt psykiaterne ”sidder rigtig mange bare og venter på, at psykedelika bliver gjort lovligt i terapeutisk sammenhæng”, som en privatpraktiserende psykiater har fortalt mig.
Center for Psykedelisk Dannelse (CEPDA), er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder på at udbrede kendskabet til psykedeliske stoffers potentiale og på at sikre, at mennesker omgås disse stoffer med forsigtighed. Medlemmerne har mange forskellige faglige profiler. Den bredere forening Psykedelisk Samfund blev oprettet i 2015 og har nu lokalafdelinger i København, Aarhus og Odense.
Der er også en lang række grupper på de sociale medier, hvoraf facebookgruppen Psykedelisk Fællesskab, der blev oprettet i efteråret 2013, er den største og har i skrivende stund godt 12.000 medlemmer, hvoraf langt hovedparten er kommet de seneste få år. Her kan man både få gode råd om alle aspekter af psykedeliske trip og et fascinerende indblik i den undergrund af alt fra regulære syrehoveder til selvbestaltede shamaner, der også befolker feltet.
MDMA og LSD kan købes på det sorte marked, men svampene dyrker de fleste selv. På nettet kan man købe et såkaldt ’grow kit’ hos en række hollandske internetbutikker
MDMA og LSD kan købes på det sorte marked, men svampene dyrker de fleste selv. På nettet kan man købe et såkaldt ’grow kit’ hos en række hollandske internetbutikker. De er ret billige, og det er let at fremelske svampene. Toldvæsenet har fået øjnene op for den illegale import, men næsten alle pakker slipper frem til modtageren. Bliver pakken konfiskeret, får man en bøde og en plet på straffeattesten.
Der er autoriserede psykologer, der tilbyder at hjælpe terapeutisk med at integrere folks oplevelser i forbindelse med et psykedelisk trip, der er mange mere eller mindre selvlærte trip sittere, der tilbyder at hjælpe og passe på folk, mens de tripper, og der er flere og flere private integrationscirkler – bl.a. faciliteret af Psykedelisk Samfund København.
Facebookgruppen Netværk for Psykedelisk Terapi & Medicin er for mennesker, der forsker og arbejder professionelt på området, og alene det, at gruppen har 1.200 medlemmer, siger noget om, hvor stor interessen er blevet.
Mit trip – fortsat
Efter scenen ved graven kommer jeg kortvarigt tilbage til ’den virkelige virkelighed’. Jeg skal på toilettet og føler et stort behov for at fortælle Peter og Poul om de intense oplevelser, der på en ny og anderledes dyb måde får mig til at forstå, hvad der har formet nogle af mine grundtræk – og ikke mindst hvor dybt denne prægning sidder i mig. Selvfølgelig har jeg altid været bevidst om, at min fars død var den altdominerende faktor i min barndom og i at forme mig som den, jeg blev, men nu er det ikke bare noget, jeg ved på et intellektuelt plan. Jeg følte barnets smerte og følelsen af total ensomhed. Af svigt. Af at være helt alene.
Det er svært at bevare fokus og koncentration, og jeg lægger mig tilbage på briksen, tager sovemasken og høretelefonerne på og synker atter ned i den fremmedartede og sært fascinerende verden.
– forsættes
Hjernens forbindelser ændres
Da forskningen i psykedelika blev genoptaget omkring årtusindskiftet, havde man en række nye redskaber til rådighed, som kan forklare, hvordan stofferne virker. Det gælder ikke mindst hjernescanninger, som tydeligt viser, at det er helt andre dele af hjernen, der bliver aktiveret og kommunikerer indbyrdes, når man tripper, end når man er ’normal’.
Forklaringen er, at de psyko-aktive stoffer midlertidigt nedbryder og stopper hjernens såkaldte default mode network (DMN), som er det mønster af delvist ubevidste tanker, der kører i baggrunden hos os alle, når hjernen ikke er beskæftiget med konkrete opgaver. Dette netværk af tanker og tankemønstre spejler, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan vi oplever verden og andre mennesker.
Kan vi stole på resultaterne?
Når dette tankemønster sættes på pause, mens andre dele af hjernen end normalt kommunikerer i de 5-7 timer, et trip typisk varer, bliver det muligt at se på sig selv og sine psykiske problemer og traumer på en ny måde, og at få nye indsigter og redskaber til at ændre de fastlåste tanke-, reaktions- og handlemønstre.
Kombineres dette med professionel terapi eller hjælp til at integrere oplevelserne, viser både forskningen og efterhånden rigtig meget anekdotisk evidens, at selv tunge problemer som alvorlig PTSD, behandlings-resistent depression, langvarigt alkoholmisbrug og stofafhængighed i mange tilfælde kan kureres eller mindskes mærkbart.
Men stofferne virker forskelligt, og derfor er det ikke lige meget, hvad man bruger mod hvilke problemer. MDMA (ecstasy) har således vist sig meget effektivt mod alvorlig PTSD, som skønsmæssigt 350 millioner mennesker lider af på verdensplan, psylocibin-svampe virker godt mod alkoholproblemer og depression, og ibogain, der udtrækkes fra en rod på en plante, der vokser i den afrikanske stat Gabon, er effektivt mod stofafhængighed.
Eller hvad?
Kan vi stole på resultaterne?
Kan vi stole på resultaterne?
Mit trip – fortsat
Senere driver jeg ned ad en bred, stilleflydende flod. Det er ude midt i en jungle, men jeg er ikke bange for hverken krokodiller eller for at drukne.
Stemningen er behagelig fredfyldt og passer godt til den musik, jeg har i ørerne.
Landskabet skifter og bliver til bløde, bølgende grønne bakker. Jeg føler efterhånden, at jeg er blevet helt opløst i floden, er blevet en del af floden, og da jeg bliver skyllet i land, bliver jeg ét med engen og de bølgende bakker. Et med naturen. Et med altet.
– forsættes
Er forsøgene repræsentative?
Det var et af de store debatemner på ICPR 2022 i Haarlem. I hvor høj grad kan vi stole på de meget lovende forskningsresultater, der er myldret frem de seneste år?
Der er nemlig adskillige elementer i forsøgene, der har ført til kritiske spørgsmål og refleksioner i forskermiljøet. Fx er antallet af forsøgspersoner som regel meget lavt. Der sidder typisk to læger/forskere/psykologer og følger patienten i de 5-7 timer, en seance varer, og når hvert trip skal suppleres med terapi både før og efter, bliver det meget tidskrævende og dyrt at lave store forsøg.
Antallet af fase 3-forsøg kan stadig tælles på en enkelt, et par eller nogle ganske få hænder, afhængigt af hvilket stof man undersøger, og hvilken diagnose, der er fokus på
Antallet af fase 3-forsøg kan stadig tælles på en enkelt, et par eller nogle ganske få hænder, afhængigt af hvilket stof man undersøger, og hvilken diagnose, der er fokus på.
Hertil kommer, at det er næsten umuligt at lave de såkaldte dobbelt blinde forsøg, hvor hverken forsøgspersonerne eller forskerne ved, hvem der får de aktive stoffer, og hvem der får placebo: Efter 30-40 minutter er der meget sjældent tvivl om, hvem der har fået psykedelika. Det har fået nogle forskere til at overveje at bruge såkaldt ’aktivt placebo’, men er det etisk, og hvordan påvirker det resultaterne?
Sidst, men bestemt ikke mindst er der spørgsmålene om, hvorvidt forsøgspersonerne er repræsentative, og om forsøgspersonernes forventninger til effekten påvirker deres oplevelser. Der foregår en meget omhyggelig udvælgelse af forsøgspersonerne, hvor fx de mennesker, der har mere komplekse psykiatriske diagnoser, udelukkes fra forsøgene, fordi det vurderes for risikabelt at tage dem med på grund af deres hidtidige sygdomshistorie.
Sammen med mange af de andre kriterier i udvælgelsen betyder det, at forsøgspersonerne ikke afspejler normalfordelingen i befolkningen, ligesom forsøgspersonerne typisk har meget høje forventninger til, hvad de skal opleve, når de indtager de psykedeliske stoffer.
Lundbeck er skeptisk
Alt dette er en del af grunden til, at man hos medicinalfirmaet Lundbeck ser på markedet for psykedelisk terapi med en vis skepsis.
Michael Didriksen, der er Chief Specialist i neurovidenskab hos det store danske medicinalfirma Lundbeck, er taget til ICPR i Haarlem for at blive klogere på ikke mindst nogle af disse problemstillinger og for at følge udviklingen i det hele taget. Lundbeck er et af de førende firmaer på verdensplan inden for behandling af depression med de såkaldte SSRI-præparater.
”Vi står bag nogle af de mest succesrige SSRI-præparater på markedet, men SSRI-præparater virker ikke på alle, og derfor er det selvfølgelig interessant at følge med i, om dette kan være den nye form for behandling. Foreløbig er der dog alt for mange ubesvarede spørgsmål, og der er endnu ingen af de store farmaceutiske firmaer, der er gået ind i det psykedeliske område.”
”Der er rigtig mange, meget positive historier om effekterne, men vi mangler data og solide beviser fra fase 3-forsøg. Men hvis de første forsøg viser sig at holde stik, skal vi måske gentænke den måde, man behandler depressioner på. Ikke mindst selvfølgelig i forhold til dem, der ikke har gavn af de nuværende medikamenter.”
Mit trip – fortsat
Jeg drak den grå svampe-væske ved 11-tiden og omkring klokken 18 er virkningen ved at være væk igen. Jeg har været på toilettet endnu en gang og spist lidt frugt og nødder, men ellers har jeg i 7 timer befundet mig i en helt anden virkelighed bag sovemasken og høretelefonerne.
Jeg føler mig rundt på gulvet af de mange indtryk, snakker med Peter og Poul om de mest intense indtryk, får lidt mere frugt, nødder og vand og kommer efterhånden så meget til mig selv, at jeg kan tage metro og s-tog hjem.
Min kone er ude at rejse, så jeg har huset for mig selv. Resten af aftenen sidder jeg bare i sofaen og fordøjer de mange indtryk. Jeg prøver at skrive lidt ned, men mit hoved er kaotisk, så det må vente til dagen efter.
Jeg er dog ikke i tvivl om, at oplevelsen har givet mig nogle nye og meget dybe erkendelser, som jeg har brug for at arbejde med. Jeg føler, der er blevet åbnet for nogle blokeringer og fastlåste tankemønstre, men hvor det vil føre mig hen, og hvor længe det vil vare, må tiden vise.
– forsættes
Potentiale for mange milliarder
En fjerde dag på ICPR-konferencen er afsat til, at omkring 200 deltagere diskuterer science & business, for der vil være potentielt rigtig mange penge i psykedelisk terapi, hvis det viser sig at være lige så banebrydende og effektivt, som de mange forsøg antyder. Sundhedsøkonom Elliot Marseille forklarer:
”Vi har ikke data for, hvor længe effekten virker, men selv hvis behandlingen for fx PTSD pludselig – bum – stoppede efter 3 år, ville der være en helt enorm positiv cost-benefit på behandlingen. Det samme gælder i forhold til de meget lovende resultater for behandling af alkoholisme.”
Elliot Marseille er professor på Berkeley Universitet i Californien og har grundlagt ”The Global Initiative for Psychedelic Science Economics”, der – som navnet siger – skal analysere de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved psykedelisk terapi.
Interessen er derfor stor hos såvel de etablerede medicinalfirmaer som de mange investorer, der har puttet milliardbeløb i psykedeliske start-up-virksomheder med eksotiske navne som Cybin, Wavepaths, LeafyTunnel og Psygen. Dog er hypen ikke helt så stor som for nogle år siden, for der er stadig lang vej til de store, kommercielle gennembrud.
Til gengæld er der så småt ved at komme et politisk gennembrud i USA og Canada. I forbindelse med midtvejsvalget i USA blev det med et spinkelt flertal ved en folkeafstemning i delstaten Colorado tilladt at bruge magic mushrooms til terapeutiske formål. Det samme er tidligere sket i Oregon og dele af Canada. I andre delstater er lignende love på vej.
Herhjemme er virksomheden Lophora foreløbig den eneste medicinal-virksomhed, der er i gang med at udvikle præparater – men på et meget indledende stade.
I nogle af de psykedeliske start-ups forsøger man at udvikle et kunstigt produkt, der skaber de samme positive resultater som fx svampene, men uden de hallucinogene effekter. Andre er dog skeptiske over for disse kunstige præparater uden psykedelisk effekt. En af dem er psykolog, mag.art. og cand.mag. Allan Hjorth. Han drev omkring årtusindeskiftet sammen med en ven en butik i det indre København, hvor de solgte psykedeliske svampe. Efter tre år blev stofferne forbudt, og de måtte lukke butikken. I dag sidder han i bestyrelsen for Psykedelisk Samfund og er i gang med at tage en postgraduate certifikatuddannelse i Psychedelic Therapy and Research ved California Institute for Integral Studies, der er et af de helt centrale omdrejningspunkter i den videnskabelige, psykedeliske verden.
Han påpeger, at størstedelen af de igangværende undersøgelser drejer sig om ”psykedelia-understøttet psykoterapi”. Altså at det er psykoterapi accelereret af psykedelisk medicin, hvor den positive effekt må forklares som kombinationen af medicinen og en specialiseret form for psykoterapi. Det er derfor også dette aspekt, de nye uddannelser på området fokuserer på.
En anden begrænsning er spørgsmålet om, hvem der vil – eller tør – bruge stofferne. Som Doug Drysdale, CEO i virksomheden Cybin, sagde:
”Selv hvis der sker en afkriminalisering af stofferne til medicinsk og terapeutisk brug, som måske er på vej i USA, så vil min mor eller bedstemor ikke benytte sig af det. De vil stadig tage SSRI-præparater, fordi de synes, det andet virker for mystisk og mærkeligt.”
Mit trip – fortsat
Dagen efter har jeg endnu en to timer lang samtale med Peter og Poul. Jeg får bearbejdet de mange indtryk og stemninger, jeg har været igennem, og får feed back på, hvordan jeg kan bearbejde det i den kommende tid, og hvordan jeg kommer videre.
– forsættes
Religiøse oplevelser
Brugen af psykedeliske planter har været kendt i mange hundrede, måske tusinder, år. Det gælder eksempelvis i Nord-, Mellem- og Sydamerika, hvor kaktus, svampe og ayahuasca-te bruges i religiøse sammenhænge af shamaner. Det samme er tilfældet visse steder i Afrika, hvor man bl.a. udvinder stoffet ibogain af en planterod. Også i oldtidens Ægypten, Grækenland og Indien har man indtaget stoffer med psykedelisk virkning.
I Brasilien findes således Santo Daime-kirken, der er en blanding af katolicisme og shamanisme, hvor ayahuasca indgår som en del af den religiøse ceremoni.
Herhjemme er der en lille gruppe på måske 20 mennesker, der er tilknyttet Santo Daime-religionen. De søgte om lov til at bruge ayahuasca ved deres religiøse ceremonier, men fik i 2015 afslag ved Højesteret med henvisning til stoffets skadelige virkninger. Nogle af medlemmerne mødes dog cirka hver tredje uge meget diskret et sted i Danmark, hvor de iført hvidt tøj indtager ayahuascaen og senere, når virkningen har fortaget sig, spiser et stort fælles måltid.
Der er efterhånden også mange mere eller mindre selvbestaltede shamaner, der i Danmark tilbyder ritualer og religiøse eller spirituelle oplevelser i naturen, baseret på psykedeliske trip.
Mit trip – fortsat
I den følgende tid føler både jeg og mine kone, at jeg er kommet et andet sted hen; at der er nedbrudt nogle mure og barrierer og åbnet op for ting, der har været fortrængt. Jeg er blevet mere åben, mindre påståelig og firkantet, mere lyttende og blød.
Det varer flere måneder, men efterhånden mærker jeg de gamle mønstre vende tilbage. Jeg oplever dog, at jeg er blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg har det, hvordan jeg føler og hvordan jeg reagerer i forskellige hverdagssituationer. Hvordan jeg tænker om mig selv og de ting, jeg oplever. Men jeg kan mærke, at jeg har brug for endnu en tur på briksen for at få ændringerne til for alvor at sætte sig.
Pas på dig selv
Denne artikel må ikke ses som en ukritisk opfordring eller tilskyndelse til at indtage psykedeliske stoffer. Især ikke alene og især ikke uden terapi eller andre former for forberedelse og integration af oplevelsen bagefter. Det gælder ikke mindst, hvis man har psykiske problemer, tager medicin eller lider af andre fysiske eller psykiske problemstillinger.
Hvis man eksperimenterer på egen hånd, er der under alle omstændigheder en reel risiko for at få et såkaldt bad trip, hvor oplevelsen i værste fald skaber psykiske problemer bagefter. På konferencen i Haarlem spurgte en af oplægsholderne således de cirka 300 tilhørere, hvor mange der selv havde haft et bad trip eller havde oplevet andre have det. Næsten alle rakte hånden i vejret.
I forbindelse med de igangværende forsøg på Johns Hopkins, Yale, Imperial College i London, MAPS i Canada og andre steder forekommer der stort set ikke bad trips. Derimod fortæller folk med kendskab til miljøet, at det hænder i Danmark i forbindelse med trip, der faciliteres af mennesker uden tilstrækkelig uddannelse og erfaring, ofte i grupper. Psykedelisk Samfund har skrevet en guide til, hvad man skal holde øje med, inden man begiver sig ud i den slags oplevelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
